Interviews, guides, årslister, introduktioner og meget andet.
Pladeselskabet Nonesuch har startet en internetradiostation, hvor man kan høre sange fra musikere, som er signet hos pladeselskabet. Stationen er at finde på Nonesuchs hjemmeside www.nonesuch.com, og man kan blandt andet høre sange med Wilco, Brian Wilson og Emmylou Harris.
De tyske legender fra Einstürzende Neubauten kommer til Danmark igen, og giver denne gang koncert i Store Vega den 17. april. Bandet, der har været i gang med at skubbe rundt på de traditionelle musik-konventioner de sidste 25 år, var i Danmark så sent som i marts måned sidste år, hvor de både gav koncert i København og i Århus. Det var efter sigende nogle forrygende koncerter, og der er ingen grund til, at det ikke skulle blive det igen til april.
4. April bliver dagen hvor tyske Wir Sind Helden udsender deres andet album Von hier an Blind – opfølgeren til Die Reklamation fra 2003. Når pladen skal fremføres live på den efterfølgende tysklandsturné, bliver det med Tiger Tunes som opvarmning, og det bliver ikke første gang, at det danske popensemble er med Wir Sind Helden rundt. Allerede sidste år spillede de nemlig opvarmning for det tyske band på deres forårsturné, samt et par enkelte datoer i sensommeren. Som optakt tilVon hier an Blind, udsender Wir Sind Helden den 28. februar singlen Gekommen um zu Bleiben.
Så fik vi endelig en dato. The Raveonettes’ tredje plade, der får navnet Pretty in Black, kommer på gaden den 26. april. Og det har ikke skortet på historier omkring indspilningen af den kommende plade. Støjen er dæmpet, Velvet Underground-trommeslageren Maureen Tucker har kigget forbi og lagt et par beats på bånd, ex-Ronetten Ronnie Spector synger lidt med, og Martin Rev (Suicide) smider vist også et par lydflader på pladen. I de følgende dage spiller The Raveonettes i København (Pumpehuset, 9. februar) og Roskilde (Gimle, 10. februar).
I ugerne op til udgivelsen af Tori Amos’ nye album The Beekeeper vil det på hendes hjemmeside være muligt at høre numre fra den kommende plade. The Beekeeper, der udkommer 22. februar, har følgende trackliste: 1. Parasol 2. Sweet the Sting 3. The Power of Orange Knickers 4. Jamaica Inn 5. Barons of Suburbia 6. Sleeps with Butterflies 7. General Joy 8. Mother Revolution 9. Ribbons Undone 10. Cars and Guitars 11. Witness 12. Original Sinsuality 13. Ireland 14. The Beekeeper 15. Martha’s Foolish Ginger 16. Hoochie Woman 17. Goodbye Pisces 18. Marys of the Sea 19. Toast I forbindelse med pladen er det planen, at Tori Amos starter turné i maj måned, men indtil videre er der ikke offentliggjort nogle datoer. Februar er også måneden, hvor Tori Amos debuterer som forfatter. Selvbiografien Tori Amos: Piece by Piece er skrevet sammen med skribenten Ann Powers og giver et indblik i livet som såvel privatperson som scenekunstner.
Til daglig er han frontfigur i det walisiske band Super Furry Animals, men Gruff Rhys er nu aktuel med en plade i eget navn. Undertoner har mødt manden, der fortæller om finurlighederne ved det knap så mundrette walisiske sprog samt om at stå på egne ben med en noget anderledes sangskrivning. (07.02.05) Han sidder i hjørnet på caféen og venter. Han har stort, krøllet hår og varme øjne og er helt oprigtigt sympatisk. Når han bliver stillet et spørgsmål, tager han sig god tid til at svare – som om han virkelig tænker over sine svar, inden han leverer dem på et engelsk, som er stærkt påvirket af, at han egentlig er vokset op med walisisk som sit førstesprog. Gruff Rhys er forsanger i det walisiske band Super Furry Animals, som har udgivet en lang række albums på engelsk, men også et enkelt album med den mundrette titel mwng – et album som er det bedst sælgende walisisk-sprogede album nogensinde. Rhys’ soloalbum er netop udkommet, og titlen Yr Atal Genhedlaet afslører, at Gruff Rhys igen har taget det walisiske sprog i munden. Et tilfældigt album“Albummet var egentlig slet ikke planlagt,” fortæller Gruff Rhys. Han har en kammerat, som lever på en gård med masser af dyr og hjemmelavet vin. Ham plejer han at besøge for at stresse af og lege lidt med forskellige musikstykker, han har haft i hovedet. I sommeren 2003 besøgte han ham igen, og i løbet af få dage havde han indspillet et par numre. “Numrene lød rå, men ret færdige, og ikke som halve demoer jeg ville tage med til bandet,” fortæller Gruff Rhys. Og da han så fik købt sig et billigt keyboard og et trommesæt til at lege videre med, gik det stærkt. I løbet af kort tid havde han indspillet fem numre. “Jeg tænkte: Fem numre”¦ det er jo halvdelen af et album, så hvorfor ikke lave fem mere?” Det blev dog ikke lige med det samme, men et par måneder senere fik han indspillet resten af de numre, han bare skulle have ud af systemet. Selv om sangene kom som skidt fra en spædekalv, er der faktisk nogle af numrene på albummet, som har været længe undervejs. “Tja, nogle sange kommer bare med det samme, mens andre… for eksempel nummeret Gwn Mi Wn skrev jeg teksten til for 12 år siden, men jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg skulle optage den. Men i min vens hus eksperimenterede jeg med at optage den, og det var faktisk det første nummer fra albummet, jeg optog,” fortæller Gruff Rhys. Gwn Mi Wn er et enkelt skrabet nummer, kun med trommer og vokal, og Gruff Rhys griner, mens han fortæller, at han egentlig hellere vil være trommeslager i et rockband end forsanger. “Alene har jeg kun mine egne evner”Netop enkeltheden præger Gruff Rhys’ debutalbum, og det har helt klart været et bevidst valg fra hans side. “I Super Furry Animals eksperimenterer vi med lyden på hvert eneste album, og vores filosofi er at skubbe grænserne hele tiden. Men det er noget, som kun fungerer i bandet; når vi er sammen alle fem. På mit album er det mere simpelt, det er bare mig, som leger og prøver mig frem.” Gruff Rhys mener dog, at nogle af numrene sagtens kunne have været på et kommende Super Furry Animals album.“I løbet af indspilningerne mistede jeg nok lidt den simpelhed, som numrene havde i starten – jeg begyndte at ringe til mine venner og bede dem om at komme og spille trompet eller banjo. Men numrene ville nok alligevel have lydt anderledes, hvis jeg havde taget dem med til bandet,” siger han og henviser blandt andet til nummeret Ambell Waith, som netop har et mere komplekst lydbillede end mange andre numre på albummet. Det er første gang, Gruff Rhys har arbejdet alene om at skrive numre. Normalt bidrager alle medlemmerne i Super Furry Animals med demoer og små melodistykker, som de i fællesskab sætter sammen og påvirker.Selv om det ikke er så nemt at sammenligne, fortrækker han alligevel at arbejde kollektivt frem for alene. “Det er en oplevelse, man deler med andre, og det er en meget usædvanlig følelse at kunne spille sammen med mennesker, som man har spillet sammen med i over 10 år. Og det er også en hel del sjovere at være på turné, når man er sammen.” Gruff Rhys fortæller, at de i bandet har udviklet en slags telepatiske evner, så de kender hinandens små tegn og handlinger – men de er alligevel så uforudsigelige, at det aldrig bliver forudsigeligt eller kedeligt.“Samarbejdet kan skabe meget mere, end jeg selv kan, for jeg er begrænset af mine egne evner – så mit album er også en måde for mig at udleve min trommefantasi på.” Walisisk er sjovereFør Super Furry Animals spillede Gruff Rhys i bandet Ffa Coffi Pawb, som på engelsk betyder ’everybody’s coffee beans’, men som udtales som ’fuck off everybody’. Bandet turnerede i syv år med kun få koncerter uden for Wales.I Ffa Coffi Pawb sang Gruff på walisisk, og fordi bandet i midt-80’erne var så stor en del af den walisiske postpunk-scene, var det ikke specielt politisk korrekt at synge på engelsk. Ffa Coffi Pawb var desuden en del af den generation af bands, som opstod sammen med de walisisk-sprogede medier, så der var stor efterspørgsel efter walisisk-sproget musik. Derfor behøvede Ffa Coffi Pawb ikke at synge på engelsk. Men på et tidspunkt skiftede scenen, og efter syv års turné skiftede bandet til engelsk. Gruff Rhys er vokset op med walisisk som førstesprog, men det er lige naturligt for ham både at skrive på walisisk og på engelsk. Han har dog en svaghed for det engelske sprog. “Det er massemediernes skyld med presset fra den anglo-amerikanske scene,” griner han, “og derfor falder de engelske rock-klichéer da også meget nemt for mig.” Men han indrømmer dog, at han har et mere komplekst sprog, og at han kan være meget sjovere, når han skriver tekster på walisisk. Gruff Rhys skal presses lidt, inden han indrømmer, at han generelt skriver ret fjollede tekster. Også de mere alvorlige har han svært ved at lade være udelukkende alvorlige. Pwdiw Wy 1 og Pwdiw Wy 2 handler om henholdsvis starten og slutningen på et forhold til en kvinde med navnet Egg Pudding. Han fortæller, at det er et meget seriøst nummer trods den åbenlyse humor i valget af kvindenavn.Men til trods for eller netop på grund af den ekstreme situation i anden del af sangen, hvor begge parter er ved at dø af en sygdom, er sangen også morsom i alt sit mørke. “Hvis dette havde været en Super Furry Animals-plade, havde jeg nok ændret teksterne til noget mere seriøst,” fortæller Gruff Rhys, mens han undrende filosoferer over, om The Beatles’ Yesterday i virkeligheden ikke hed Fish’n’ Chips. For de fleste, der hører Yr Atal Genhedlaeth, er teksterne helt uforståelige. Walisisk indeholder ikke et eneste ord, som lyder bekendt. Men om teksterne skal oversættes, tvivler Gruff Rhys på. Han mener, at når tekster bliver oversat, forsvinder mange af ordspillene og finesserne. På sit website har han dog lagt små forklaringer ud, men generelt er det bare en guide til numrene.“Jeg håber, at sangene kan fungere ud fra deres energi og melodi. Med numre som Pwdiw Wy 1 og Pwdiw Wy 2 kan det måske fornemmes, at den første er en pop-eksplosion, hvor lytteren kan føle forelskelsen, mens den anden er en sørgelig sang, hvor vi begge er døende,” siger han og slutter: “Folk vil forhåbentlig kunne føle disse følelser uden at forstå teksten. Det håber jeg.” Læs også Undertoners anmeldelse:Gruff Rhys: Yr Atal Genhedlaeth
Som vi rapporterede her på siden for en uge siden, er Ryan Adams på vej med hele tre nye plader i 2005, og nu kan man minsandten også få en ide om, hvordan det kommer til at lyde. På Ryans hjemmeside kan man således lytte til Magnolia Mountain, som er taget fra pladen Cold Roses, der udkommer den 19. april. Som vi glemte at bemærke sidst, er Cold Roses i øvrigt krediteret “Ryan Adams and the Cardinals”. Magnolia Mountain virker umiddelbart som en tilbagevenden til Gold-lyden, men bedøm selv:
Det produktive garage/stoner/psychrock-band Oneida udsender til maj albummet The Weeding, og det lyder til at blive en yderst interessant lytteoplevelse. Groft sagt består kernen i albummet af lyde frembragt på et kæmpe monstrum af en music box, som bandet selv har bygget af blandt andet krydsfiner, motordele og over 70 savblade. Der er blevet banket søm i i bestemte intervaller, det er blevet optaget, og det hele er blevet bundet sammen af en seriøs omgang strygere. Brian Coughlin, der har stået for en del af arrangeringen af strygerne betegner det færdige resultat således: “Den følelsesmæssige kompleksitet i denne musik er uforlignelig – det eneste, der kommer i nærheden af det, er en steel-drum-version af Stairway to Heaven, som jeg engang arrangerede til en forlystelsespark.” Flottere ord kan en plade vel næsten ikke få med på vejen. Vi glæder os til den 3. maj, hvor The Wedding udkommer. Her er tracklisten foreløbigt. 1. The Eiger2. Lavender3. Spirits4. Run Through My Hair5. High Life6. Did I Die7. You’re Drifting8. Charlemagne9. Know10. Heavenly Choir11. Leaves12. The Beginning Is Nigh13. August Morning Haze
Dance/electronica/rock/pop-kunstneren Moby udgiver snart singlen Lift Me Up, der en forløber til albummet Hotel. Lift Me Up rammer gaden den 28. februar, men kan allerede nu høres på hjemmesiden www.mobyhotel.com. Siden er rent faktisk indrettet som et hotel, hvilket er: a: Fantasifuldt og godt fundet på, eller b: Pisse-irriterende. Under alle omstændigheder kan man der finde ud af, at singlen kommer i tre forskellige eksemplarer – to cd´er og en 12″. Den ene cd indeholder sangen Mulholland, mens den anden cd indeholder forskellige mix af Lift me Up lavet af henholdsvis Mylo, Superdiscount og Abe Duque. Hotel udkommer den 14. marts.
Roskilde Festivalen offentliggjorde i dag fire yderligere navne til årets program. Det drejer sig om de fire danske navne Efterklang, Junior Senior, Bikstok Røgsystem og musikveteranerne fra Laid Back. For Efterklang er det endnu et klap på ryggen efter en periode, hvor bandet har modtaget stor ros for debut-cd´en Tripper. Klap på ryggen er også noget Junior Senior ved noget om, da de for et par år siden bragede igennem med deres debutplade og singlen Move Your Feet, der stadig giver genlyd på amerikanske indie-musik-sites. Nu er duoen på vej med deres andet album, men koncerten på Roskilde-festivalen er stadig en af de få, Junior Senior giver til sommer på dansk grund. Bikstok Røgsystem er også godt på vej til succes efter, at de modtog en “Steppeulv” som årets danske håb, og endelig må man gå ud fra, at Laid Back spiller White Horse. www.roskilde-festival.dk
New Order-fans, der venter på, at den nye single Krafty bliver udgivet 14. marts, kan tage et sniglyt til den på Warners hjemmeside eller bare følge dette link. Singlen udgives 14 dage før hele pladen Waiting for the Sirens to Call bliver sluppet løs den 29. marts. Waiting for the Sirens to Call bliver New Orders 8. udspil, og det første siden Get Ready fra 2001. Det forventes, at der bliver udsendt tre singler fra pladen; ud over Krafty er der tale om titelnummeret og Jetstream Lover, der er et samarbejde med Ana Matronic fra Scissor Sisters.
I forbindelse med udsendelsen af den kommende Eels-plade Blinking Lights and other Revelations den 26. april, vil der løbende blive lagt smagsprøver fra pladen på Eels’ Hjemmeside. Allerede nu kan man høre nummeret Marie Floating in the Backyard. På hjemmesiden kan man også finde både trackliste og historien bag pladen, der bliver en dobbelt-cd med intet mindre end 33 skæringer. www.eelstheband.com
Der er langt til den californiske stat i USA, men det er netop stedet, nærmere betegnet på Coachella Valley Music Festival, hvor Cocteau Twins skal spille den 30. april. Det britiske band brød op i 1998 efter en lang og glorværdig karriere, men nu har bandet selv bekræftet, at de spiller på den amerikanske festival. Hvad der herefter skal ske, er der ingen der ved, men vi håber så sandelig, at der allerede nu er nogen, der har Roskilde Festival i røret, så vi kan sikre os endnu et reunion-scoop på dansk grund. Links:www.cocteautwins.comwww.coachella.com
Electro-folk-musikeren Erwin Thomas udsender snart sin debutplade Songs From My Apartment på det københavnske pladeselskab Quartermain Records, og det bliver markeret med en fest. Festivitasen foregår på Loppen lørdag den 5. februar, og udover den nye plade, kan man også opleve liveoptrædener fra Yellowish og Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur, som begge er signet hos Quartermain. Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur udsender endda selv en plade til marts måned, og mon ikke der bliver smagsprøver på den. Hovedpersonen Erwin Thomas får i øvrigt travlt med promovering i den kommende tid, da han, ud over en række liveoptrædener, også er booket til et spille tre såkaldte “in-store shows” i henholdsvis Guf på Nørrebrogade samt Stereo Studie-forretninger i Odense og Århus. Sted: LoppenTid: Lørdag d. 5. februar kl. 21Entre: 60 kr.
