Sidste år udgav My Beloved den ganske udmærkede Force Feeding Love, men bandets tangentspiller Lars Kivig har åbenbart brug for at udtrykke sin kreativitet andre steder også. Derfor startede han soloprojektet Acorn Falling for lidt over 7 måneder siden som et hobbyprojekt, men det har fået vokseværk. Nu er der nemlig udsigt til, at der kommer et album med så prominente gæstemusikere som cellisten John Contreras fra Current 93 og trommeslager Thomas Wydler fra The Bad Seeds. Musikken er en omgang stemningsfuld ambient og eksperimenterende electronica, hvilket man kan lytte nærmere til på Acorn Fallings Myspace. Forhåbentlig ser en plade dagens lys snart.
Skribent - Kim Elgaard Andersen
ISIS: Wavering Radiant
ISIS træder et skridt tilbage på deres nye plade for at forfølge deres progressive sider i en ny retning, hvor der igen er plads til råbevokal og sludgy riff.
Times New Viking genføder en ny plade
Times New Viking er forgangsmænd/kvinder indenfor den nye stil, de kalder ‘shitgaze’, som i virkeligheden bare er lo-fi med endnu dårligere lyd. Det demonstrerede de til manges store glæde på sidste års Rip It Off. Nu er de allerede klar til at følge op, men har åbenbart til dels droppet deres principper. Ifølge bandet selv er albummet nemlig med 25% mere hi-fidelity. Til gengæld er masterbåndet leveret på en videokassette. Nå, men albummet kommer til at hedde Born Again Revisited og bliver udgivet den 22. september på Matador. Og hvis man vil høre deres nye, “rene” lyd, så kan man lytte til “No Time No Hope” her: [audio:]
Svedhytten – et tilbageblik på Roskilde ’09
Undertoner-redaktionen har omsider genvundet balancen efter omfattende dehydrering og ser tilbage på Roskilde '09 – svedens år – og opruller kritikpunkter og skulderklap.
Causa Sui live på M/S Stubnitz
Hver sommer kommer det gamle østtyske skib M/S Stubnitz og lægger til kaj i København for at blive fyldt med fester og musik. I år er ingen undtagelse, og i år kan man både blive søsyg og få blæst hovedet igennem af Causa Suis psykedeliske krautjams. Onsdag den 15. juli har This Ain’t Havana i samarbejde med Jazz Club Loco nemlig hyret de fynske skibsdrenge til at skure skibet rent med tårnhøj volumen. De får hjælp af Milk & Honey, som jeg har svært ved at finde noget info på, med mindre det er det engelske Milk & Honey Band, der har eksisteret siden 80’erne, men det har jeg svært ved at tro. Under alle omstændigheder er det en god ide at komme for at se et af Danmarks bedste livebands. Jeg er sikker på, at Causa Sui kan holde et groove til solen står op.
Fredagsvideo: Major Lazer: “Hold the Line”
Wa’ppen? New album, mon. Wicked! Og det er Diplo og Switch, der står bag det her flippede, minimale dancehall/ragga-trip, som Major Lazer er. Eller, i virkeligheden er Major Lazer en bad ass commando med laser-arm-protese, som er tidligere zombiekrigsveteran og nu bekæmper vampyrer. Desuden har han et raket-drevet skateboard. Din nye helt? Mos def. De har i hvert fald et nyt album ude, der hedder Guns Don’t Kill People…Lazers Do, og på singlen “Hold the Line” medvirker Santigold og Mr. Lexx. Bashy, mon. Update 11.07.09: Af en eller anden grund er der kommet en ondsindet copyright på videoen, efter vi postede den, hvilket gør det umuligt at afspille den i Danmark. Vi beklager. Vi antager, at det er nogle af Major Lazers fjender, der står bag.
Tyondai Braxton udgiver solo-album
Med Mirrored formåede Battles at gøre særdeles positivt opmærksom på sig selv. Sjældent er mathrock hørt så levende og vital. Siden det album har bandet touret og åbenbart også arbejdet på andre projekter, for Tyondai Braxton har planer om at udgive et solo-album 15. september på Warp (han er i øvrigt også med i Risil, som består af medlemmer fra bl.a. Hella, Tortoise og Guillermo Scott Herren fra Prefuse 73). Albummet kommer til at hedde Central Market, og man skal nok ikke regne med, at det kommer til at lyde helt ligesom Battles. Braxton er nemlig søn af den eksperimentelle jazzmusiker Anthony Braxton og har studeret komposition på Hartford Universitet, så vær beredt på en panderynkende plade og find piben og den islandske sweater frem. Hvis du ikke tror mig, så lyt til “Uffie’s Woodshop”: Her er kompositionerne, der ikke bliver spillet på P3: 1. Opening Bell 2. Uffie’s Woodshop 3. The Duck and The Butcher 4. Platinum Rows 5. Unfurling 6. J. City 7. Dead Strings
Múm laver karaoke-album
Ah, ok, måske er det ikke decideret et karaoke-album det indadvendte islandske orkester Múm udsender 22. september på deres eget selskab Euphono Records, men det kommer i hvert fald til at hedde Sing Along to Songs You Don’t Know. Og det er en frisk opfordring, som gør, at jeg straks er gået i gang med at synge med på alle mulige sange, jeg ikke kender, til stor misfornøjelse for mine omgivelser. Der er alligevel mange andre, der gør det til koncerter, hvor de tror, de kender sangene. Nå, men det nye album skulle være mere nedtonet og sørgeligt som følge af Islands politiske situation og krise. Så man kommer nok til at synge med en klump i halsen. Her er titlerne på sangene, så man allerede nu kan begynde at øve sig (læg i øvrigt mærke til deres cover af “Lotte, hvor er du henne?”): 1. If I Were A Fish 2. Sing Along 3. Prophecies And Reversed Memories 4. A River Don’t Stop To Breathe 5. The Smell Of Today Is Sweet Like Breastmilk In The Wind 6. Show Me 7. Húllabbalabbalúú 8. Blow Your Nose 9. Kay-ray-kú-kú-kö-kex 10. The Last Shapes Of Never 11. Illuminated 12. Ladies Of The New Century
Black Heart Procession på vej med sjette album
Det er nogle år siden, vi sidst hørte noget til Black Heart Procession, der med The Spell ikke formåede helt at følge op på den succes som Amore del Tropico gav dem. Nu ser det ud til, at bandet går tilbage til deres udgangspunkt, da deres nye album er betitlet Six, lige som de tre første album var betitlet deres nummer i Black Heart Processions udgivelsesrække. Ifølge Stereogum er deres nye album ude den 6. oktober på Temporary Residence. Så må vi håbe på, at der er mere gotisk country-folk-rock på den nye plade. Der er i øvrigt allerede en trackliste: 1. When You Finish Me 2. Wasteland 3. Witching Stone 4. Rats 5. Heaven and Hell 6. Drugs 7. All My Steps 8. Forget My Heart 9. Liars Ink 10. Suicide 11. Back To The Underground 12. Last Chance 13. Iri Sulu
Roskilde ’09: Deerhoof, Yeah Yeah Yeahs, Coldplay, 05.07.09
Undertoner var overdrevet begejstrede for festivalens sidste koncerter. Om det så var avant-, synth- eller almindelig pop.
Roskilde ’09: Paavoharju, Oh No Ono, Marnie Stern, 04.07.09
To behagelige og atmosfæriske eftermiddagsoplevelser fra Paavoharju og Oh No Ono samt en ordentlig snitter til Marnie Stern.
Dirty Projectors: Bitte Orca
Der er pandeudvidelser at score på Dirty Projectors' nye album, der let, elegant og særdeles skabet trawler musikhistorien, fra moderne kompositionsmusik til vestafrikansk folk, og former åndedrætsbedøvende artrock.
Roskilde ’09: Jooks, The Megaphonic Thrift, 01.07.09
Den danske rapper Jooks væltede Pavilion Junior, som var spændt til bristepunktet, mens norske The Megaphonic Thrifts støjrock ikke trængte igennem sommervarmen.
Roskilde ’09: Harry’s Gym, Gianna Factory, 30.06.09
Pavilion Junior bød tirsdag aften på sej pop i vidt forskellige afskygninger. Vi bevægede os fra fjeldpop til 60'er-pigepop med new wave-beat.
Fredagsvideo: Jason Lytle og Lily Allen
Så simpelt kan det gøres. En video, der ikke kræver en skid andet end en god, fængende sang og en video, der passer perfekt dertil. Den tidligere Grandaddy-frontmand Jason Lytle har uden at forårsage de helt store overskrifter i år udsendt solo-albummet Yours Truly, The Commuter. Det er til dette album, han har udsendt en video med den meget passende titel “It’s the Weekend”, når det nu engang er weekend. Og den minder mig om de sorgløse lørdage, hvor jeg hjalp min far med at vaske bil. For det er det, der sker, mens Jason Lytle sjosker gennem nummeret. Herligt! Men en video mere skal vi da have denne fredag, før Roskilde Festivalen sættes i gang. Den gør mig også glad, men er langt mere visuelt pirrende. Lilly Allen vader gennem bylivet og manipulerer det, som hun har lyst, mens hun synger “Fuck You” til et fordomsfuldt, indsnævret fjols. Et uimodståeligt popnummer. Vi ses på Roskilde! Der kommer daglige opdateringer fra os her på Undertoner…
Sunny Day Real Estate bliver gendannet
Et af de bands, der trak emo-genren i en mere storladen retning, var Sunny Day Real Estate. Bandet med det ironiske navn levede et turbulent liv i 90’erne, hvor de nåede at gå hver til sit efter bare to albums for så at blive gendannet i 1997 for at lave How It Feels to be Something On og The Rising Tide, der begge er noget nær indie-klassikere i min bog. I turbulensen røg bassist Nate Mendel permanent til Foo Fighters, men nu bliver bandet gendannet endnu engang i sin oprindelige pre-1995-formation. Sub Pop genudgiver deres første to album Diary og LP2, og bandet tager på en længere tour i september og oktober i USA og Canada, men der er endnu ikke rygter om hverken ny plade eller europæiske datoer.
Undertoners guide til Roskilde ’09: fredag
Så er vi nået til fredag i Undertoners store Roskilde-guide. Den første lange dag på festivalen, og der er faktisk god grund til at gå hele planken ud.
Sway: The Signature LP
Den engelske rapper Sway mener selv, han er kongen, men hans seneste album sår tvivl om det udsagn. Det ville i hvert fald ikke skade med lidt selvkritik og et større fokus på de stærke sider, han dog har.
Dinosaur Jr.: Farm
Farm lyder som et kært sommerminde, om dengang man som teenager drak øl nede ved søen, og pigernes kjoler blæste op. Rebet på gyngen knækkede, så Kristian faldt i vandet og måske netop derfor scorede hende, man selv var forelsket i.
The Dodos udkommer med ny plade
Roskilde-aktuelle The Dodos kommer til festivalen med kufferten fyldt med nye sange. Ifølge Prefix Magazine har de nemlig været i studiet med Phil Ek (Built to Spill, The Shins) for at indspille opfølgeren til Visitor. Den får den muntre titel Time to Die og bliver udgivet på Frenchkiss Records den 15. september. Ifølge bandet selv har de formået at udvide deres lyd uden at proppe den med et stort orkester, så de holder fast i deres simple, melodiske lyd. Bl.a. har de hyret en vibrafonist, der ifølge guitarist Meric Long er en bedre musiker end ham og trommeslageren til sammen. Dét siger en del, skulle jeg hilse og sige, men det kan man jo konstantere ved selvsyn, når de spiller på årets Roskilde Festival.
