Så kom debutalbummet fra Red Lama. En udgivelse som har været godt fem år undervejs. Det seks mand store band, bestående af fem svendborgensere og en enkelt nordjyde fra Aalborg, har arbejdet på en plade, og hvad er det så blevet til?
Lyden er neopsych. Elementerne i musikken omfatter traditionelle 70’er-instrumenter kombineret med moderne synthesizers og en fuldblodspercussionist, som tilfører musikken et særeje.
”Inca” slår albummet an med en dragende intro, hvorefter man bliver mødt af Johannes Havemann Kissov Linnets vokal, der leder ens tanker til 70’erne med en tydelig association til The Doors’ forsanger, Jim Morrison. Dette i form af en udtalt mængde luft på stemmen, der giver en rund klang og et modsvar til den skarpe og tydeligt definerede guitar, som agerer en slags andenstemme med sine mange soloer gennem hele albummet.
Albummet består af syv sange, som strækker sig over fire-ti minutters længde. Lydbilledet har ofte en trancefølelse, hvor sangene langsomt udvikles med et gradvist større og ofte hurtigere lydbillede.
Red Lama har sammensat et album, som hænger godt sammen. Man tages med på tur, og lydlandskabet ændres gennem de godt 45 minutter. Dog fremstår lydbilledet en smule ensformigt. Det kommer til udtryk ved, at de enkelte sange til tider bliver ofre for det dikterede univers og derved glider for meget sammen lydmæssigt.
Albummets fjerde sang, ”Mont Ventoux”, er for mig det stærkeste nummer på pladen pga. en større kynisme i forhold til kompositionens udvikling, og den er et stærkt modsvar til de længere sange på albummet. Sangen formår at skabe et stemningsfuldt lydbillede, uden at det kræver så meget af sin lytter. Man har en oplevelse af, at de kortere sange skal nå gennem de samme elementer som de længere sange, og derfor bliver de naturligt mere kompakte i udvikling og lyd, hvilket klæder sangene.
Man skal som lytter give sig tid til dette album, det skal nydes som et godt glas rødvin. Ikke kværnes som en bella (det’ jysk. Et drikkeaggregat, man bruger på festivaler til at indtage mange øl, hurtigt). Det betyder også, at der kræves mere af lytteren pga. sangenes længde og udviklingstempoet, som strider mod samtidens trends, hvilket sandsynligvis har været et meget bevidst valg.
Dreams Are Free er et stykke bundsolid neopsych med et spændende og dragende lydbillede, der kræver tid at komme ind i, men det er også et album, som gennemgående er en smule for ensformigt.
