Stilmæssigt er der ingen kæmpe omvæltninger på The Drums' anden udgivelse, men der er genkendeligheder, flash-backs og glimt af nogle af tidens mest indflydelsesrige kunstnere. Og så er den en af 2011’s mest spændende indieplader.
Skribent - Kasper Schultz Lund
Clap Your Hands Say Yeah: Hysterical
På album nr. tre giver indierockkvintetten os 12 numre at forholde os til, men det er ikke alle, der står lige stærkt. Hysterical er en blandet landhandel, der rummer det fantastiske, det middelmådige og det direkte uoriginale.
Ivory & Gold: I. EP
Det ville være svært at rende fra den påstand, at Ivory & Gold er et produkt af den moderne popmusiks elektroniske tendenser. Dét, vi får, er ikke noget kæmpe kunstnerisk værk, men en fed popplade.
From Sarah: Notes EP
Musikken på Notes er godt skruet sammen, teksterne er jordnære, og From Sarahs musiske univers er dejligt og indbydende. Notes er en rigtig god begyndelse for den danske trio.
Fink: Perfect Darkness
Finn Greenall spiller ikke på nogen særheder. Han spiller kun på sin guitar og gør det, så det varmer i maven. Perfect Darkness kan meget vel gå hen og blive det bedste album af sin slags i 2011.
Arctic Monkeys: Suck It and See
Arctic Monkeys har udgivet deres mest voksne album til dato. Selvom tilgangen langt hen ad vejen fungerer, er der for mange ligegyldige numre på pladen til, at den for alvor gør væsen af sig.
Rosa Lux: Monsters
Selvom Rosa Lux på ingen måde revolutionerer genren, viser hun på sin debutplade en fin fornemmelse for at sammenskrue velfungerende club- og chillout-orienteret electronica.