Det kræver en umenneskelig underkastelse at kunne overgive sig til elementerne, lade dem gennemstrømme sit sind og formidle deres love uden barrierer. Wildbirds & Peacedrums kommer respektindgydende nær det endegyldige i denne disciplin.
Skribent - Signe Palsøe
Antony and the Johnsons: Swanlights
Antony har bevæget sig nærmere jordoverfladen og præsenterer med Swanlights et album, der ikke synes at finde den helt rigtige balance mellem drama og indhold.
Minus the Bear: Omni
Minus the Bear har muligvis evnerne til at skrue en fin melodi sammen, men desværre drukner det i numrenes for mange forskellige passager, ubehjælpsomme tekster og et alt, alt for produceret lydbillede.
Phosphorescent, 20.09.10, Lille Vega, København
Phosphorescent præsenterede publikum for et sæt præget af bandets nyere smag for alt.country, men arbejdede sig efterhånden væk fra udgangspunktet med spændende afstikkere.
Sleep Party People – koncept ved et tilfælde
Tidligere på året udgav Sleep Party People et debutalbum præget af nattestemning, kaniner og hjemsøgende vokaler. Måske er det et konceptalbum, men det hele er opstået tilfældigt, fortæller bagmanden Brian Batz.
Festival of Endless Gratitude 2010, 12.09.10, København
Søndag er familiedag på Festival of Endless Gratitude, så Undertoners udsendte leger med tarotkort og bliver reddet fra den sikre frituredød af en anderumpe fra New Jersey.
Festival of Endless Gratitude 2010, 09.09.10, København
På andendagen rullede Festival of Endless Gratitude videre i en behagelig trummerum, der bød på den helt rigtige vægtning af tryghed og udfordring.
Bear in Heaven: Beast Rest Forth Mouth
Bear in Heaven er et spændende bekendtskab. Deres særegne synthpop er både dramatisk, dyster og vældig iørefaldende – og nu kan den langt om længe findes i fysisk format herhjemme.
Hjaltalín: Terminal
At påstå, at Terminal er mere sjælden end køn, er lige groft nok. Det er dog sjældent, at skæve indiebands kaster sig over musicalgenren med så stor loyalitet. Resultatet er solidt, på sin vis vellykket og ikke videre lytteværdigt.
The Low Anthem, 13.08.10, Loppen, København
The Low Anthem er mestre i at skabe en stemningsfuld melankoli og ikke slippe taget i den. Havde de bare givet los og ladet fredag være fredag et par gange, ville også de stille passager nu have været en del mere virkningsfulde.
The Coral: Butterfly House
The Coral har som altid skruet en plade sammen med flair for melodien. Alligevel havde det været rart, om bandet hele vejen kunne være lige så gode til at overraske, som de er på pladens sidste skæringer.
Shearwater, 12.08.10, Loppen, København
Med en samling instrumentalt overlegne musikere anført af Jonathan Meiburgs overrumplende og voldsomme vokal kunne Shearwater ikke skuffe, selvom man til tider kunne have ønsket, at førstnævnte fik lidt mere frirum til at udfolde sig.
Health: Disco2
Healths brutale og omskiftelige Get Color har fået vækket en blød og ensrettet side gennem en række remix. Ofte er det vellykket, men til tider mangler nødvendigheden.
The Acorn: No Ghost
To år efter debuten er The Acorns spidskompetencer at skabe medrivende og opfindsom folk i et helstøbt lydbillede. Selvom anonymiteten et par gange titter forbi, er No Ghost en lovende efterfølger.
Roskilde ’10: Muse, 03.07.10, Orange
Muse har aldrig svulmet så meget som lørdag aften på Orange. Desværre er grænsen mellem storslåethed og varm luft hårfin, når der serveres ensidig hitparade.
Roskilde ’10: Vampire Weekend, 03.07.10, Arena
Vampire Weekends koncert var lidt af et sukkerchok. Publikum have simpelthen ikke energien til at følge med hele vejen, men bandet var gode til at samle de faldne op og til at få danseglæden til at smitte.
Roskilde ’10: Dirty Projectors, 02.07.10, Odeon
Dirty Projectors' indtagende og udfordrende toner havde ved koncertens halvvejsmærke opslugt hele området omkring Odeon, selvom publikum lige skulle have tid til at se newyorkerne an.
Roskilde ’10: CV Jørgensen, 02.07.10, Arena
For CV Jørgensen må det være en taknemmelig opgave at give koncert. Hits er der nok af, og selvom man måske kunne have ønsket sig lidt mere rock, var hans Roskilde-koncert naturligvis et af fredagens højdepunkter.
Roskilde ’10: Serena-Maneesh, 01.07.10, Odeon
Serena-Maneesh mødte særdeles veloplagte op for at åbne Odeon med en støjeksplosion. Det var en vedkommende og veludført opvisning af desværre ikke altid lige vedkommende musik.
Roskilde ’10: Rubik, 30.06.10, Pavilion Junior
Rubik havde bragt et hav af instrumenter og gråvejr med sig til Roskilde onsdag. Sidstnævnte var dog intet problem, for i Pavilion-teltet strålede ekletisme, spilleglæde og kompleks catchiness som solen.