Sauna Senere er et nyt dansk band, der de seneste par år gjort sig bemærket med deres særegne mix af uptempo, skramlet post-punk, poppede melodier, man kan skråle med på, samt en god sjat humor og selvironi. Bandet består af tre højskolevenner: Jakob Ferdinand Hansen på alskens keys og synth, Anders Nebeling på trommer og Johan Bølling-Ladegaard på guitar og vokal. Trioen udgav sin første EP med den anonyme titel EP i 2021 ‒ det gakkede bandnavn talte ligesom for sig selv.
Deres anden EP har fået en tilsvarende no-nonsense-titel, nemlig EP2. Både produktionen og sangskrivningen har dog fået et mindre ansigtsløft i mellemtiden. Selvom den første udgivelse havde sin egen skramlede charme, lyder bandet skarpere på opfølgeren her. Der er endda overskud til en lille instrumental-intro, før pladen for alvor skydes i gang med singlen “Nytårskrudt”.
Nummeret har en høj energi med dynamisk trommespil og nogle lækre, skæve harmonier, der får mig til at tænke på både Figurines og norske Pom Poko. Men momentvis går der også Kliché i den. Som når det disharmoniske c-stykke kulminerer i stadionagtig fællessang over »tosomheden længe leve.« Råbene klinger dog hult, for “Nytårskrudt” er en temmelig ambivalent hyldest til parforholdet: »Forventningens glæde kommer som det første / Men skuffelsen skal vise sig at blive det største / Hvor talekunst bli’r til tandpine / Det største fravær en morgenrutine.« Der er ikke umiddelbart noget at råbe hurra for.
Mere optimistisk ender “Korte Liv”, der runder EP’en flot af. Lyrikken bevæger sig effektfuldt fra pessimistiske, hektiske omkvæd ‒ »I dit korte liv / sker der ik’ en skid« ‒ til en romantisk og håbefuld omvending, hvor både tempoet og skuldrene er blevet sænket: »At tro på kærlighed / er det største du vil bære / i dit lange liv.« Musikalsk er sangen også dynamisk, varieret og medrivende. Versene og outtroen har en mild og melankolsk indie-vibe a la Clap Your Hands Say Yeah, men det brydes af mere post-punkede sekvenser med hakkende guitar og temposkift.
De tre sange, der er gået forud som singler, er dog også EP’ens stærkeste. Den shoegazede “Banker” og den skizofrene “Pause” rammer ikke rigtig den nerve mellem poppet poesi og post-punket fandenivoldskhed, som bandet har, når de er bedst. Samtidig undrer det mig lidt, at sidste års herligt kontrastfyldte “Kødsovs” ikke er kommet med på EP’en, da den efter min mening havde været en mere interessant tilføjelse.
Her på siden er det tidligere blevet foreslået, at Sauna Senere måske er vor tids TV-2. Sammenligningen er ikke helt ved siden af, for begge bands kombinerer danseorkester-agtig energi med humor, hverdagssproglig poesi og ironisk selviscenesættelse. Hvor TV-2 kaldte sig “Danmarks kedeligste orkester”, parodierer Sauna Senere nutidens omsiggribende forretningssprog ved at præsentere sig som “Sauna Senere A/S ‒ Possibilities are the future”.
Konceptet er ganske gennemført. Fra albumcoveret over lyrikken til pressematerialet, hvor bandet forsikrer “investorerne” om sit grænseløse vækstpotentiale. Deres karikatur på den konforme og fortravlede kontorarbejder vækker minder om David Byrnes ikoniske yuppie-parodier fra starten af 80’erne. Det betyder selvfølgelig ikke, at kritikken af præstationssamfundet er forældet ‒ tværtimod. Men når Sauna Senere trækker i skjorte og slips, er det både aktuel samfundssatire og skælmsk retro-æstetik på linje med Olsen Banden-referencen på ep’ens cover.
Sauna Senere er et ungt, ambitiøst band, der ikke tager sig selv for alvorligt. Men der er alvor bag fjollerierne, mening med galskaben og bankende hjerter under uniformerne. Der er med andre ord masser af potentiale i deres modsætningsfyldte musikalske formel. Men det er en svær balance, og på deres anden EP rammer de ikke plet hver gang. Alligevel kan jeg kun anbefale at købe nogle aktier i Sauna Senere A/S, mens kursen stadig er lav.
