»Han har laserkløer!« råbte min ven meget begejstret. “Han” var i dette tilfælde MC/hype-man Ican Haram, der sammen med DJ Kasimyn udgør den indonesiske trance-duo Gabber Modus Operandi, som du muligvis aldrig har hørt om. Medmindre du har hørt Björks seneste album Fossora, for så vil du straks kunne genkende duoens ekstreme, intense trance-beats, der uden problemer når 200 BPM og ofte meget mere.
Men der var i hvert fald nogen, der havde hørt om dem, for længe inden, at duoen skulle gå på scenen, havde der samlet sig en større menneskemængde foran Platform, og det var meget tydeligt på stemningen, at folk ikke bare var drevet tilfældigt forbi – de var her helt bevidst. Og mens klokken nærmede sig 21.00, og folket trak tættere på duoens setup under scenes halvtag, nåede man lige at gruble over, hvad man mon havde i vente. Intens dansefest eller slasket DJ-sæt?
Efter cirka tre sekunds lydproblemer stod det meget klart og tydeligt, at denne aften stod i den intense dansefests tegn. »Roskildeeee!« rullede Haram inciterende med tungen, før han og DJ Kasimyn gav fuldstændig los og tog metaforisk kvælertag på alle i en radius af 10 kilometer med de højeste, tungeste, hurtigste og meste intense beats, denne anmelder længe har hørt. Men det var ikke “bare” det. Det var også alsidigt og eksperimenterende og med dyk ned i nogle indonesiske musiktraditioner. Det var selve helheden, der opfyldte samtlige behov: Man fik blæst hjernen ud, men man blev rent faktisk også musikalsk udfordret. Spillede de “Hey Nafsu” fra albummet Puxxximaxx fra 2018? Sikkert. “Semeton 10 Ton” og “Kon” fra Hoxxxya? Højst sandsynligt. Er det fuldstændig ligegyldigt? Ja. Sættet var sømløst sammensat, MC’en var ond og led og perfekt. Man kunne ikke have ønsket sig hverken mere eller andet.
Til allersidst i sættet var duoen i overhængende alvorlig fare for at miste momentum. Haram bad publikum om at sætte sig ned, tage en dyb indånding og lige være et øjeblik i øjeblikket. Festen var nået sit kogepunkt, så at sidde ned var det absolut sidste, nogen havde lyst til. Men man er vel pligtopfyldende, så pludselig sad alle ned med blikket rettet mod Haram, der selv sad helt fredfyldt med lukkede øjne i lotusstilling og udstrålede den utroligste ro. Det er svært at beskrive, hvor galt det kunne have gået. Hvor meget det kunne have tilintetgjort den stemning, duoen lige havde brugt 45 minutter på at opbygge og vedligeholde. Endnu sværere er det at forstå, at det ikke alene ikke ødelagde noget – det hævede niveauet på hele oplevelsen yderligere. Et publikum tog en kollektiv indånding og udånding … og fik derefter lov til at danse hjernen ud i yderligere 10 minutter.
Der var præcis to problemer med Gabber Modus Operandis sæt. 1: De skulle have spillet på Gloria. Platform var fin, men Gloria havde været mere end oplagt. Og 2: De skulle have spillet om natten. Dagslys er fint, men nattens mulm og mørke havde været det perfekte baggrundstæppe. Men det er ikke duoens problem.
Alle fotos: Daniel Nielsen
