Alt ved Choppers nye single er stort og flamboyant. Alt er badet i katedralstor rumklang, dyppet i neon og hamret op på kirkedøren. For Chopper er jo en rockstjerne. Der findes ikke mange andre måder at sige det på. ”Moongirl” er undfanget i en verden, hvor rockstjerneethosen lever i bedste velgående på en stor scene foran et mainstreampublikum.
Det var der nok ikke mange, der havde forestillet sig, da Jonathan K. Magnussen brød igennem i midten af 10’erne i kølvandet på postpunk-nybølgen med bandet The Love Coffin. Det band boede nærmest i mørket. Der var noget dystert over de akustiske guitararrangementer og uspecificerede støjflader. Men Magnussen havde behov for at dedikere sig til sit soloprojekt og en anden musikalsk arena. Som han udtalte, da vi talte med ham tidligere på året, ville han gerne have et rum, hvor han kunne skabe noget mere poppet.
Er ”Moongirl” så en popbasker? Næh, ikke ved første gennemlytning. Produktionen er for rungende, der er for meget krypt og for lidt hjemlighed. I starten skal man lige orientere sig, men så viser det sig faktisk, at nummeret har en stærk melodisk kerne skåret med millimeter-præcision efter 80’ernes storladne popformel.
»Caught on a ship of sinking dreams«, synger Magnussen let snerrende. Der er nogle dæmoner, der skal uddrives. Samtidig er der noget filmisk i beskrivelserne og i hans vokalstil. Et snert af fortrydelse og nogle tabte drømme, men også rockmusikerens skråsikkerhed. Den lægger sig som en membran mellem hverdagen og sangens univers, som bløder smerten op med en teatralsk nonchalance. Da omkvædet træder ind, bliver stemningen mere hengivende og sangen viser sig at omhandle søskendekærlighed: »Little sister / I wish that I could be with you« lyder det, hvortil svaret fra en kvindestemme falder prompte: »Until the end of time.«
Der er ikke sparet på de musikalske virkemidler. Den glam-agtige postpunkpalette gør nærmest nummeret til en sonisk genrefilm. Der er store armbevægelser, og man æder det råt, fordi det på alle måder er for ambitiøst og veleksekveret til at bare at være kitsch. Sylespidse guitarer, rungende rytmesektion, sfæriske synths, alting er velplaceret i Choppers forunderlige univers.
Singlen indvarsler anden del af Choppers EP-række, Shock Pop. En rockballade fra en svunden tid, hvor ”Moongirl” tegner en spændende linje for projektet. Der er vel nærmest ingen veje, det ikke kan gå herfra.
Musikvideoen til “Moongirl” har premiere her på Undertoner. Chopper udgiver EP’en Shock Pop Vol. II d. 22. marts 2024 via Pink Cotton Candy Records.
