Danske Mike H’s mix af meditativ jazzrock og spoken word-jazz er en plade med mange lag, som byder på flere stjernestunder undervejs. En del af numrene flyder dog sammen og fremstår lidt tunge og uden bestemt retning.
Skribent - Lars Simonsen
Saeta: We Are All Waiting for Hope
Seattle-baserede Saetas fjerde album er fyldt til randen med både sørgmodige, drømmende og til tider ganske smukke lydlandskaber med piano og cello som dominerende instrumenter. Desværre spolerer Matt Menovciks slæbende og snøvlende sangstemme en hel del.
V/A: This Is Indie Rock: The Best Bands You’ve Never Heard – volume one
Indieselskabet Deep Elm Records indleder med denne plade en række udgivelser – dels med bands fra egen stald, dels med usignede navne. Pladen fremstår uundgåeligt som en rodebutik, men det er spændende at gå på opdagelse i collageværket – også selv om man ikke finder sit nye favoritband.
Bark: s.t. EP
Barks lidt for pæne og ufarlige indiepop/rock er i overhængende fare for at lide druknedøden i det store hav af bands, der findes inden for genren. Men det er sekstetten fra Aalborg efter sigende mere eller mindre ligeglade med...
Halph: Answering Machines
To musikere fra hver sin genre mødes og spændende musik opstår. Den tidligere bassist i Pluto og Wynona, Thomas Nygaard, har smidt bassen og allieret sig med jazztrommeslageren Karsten Bagge. Under navnet Halph har de begået en debutplade, der både er ulmende, støjende, melankolsk og sær – på den fede måde!
Graves: Yes Yes Okay Okay
Singer/songwriter Greg Olin alias Graves har udsendt sit andet album Yes Yes Okay Okay, som indeholder en samling afdæmpede og overvejende akustiske sange med enkelte pudsige detaljer. Et egentligt højdepunkt findes ikke, og pladen formår ikke at efterlade et mindeværdigt indtryk.
Telecast: The Documenter EP
Telecast fra Los Angeles præsenterer på The Documenter EP seks fængende guitarbaserede retro-popnumre, som indimellem kan lyde som en meget poppet udgave af The Strokes. Det hele er meget elegant udført, men ender alligevel med at fremstå for pænt og ligegyldigt.
Son of the Velvet Rat: By My Side
Den østrigske singer/songwriter udgiver under navnet Son of the Velvet Rat debutpladen By My Side, som indeholder en samling både mørke og indimellem meget smukke minimalistiske sange, der leder tankerne hen mod især Leonard Cohen og Tindersticks.
Slowblow: s.t.
I forsøget på at nå ud til et større publikum har islandske Slowblow allieret sig med sangeren Kristin Anna Valtysdottir fra ligeledes islandske múm. Det unikke lydunivers skabes med hjælp fra bl.a. symaskiner (!) og blikspande ... og resultatet er fremragende!
Homesick Hank: Hey
Debutalbummet Hey fra danske Homesick Hank er et ganske overbevisende stykke arbejde, som er udført meget stilsikkert, og produktionen er i top. Den stille eftertænksomhed og det sørgmodige udtryk bliver dog for omklamrende flere steder, men den smukke og harmoniske atmosfære redder de fleste numre sikkert i havn.
Yellowish: Solid Ground
Der skulle gå seks år og udgives seks ep'er, inden århusianske Yellowish fik deres første fuldlængde i handlen. Solid Ground byder på flere vellykkede og stemningsfulde indiepop-numre samt glimrende støjrock-elementer og er en solid debutskive.
Lost in the Garden: Demo
Københavnske Lost in the Garden har udgivet et udspil, hvor de hylder heavyrock og dyrker det simple i musikken – og det ender med at være både bandets styrke og svaghed.
Cantinero: Championship Boxing
Efter opløsningen af Big Mouth i 1998 er singer-songwriter Christopher L. Hicken gået solo under navnet Cantinero og er nu klar med et overordentlig vellykket debutalbum med titlen Championship Boxing.
Lock and Key: No Fate EP
Mens Boston-bandet Lock and Key arbejder med at færdiggøre deres egentlige debutalbum, udsender de ep’en No Fate, som indeholder syv intense og ærlige punk/hardcore-numre, der lover ganske godt for fremtiden.
Jullander: Interiors
På Hamborg-kvartetten Jullanders andet album blandes blid postrock med en smule jazz-elementer og hel del irriterende snak om og beskrivelser af diverse navngivne film. Resultatet er en jævn og forholdsvis kedelig omgang.
Tortoise: It’s All Around You
It's All Around You er en plade, der skal have tid og opmærksomhed for at vokse. Til gengæld får man flere overraskende og stemningsfulde oplevelser.
Kings of Leon: Youth & Young Manhood
Der er ikke meget ved debutpladens 11 numre (eller bandfotos for den sags skyld), der indikerer, at amerikanske Kings of Leon slår deres folder i nutiden. Det oser af slut-60'er- og start-70'er-rock og countryblues referencer. Det er virkelig old school, det her!
Pearl Jam: Lost Dogs
Som eneste overlevende band af The Mighty Four (Nirvana, Soundgarden, Alice in Chains og Pearl Jam) fra den gyldne tid, hvor den nyeste rockmusik fik prædikatet ’grunge,’ udsender gruppen dobbeltalbummet Lost Dogs.