Skribent - Kim Elgaard Andersen

Nyheder

Escho fejrer advent

Pladeselskabet og koncertarrangøren holder adventshygge på Ideal Bar Undertoner er ikke de eneste, der fejrer adventssøndagene. Pladeselskabet og koncertarrangøren Escho vil nemlig også hver søndag i advent indbyde til hygge på Ideal Bar fra kl. 17-23. Tre af søndagene byder ikke kun på koncerter, men også pladeudgivelser. Således er der planlagt udgivelser med Lamburg Tony, Dane TS Hawk og Thulebasen. Programmet ser således ud: Søndag d. 30. november Ora Cogan (CA) Mag (SE) Kim LAS Djs Nis & Nis Søndag d. 7. december Releasefest for Lamburg Tony Lamburg Tony Goodiepal Dj Zzzune Søndag d. 14. december Releasefest for Dane TS Hawk & The Cerebral Hemispheres Dane TS Hawk & The Cerebral Hemispheres Alle med balloner og terrasser Dj Vagn E. Olsson Søndag d. 21. december 2008 Releasefest for Thulebasen Thulebasen Paradisets Børn Moko Dj Fos

Nyheder

The Jesus Lizard bliver gendannet

The Jesus Lizard, der i sin tid var verdens bedste live-band, bliver gendannet Godt nyt for alle os fans af energisk 90’er-noiserock. The Jesus Lizard er blevet gendannet og har planlagt koncerter. Bandet opstod ud af ruinerne af noiserock-pionererne Scratch Acid. Op gennem 90’erne vandt de mange fans pga. deres energiske live-optrædender, der især var kendetegnet ved forsanger David Yows excentriske sceneopførsel, der lige så ofte foregik ude blandt publikum. De gav eksempelvis en forrygende koncert på Roskilde Festival i 1996, hvor de, dagen efter Sex Pistols havde blameret sig på Orange Scene, viste hvordan punkrock rigtig skal spilles. Efter et ret mislykket skifte til et stort pladeselskab valgte bandet i 1999 at bryde op, og det har kun været Duane Denison, der efterfølgende for alvor har gjort sig bemærket, nemlig i Tomahawk sammen med Mike Patton og John Stanier. Men nu bliver bandet gendannet i sin oprindelige besætning, og selv om der indtil videre kun er planlagt en livedato til ATP-festivalen den 8-10. maj, så skulle der være flere på vej. Desuden bliver bandets fire første plader remastereret og genudgivet på cd og vinyl med Steve Albini på sidelinjen. Han optog også pladerne i sin tid.

Nyheder

Nyt album fra Phosphorescent

Phosphorescent fortolker Willie Nelson på ny plade Man kan sige meget (dårligt) om Willie Nelson og de karrierevalg han har foretaget i sin karrieres efterår, men der er ikke så meget at ryste på hovedet af, når man ser på de tidlige år. Derfor er det vel også helt fortjent, at der er nogen, der hylder ham med en plade. Det gør Phosphorescent på deres næste plade, To Willie, der er planlagt til udgivelse næste år. Albummet er opfølgeren til gennembrudspladen Pride fra 2007, som vores anmelder dog ikke var specielt begejstret for. I 1975 udgav Willie Nelson To Lefty from Willie, der var Nelsons hyldest til Lefty Frizell, og det er ud fra samme ide, at Phosphorescent nu fortolker Nelsons sange i deres eget formsprog. De udvalgte sange er: 1. Reasons To Quit 2. Too Sick To Pray 3. Walkin’ 4. It’s Not Supposed To Be That Way 5. Pick Up The Tempo 6. I Gotta Get Drunk 7. Can I Sleep In Your Arms 8. Heartaches Of A Fool 9. Permanently Lonely 10. The Last Thing I Needed (First Thing This Morning) 11. The Party’s Over

Nyheder

Se WhoMadeWho live derhjemme

Oplev en WhoMadeWho-koncert direkte på computeren Det er koldt. Radiatoren står og summer, og udenfor kan man se sneen og ånden fra folk, der har vovet sig ud. Det er ikke sådan et vejr, der giver en lyst til at springe ud af sengen for at komme til koncert. Det behøver du heller ikke, for i morgen kan du sidde derhjemme og se WhoMadeWho spille live på Paradiso i Amsterdam. Begivenheden foregår på Fab Channel og starter i morgen aften kl. 23.30. Som vi tidligere har rapporteret er den danske gruppe på vej med nyt materiale, og vi kan jo håbe, at der kommer smagsprøver herfra til koncerten i morgen. Hvis man alligevel har bevæget sig ud i sneen eller har travlt med spille kabale, kan man også finde koncerten senere i Fab Channels arkiv, der bl.a. også indeholder koncerter med Bright Eyes, Okkervil River og Iron & Wine.

Plader

Squarepusher: Just a Souvenir

Som elektronisk gadget virker det nye album med Squarepusher omtrent lige så kikset som et digitalur med lommeregner i dag, men som hornbrille-pibe-lænestols-jazz har det sine steder faktisk potentiale. Det sker dog for ofte, at den elektroniske produktion suger saft og kraft ud af anstrengelserne.

Nyheder

High Places kommer til Danmark

Den elektroniske duo High Places spiller to datoer i Danmark Nu er det så sikkert, at det står på deres farveflimrende Myspace-side. High Places kommer til Danmark næste år. For at være helt præcis så spiller de den 3. april på Loppen i København, og den 4. april tager de til Århus for at spille på Musikcafeen. Den elektroniske duo har i år både udgivet en opsamling af en flok singler, de udgav i 2007, samt udgivet deres debut på Thrill Jockey. Pitchforkmedia har været så venlig at hype dem, men det er nu også ganske fortjent, da de leverer et særdeles smittende mix af dansable popsange og elektronisk eksperimenteren, der nok skal gøre sig godt live.

Nyheder

Nyt projekt fra Fatboy Slim

Norman Cook udgiver plade med nyt projekt med masser af gæster Norman Cook, manden der er inde i Fatboy Slim og tidligere bassist i The Housemartins, er 3. februar klar med et nyt album med et nyt projekt kaldet Brighton Port Authority. Albummet kommer til at hedde I Think We’re Gonna Need a Bigger Boat, og det tror da pokker med alle de gæster, han har inkluderet på albummet. Der er nemlig besøg af både Dizzee Rascal, David Byrne, Iggy Pop, Martha Wainwright, Jamie T. og mange flere. Musikken kan vel bedst klassificeres som pop. Her er en trackliste: 1. He’s Frank [ft. Iggy Pop] 2. Dirty Sheets [ft. Pete York] 3. Jumps the Fence [ft. Conan] 4. Should I Stay or Should I Blow [ft. Ashley Beedle] 5. Island [ft. Justin Robertson] 6. Local Town [ft. Jamie T] 7. Seattle [ft. Emmy the Great] 8. Spade [ft. Martha Wainwright] 9. Superman [ft. Simon Thornton] 10. Superlover [ft. Thom Gandey] 11. Toe Jam [ft. David Byrne and Dizzee Rascal] 12. So It Goes [ft. Olly Hite]

Nyheder

Beck medvirker på Charlotte Gainsbourgs nye album

Beck medvirker på Charlotte Gainsbourgs nye album Charlotte Gainsbourg, hvis album 5:55 røg i bunken af plader, vi overså i 2006, er i gang med at arbejde på opfølgeren. Til trods for hendes filmkarriere har hun altså stadig lyst til at give verden lidt skrøbelig, fransk popmusik. På det sidste album fik hun hjælp af så prominente kunstnere som Air, Jarvis Cocker og Neil Hannon, og denne gang er det Beck, der hjælper hende med at stykke albummet sammen. Det betyder muligvis et mere spraglet udtryk, men på den anden side viste Beck sig jo også fra sin afdæmpede, seriøse side med Sea Change fra 2002.

Nyheder

Fredagsvideo: Black Milk: "Give the Drummer Some" + bonus

Fredagsvideo: Black Milk: “Give the Drummer Some” + Tilly and the Wall i børnetime Det er så pokkers nemt at fyre en hiphop-video af på de her fredage, fordi hiphop ofte har en positiv fest-vibe. Well, jeg er endnu engang faldet for den nemme løsning og giver jer her “Give the Drummer Some” fra Black Milks nye album Tronic. Black Milk er det nye wunderkid fra Detroit, der brød igennem sidste år med Popular Demand, og han har været ekstremt produktiv i år. Foruden Tronic har han udgivet et ret solidt mixtape og en plade med Fat Ray. Derudover har han sikkert også produceret et par numre. Jeg er holdt op med at tælle. På den nye video her giver han den som slick dick i bedste 70’er-psykedelisk videostil med højtblæste horn som det bærende element. Men hey, der er også børnetime. Tilly and the Wall stepdanser og synger alfabetet på Sesame Street i denne lille underholdende video. Så er der fjernsyn for dig. Tilly & the Wall on SESAME STREET from Team Love on Vimeo

Nyheder

The Decemberists udgiver rock-opera

The Decemberists næste album bliver en rock-opera Der har nu altid været noget storladent over The Decemberists’ lyd, så nu går de tilsyneladende planken ud, hvis man skal tro en snak, Rolling Stone Magazine har haft med bandet. Colin Meloy fra bandet har indset, at folk vil kalde albummet med titlen Hazards of Love en rock-opera, men det er nu heller ikke så sært, da det oprindeligt skulle have været en decideret musical instrueret af Michael Mayer, men historien, de skabte, var nærmest umulig at genskabe på en scene. Ifølge Meloy skulle albummet også være en del anderledes end det forrige, The Crane Wife, og Rolling Stone Magazine skriver da også om klassisk rock med Led Zeppelin-fingerspil og stonermetal-indfald(!) Vi får høre til næste år.

Nyheder

Dälek udgiver nyt album til januar

Dälek udgiver “Gutter Tactics” i januar 2009 Så skulle den være sikker. Hiphop-gruppen Dälek er klar med opfølgeren til Abandoned Language. De er kendte for deres usædvanligt støjende hiphop og har lige været forbi Aalborg og Århus og spille live. Albummet udkommer 27. januar næste år på Ipecac og kommer til at hedde Gutter Tactics, hvilket indikerer, at gruppen ikke er blevet mindre sortsynede med tiden. Det kan man også forsikre sig selv om ved at lytte til “2012 (The Pillage)” og “No Question” fra det nye album på deres Myspace-side, der indikerer, at de har taget noget af støjen tilbage fra Absence-albummet. Trackliste for Gutter Tactics: 1. Blessed Are They Who Bash Your Children’s Heads Against A Rock 2. No Question 3. Armed With Krylon 4. Who Medgar Evers Was”¦ 5. Street Diction 6. A Collection Of Miserable 7. Thoughts Laced With Wit Los Moacheteros/Spear Of A Nation 8. We Lost Sight 9. Gutter Tactics 10. 2012 (The Pillage) 11. Atypical Stereotype

Nyheder

Larkin Grimm og James Blackshaw på Young God Records

Larkin Grimm og James Blackshaw udgiver albums på Young God Records Den gamle, gotiske støjrock-satan Michael Gira bliver ved med at dyrke sin passion for flippet folk på sine gamle dage. Nu har han hyret 12-strengs-ekvilibristen James Blackshaw til sit pladeselskab Young God Records. Han følger i den stolte tradition af progressive folk-guitarister som Robbie Basho og John Fahey, men giver sit eget personlige twist på genren. Siden sin officielle debut i 2006 har Blackshaw allerede udgivet en del albums, fire alene i år for sit nuværende pladeselskab Tompkins Square, men en del af dem er godt nok genudgivelser af tidligere cd-r-udgivelser. The Cloud of Unknowing røg på listen over plader vi overså i 2007. Derudover har Gira også lige udgivet Larkin Grimms officielle debut. Hun spillede for ikke så mange år siden i et galleri i indre bys rigmandsghetto en fascinerende koncert, hvor hun fortalte historier om artpunk-fester og spøgelser i skoven i bedste magisk-realistiske stil. Den stil skulle hun eftersigende have videreført på albummet, der er ude nu.

Nyheder

Nyt album fra Bonnie ‘Prince’ Billy

Bonnie ‘Prince’ Billy udgiver Beware! næste år Will Oldham er sit gamle produktive selv, må man sige. Ikke nok med, at han har udgivet Lie Down in the Light i år og en live-ep, næ, han har såmænd allerede næste Bonnie ‘Prince’ Billy-album klar. Det får den ildevarslende titel Beware!, hvilket jo ikke lyder lige så muntert som det sidste, for et Oldham-album at være, ret positive album. Det udkommer den 16. marts i 2009 via Domino og holder forhåbentlig hans sædvanlige høje standard. Her er de 13 numre, der udgør tracklisten: 1. Beware Your Only Friend 2. You Can’t Hurt Me Now 3. My Life’s Work 4. Death Final 5. Heart’s Arms 6. You Don’t Love Me 7. You Are Lost 8. I Won’t Ask Again 9. I Don’t Belong to Anyone 10. There Is Something I Have to Say 11. I Am Goodbye 12. Without Work, You Have Nothing 13. Untitled

Nyheder

Fredagsvideo: The Raconteurs: "Old Enough"

Fredagsvideo: The Raconteurs: “Old Enough” Så skal vi have noget klassisk rock. Jack White og Brendan Benson har sammen med resten af The Raconteurs klædt sig ud som amish-folket, kidnappet en kvinde og taget en flok spejle med ud i skoven for at spille folket rock. Jeg spår det til at være den næste trend i Hareskoven. Og må I så alle have en helt fantastisk weekend. The Raconteurs “Old Enough”

Nyheder

Tournyheder: Chad VanGaalen og Crystal Antlers

Tournyheder: Chad VanGaalen kommer til Sverige og Crystal Antlers til Danmark Efterårssæsonen er end ikke slut, før det begynder at strømme ind med nyheder om forårets koncertprogram. Her er nogle af de seneste nyheder: Crystal Antlers, der er hyret på Touch and Go, som har tjent undergrundsmusikken i en halv menneskealder, lægger vejen forbi Loppen 12. februar næste år. De har endnu kun udgivet en ep, men de er allerede ved at skabe opstandelse og forventninger i undergrundskredse med deres psykedeliske støjrock. Så kommer Chad VanGaalen også forbi. Dog ikke til Danmark, men københavnerne kan snuppe broen til landet, hvor de spiser rejesalat på deres hotdogs, og se ham på Debaser i Malmø. Og det sker faktisk allerede i år, nemlig 4. december. Jeppe Fly-Kristensen var ganske glad for dette års Soft Airplane med dens folkede og skramlede miskmask. Rettelse: Man skal faktisk helt til Debaser i Stockholm for at se Chad VanGaalen har en af vores læsere gjort opmærksom på, så måske er det ikke så oplagt at gøre alligevel.

Nyheder

Gratis sampler fra Anti-

Anti- giver gratis sampler væk Pladeselskabet Anti-, der i år har udgivet plader med bl.a. Nick Cave og Cadence Weapon, er i gavehumør og har derfor udgivet en sampler, der kan downloades gratis på deres blog. Den indeholder numre med førnævnte navne, men man har også mulighed for at høre sange med Man Man, Jolie Holland, Islands, Bob Mould, DeVotchka, Billy Bragg og Lyrics Born. Så her er en god mulighed for at finde ud af om Anti- har nogle plader, der skal på ønskesedlen.

Nyheder

RJD2 kommer til Danmark

RJD2 kommer til Danmark i 2009 Nu kan onsdagsklubben Heat på Rust minsandten prale af, at RJD2 aflægger dem et besøg. Det bliver godt nok først 4. februar næste år, men så er der også længere tid at glæde sig i. RJD2 står som hiphop-producer for et ret soulet og varmt lydbillede og har været løst tilknyttet til Definitive Jux i en del år, men har de sidste mange år som solo-artist bevæget sig mere og mere over mod indierock i sit udtryk. Han dyrker dog stadig sine rytme-skabende skills i gruppen Soul Position sammen med Blueprint, der sidst udgav et album i 2006. Rettelse: RJD2 spiller ligeledes på Studenterhuset i Aalborg lørdag den 7. februar sammen med Den Sorte Skole og dagen før i Århus på Train.

Nyheder

The Mars Volta-medlem udgiver soloplade

Omar Rodriguez-Lopez udgiver solo-album på Stones Throw Guitarist og ekvilibrist Omar Rodriguez-Lopez har udgivet et nyt solo-album på Stones Throw. Det betyder nu ikke, at han er begyndt at spille hiphop, men det er en plade, der fint passer ind i selskabets rummelige profil. Bl.a. har de tidligere genudgivet en psych-fusionsplade fra 70’erne med The Stark Reality. Derfor er det også meget passende, at albummet består af ideer, der egentlig skulle have været en opfølger til Amputechture med både psykedeliske, progressive og funky sange, hvor man bl.a. kan høre inspirationer fra Pink Floyd og Santana. Det er i hvert fald ordet hos Stones Throw. I øjeblikket kan pladen kun købes som download, men den bliver også udgivet på cd og lp 27. januar 2009.