Oh No Ono har med Eggs sat nye standarder for alternativ dansk popmusik og har uden tvivl udgivet en af årets absolut bedste plader.
Skribent - Martin Ibsen
Avalyn: City EP
Med et tydeligt afsæt i britisk rockhistorie har det odenseanske Avalyn lavet en ambitiøs og professionel ep. Det eneste problem er, at man har hørt det hele mange gange før.
Mimas: The Worries
Mimas er et af de bands, der bliver bedre og bedre, og The Worries er en fremragende debut. Den efterlader en eftertrykkelig fornemmelse af, at der er endnu mere i vente.
Diefenbach: Dark Spinner
Der er ikke meget nyt på færde på det tredje udspil fra et af Danmarks mest undervurderede bands, men det gør faktisk ikke noget. Med et cool og elegant album, der byder på luksuriøs, psykedelisk pop, understreger bandet endnu en gang sit talent.
Mixtune for Cully: We Know Where the Aircrafts Hide
Efter mange år i den danske undergrund med Slowburn og Yellowish træder Aage Hedensted nu frem med soloprojektet Mixtune for Cully. Albummet med den kryptiske titel er en udmærket, men lidt for anonym popplade, der aldrig får luft under vingerne.
Get Well Soon: Rest Now Weary Head, You Will Get Well Soon
»I have done my very best to make this music loveable.« Med disse ord skrevet i coveret garanterer Konstatin Gropper, at han har gjort sit bedste i arbejdet med sit debutalbum, og anstrengelserne er lykkedes. Get Well Soon er yderst behageligt selskab og nem at elske.
Someone Still Loves You Boris Yeltsin: Pershing
Somebody Still Loves You Boris Yeltsin spiller lettilgængelig pop med en naiv tilgang til både sangskrivning og tekster. Forfriskende, catchy og sommerligt som på deres debut, Broom, men ikke altid lige så vellykket.
Windsor for the Derby: How We Lost
De forholdsvis anonyme indierockere Windsor for the Derby har på album nummer syv begået en charmerende, men svingende plade. De bedste passager rummer melodier og stemninger, som gør bandet fortjent til mere end en anonym tilværelse. Fans af Yo La Tengo og Tortoise bør læse videre.
The Futureheads: This Is Not the World
På sit længe ventede tredje album forsøger det britiske band The Futureheads sig igen med hurtig og let tilgængelig guitar-punkrock med meget tydelige inspirationskilder hentet i fortiden, men desværre gør de det endnu en gang uden det store held.