Artikler

Jens Otto Krag sagde det, og vi siger det igen: Man har et standpunkt, til man ta’r et nyt. Indtil nu har newyorker-dancepunkbandet Radio 4 ladet forstå, at de var vældig skeptiske over for globaliseringen og kommercielle hensyns magt i samfundet. Men for nylig lod de så deres 2001-nummer “Caroline” komme med i en Nike-reklame. I den anledning har Radio 4 indspillet en ny udgave af nummeret, og den version er blevet en b-side til bandets nye single “Enemies Like This”. Den kan høres på bandets MySpace-side, og den er også titelnummeret på Radio 4’s plade nr. fire. Den udkommer d. 16. maj. Pladen er blevet indspillet sammen med Jagz Kooner, der var med til at grundlægge Sabres of Paradise og har remixet bands som Primal Scream og Kasabian. Ifølge bandet indfanger Enemies Like This mere af bandets live-energi, end det tidligere er lykkedes for dem. Tracklisten er som følger: 1. Enemies Like This 2. Packing Things Up on the Scene 3. Too Much to Ask For 4. Grass Is Greener 5. Everything’s in Question 6. This Is Not a Test 7. Ascension Street 8. Always a Target 9. All in Control 10. As Far As the Eye Can See

Fransk solskinspop får endnu en diskografisk tilføjelse med det tredje album fra Phoenix kaldet It’s Never Been Like That. Albummene United fra 2000 og Alphabetical fra 2004 viste, at Phoenix har en afslappet og forfinet måde at levere deres fængende popmusik på. Deres nye album er optaget i Berlin og udkommer d. 15. maj. Bandet kan desuden fanges på dette års Roskilde Festival. Trackliste: 1. Napolean Says 2. Consolation Prizes 3. Rally 4. Long Distance Call 5. One Too Many 6. Lost and Found 7. Courtesy Laughs 8. North 9. Sometimes in a Fall 10. Second to None Læs mere på bandets website

Indierockens Niels Hausgaard er på ny klar til at kravle ud af sit hi. D. 15. maj udsender Mikael Simpson nemlig singlen “Hvor end du er”, som er første udspil fra hans tredje soloalbum. Det udkommer d. 24. juli, og indtil videre har det ikke nogen titel. Ja, altså, det har det jo nok, men den er ikke sluppet ud til os andre. Endnu. I det hele taget er der ikke kommet voldsomt meget ud om pladen. Der har været rygter om, at Simpson ville udsende to album på én gang – ét med elektroniske funderede numre og ét med fuld band-besætning – men da det ikke er tilfældet, er det ikke til at sige, om det nye album bliver det ene eller det andet … eller begge dele.

Bandnavnet Tenniscoats lyder måske ikke vildt bekendt for dig. Ja, altså det er engelsk på en så tilpas akavet måde, at det ikke kan undre, hvis det er japanere, der har fundet på det – men hvem er så de her japanere? Hvis vi tilføjer, at duoen Tenniscoats udgør 2/3 af Cacoy, der tidligere i år fik udgivet deres album Human Is Music på Efterklangs selskab Rumraket, kommer du måske tættere på at forstå. Eller også vil det kunne lede dig på vej, at Tenniscoats’ hyppigt har samarbejdet med den mildt sagt excentriske japanske bandleder Tori Kudo og hans alt andet end regelrette og polerede orkester Maher Shalal Hash Baz. På egen hånd byder Tenniscoats på småpsykedelisk folkpop af den lavmælte skole – og det har københavnerne mulighed for at opleve live de kommende to dage. I dag (ja, vi er sent ude – men det er arrangementet faktisk i det hele taget) spiller duoen i Nyropsgade 14 sammen med kunstnere tilknyttet noise-/impro-klubben Klub Argot. I morgen, onsdag, optræder Saya og Takeshi Ueno så i Huset i Magstræde sammen med de pladeaktuelle, Efterklang-producerede jazzrockere Big Bombastic Collective. Og hvis du stadig er i tvivl om, hvad de dersens Tenniscoats overhovedet er for noget, så kan du tage et lyt til In My Blood River fra deres 2002-plade The Ending Time.

Roskilde Festival-folkene har ikke offentliggjort det endnu, men ifølge distributionsselskabet Dotshop.se skulle den være god nok: Den lavmælte fransk-finske duo Mi and L’au spiller på årets udgave af festivalen på Dyrskuepladsen. Mere præcist dukker Devendra Banharts franske ven og den finske eks-model op lørdag d. 1. juli. Duoen udsendte sidste år sit selvbetitlede debutalbum på den tidligere Swans-drivkaft Michael Giras selskab Young God Records. Pladen fik pæn ros af pressen, på trods af at de mestendels indadvendte sange har brug for en hel del gennemlytninger for at sætte sig fast. Siden udgivelsen af pladen har Mi and L’au turneret ret meget i både Europa og USA, og at dømme efter deres Young God-hjemmeside er der ikke noget nyt om en ny plade fra parret. Men det kan jo være, at de løfter sløret for noget i den retning d. 1. juli.

For knap et år siden udkom amerikanske Richmond Fontaines seneste album The Fitzgerald. Undertoners anmelder var vild i juni-varmen, ikke mindst med bandets sangskriver Willy Vlautin – hør bare hér: “At kalde Vlautin én af USA’s absolut bedste sangskrivere netop nu og The Fitzgerald et af årets bedste albums er bestemt ikke en overdrivelse – det er nærmere det modsatte. The Fitzgerald er et helstøbt album af uhørt høj kvalitet, og hvis der en smule retfærdighed til, vil det i fremtiden blive set som lidt af en klassiker.” Den slags ros kan vel ikke give meget andet end lyst til at opleve dette americana-orkester. Og det får nordjyderne (og tilrejsende fans) nu mulighed for. Søndag d. 4. juni spiller Richmond Fontaine nemlig på Studenterhuset i Aalborg. Koncerten er en del af en flere uger lang turné i Europa og er den eneste på dansk grund. Lige i øjeblikket er der intet nyt om, hvornår Richmond Fontaine igen har en plade klar. Bandet var i studiet i februar, men et par mindre turnéer samt udgivelsen af Vlautins roman The Motel Life har indtil videre stået i vejen for yderligere fremskridt.

I slutningen af maj udgiver bandet Seeland deres andet udspil, der har fået navnet Crimson EP. Seeland består af Tim Felton, der tidligere var med i Broadcast, og Billy Bainbridge, som har en fortid i Plone. Seeland har kun en enkelt udgivelse bag sig, en 7″ vinyl med numrene “Wander” og “Pherox”. Crimson EP bliver en 12″ med fire numre, og ep’en udkommer på Stereolabs pladeselskab Duophonic i bare 1050 eksemplarer. Seeland opvarmer for Stereolab til nogle af bandets forårskoncerter.

Det skotske band The Delgados udgiver til sommer en opsamling af Peel-sessions. Albummet er et dobbeltalbum med ikke mindre end 29 numre, som The Delgados indspillede i selskab med nu afdøde John Peel. The Delgados har tidligere udgivet enkelte John Peel-sessions på albummet BBC Sessions fra 1997. Efter ti år sammen gik The Delgados hver til sit for ca. et år siden. De primære sangskrivere i bandet Emma Pollock og Alun Woodward fortsætter med at drive deres pladeselskab Chemical Underground og satser sideløbende på hver deres solokarriere. Trommeslager Paul Savage fortsætter som producer i pladeselskabets studie Chem19 i Hamilton. Lyt til nummeret Parcel Of Rogues Den imponerende trackliste:Disc 11. Lazarwalker2. Blackwell3. I’ve Only Just Started To Breathe4. Primary Alternative5. Under Canvas Under Wraps6. 4th Channel7. Teen Elf8. Sucrose9. Everything Goes Around The Water10. The Arcane Model11. Pull The Wires From The Wall12. Mauron Chanson13. Repeat Failure14. Don’t Stop15. Blackpool16. The Weaker Argument Defeats The Stronger Disc 21. No Danger2. Make Your Move3. Accused Of Stealing4. Aye Today5. Mr Blue Sky6. California Uber Alles7. Matthew And Son8. Last Rose Of Summer9. Parcel Of Rogues10. I Fought The Angels11. Ballad Of Accounting12. Is This All That I Came For?13. Everybody Come Down

Mens vi stadig må vente tålmodigt på, at Tindersticks laver en opfølger til 2003-albummet Waiting for the Moon, har forsanger Stuart A. Staples godt gang i sin solokarriere. Sidste år udgav han sin solodebut Lucky Dog Recordings ’03-’04, der, som titlen antyder, bestod af to års optagelser. Mandag d. 29. maj udsender Staples så Leaving Songs, som blev indspillet i løbet af et års tid, bl.a. sammen med Tindersticks-kollegaen Dave Boulter. De ti afskedssange har fået følgende navne: 1. Goodbye to Old Friends 2. There Is a Path 3. Which Way the Wind 4. This Road Is Long 5. One More Time 6. Dance with an Old Man 7. That Leaving Feeling 8. Already Gone 9. This Old Town 10. Pulling in to the Sea

Hvis jeg siger 2004 og overdreven falsetvokal, hvad siger du så? The Darkness? Nej, deres første plade kom i 2003. Andre bud? Ja, nemlig: Scissor Sisters. Deres single “Take Your Mama Out” hvinede sig ind på alverdens hitlister, mens deres coverversion af Pink Floyds “Comfortably Numb” skilte vandene cirka lige så effektivt, som da Moses fik Det Røde Hav til at give plads til israelitterne. P.t. er der intet nyt om, at de disco-inficerede retro-rockere har et nyt album på vej – men det har ikke afholdt Roskilde Festival fra at føje dem til årets program. Scissor Sisters spillede en af de sidste søndagskoncerter i 2004, og det må have været til festivalledelsens tilfredshed. Og hvem kan stå for et band, der i pressemeddelelser omtales som “glansfulde skikkelser fra New Yorks homoseksuelle og dekadente kabaretmiljø”?

Amerikansk-venezuelanske Kid606 har flintret rundt mellem alle mulige forskellige genrer inden for den elektroniske musik uden nogen sinde at falde til ro. Første gang han for alvor gjorde opmærksom på sig selv, var med det totalt illegale Niggers With Attitude-remix ‘Straight Outta Compton‘, og siden da har han leveret alt fra drømmende ambient over minimalistisk glitch til mere end almindeligt energisk techno med dancehall-inspiration. Som livekunstner har Kid606 mere eller mindre altid befundet sig i det über-energiske hjørne. Og det er lige netop hér, han opholder sig på sit nye album Pretty Girls Make Raves. Lyden af de pæne tøsers fester er ikke overraskende danseorienteret, mens teksterne ifølge Kid606 selv skulle være beslægtede med dem, som bands som Black Flag og Ministry holder sig. Aha. Det er ikke lige til at høre på hans Myspace-side, hvor man kan høre nummeret “Boomin'” fra Pretty Girls Make Raves. Hele albummet forløber således: 1. Let It Rock 2. Chickenfight 3. Boomin’ 4. Meet Me at the Bottom 5. Comeuppance 6. T.Y.T.R. 7. Getdownlow 8. Oakland Highsiding

“Selv om det lyder klichéagtigt, er det her så klart ‘det bedste, vi nogen sinde har lavet’,” skriver The Dears’ forsanger Murray Lightburn i en mail til canadiske Chartattack.com. Emnet i hans mail er bandets nye plade, Gang of Losers, der udkommer i slutningen af august. Deres anden plade No Cities Left var fyldt med mørk og temmelig storladen indiepop, og ifølge Lightburn er der skruet lidt ned for det storladne på Gang of Losers. Der er ikke flere strygere tilbage, men dog kigger forskellige blæseinstrumenter forbi. Tracklisten tyder på, at der stadig er malet temmelig mørke farver på væggene i øvelokalet: 1. Sinthtro 2. Ticket to Immortality 3. Death or Life We Want You 4. Hate Then Love 5. There Goes My Outfit 6. Bandwagoneers 7. Fear Made the World Go ‘Round 8. You and I Are a Gang of Losers 9. Whites Only Party 10. Ballad of Humankindness 11. I Fell Deep 12. Find Our Way to Freedom

9. juni udgiver de italienske postrockere i Giardini di Mirò for første gang i tre år nyt materiale. Eller rettere genudgiver de nyt materiale, som indtil nu har været svært at få fat på. Sidste år udgav italienerne nemlig to 12″-ep’er med titlerne North Atlantic Treaty of Love part 1 og … part 2, men de udkom kun i 555 eksemplarer hver. De i alt otte numre har Giardini di Mirò nu samlet på én plade, som de med stor opfindsomhed har valgt at døbe North Atlantic Treaty of Love. De fire af numrene er nye numre fra bandet (heriblandt “Blood Red Bird”, som egentlig er et (Smog)-cover), mens de fire øvrige er remixversioner. Og det er ikke hvem som helst, der har remixet: Anticon-hiphopperen Alias, berlinske Apparat, The Boats (forklædt som The Sea) og ingen ringere end Hood. Tracklisten ser således ud: 1. Othello 2. Little Cesar 3. Blood Red Bird 4. The Perfect Trick 5. Given Ground (Alias Remix) 6. One Again a Fond Farewell (Apparat Remix) 7. The Swimming Season (Hood Remix) 8. Last Act in Baires (The Sea Remix)