Parts & Labor har genoptaget den støjende tilgang til rocken. Det nye, omend ikke nyskabende, er, at trioen har skabt deres hidtil mest lettilgængelige album med stadionrockede favntag og apokalyptiske skældsord.
Plader
Crystal Stilts: In Love With Oblivion
Crystal Stilts lyder som en masse rigtig gode bands. De har nogle fine sange og er et ganske sympatisk bekendtskab. Desværre lykkes det sjældent at bidrage med noget synderligt særegent til den række lange inspirationskilder, de åbenlyst træller på.
Tormenta: La Ligne Âpre
Franskmænd går med alpehue og spiser baguettes – det ved vi alle sammen. At franskmænd også kan spille instrumental progressiv metal, får vi beviset for her.
The Pains of Being Pure at Heart: Belong
Selvom The Pains of Being Pure at Heart ifølge deres tekster ikke er blevet end dag ældre, er Belong overraskende voksenrocket og velfriseret. Desværre mister gruppens numre til tider gnisten på den bekostning.
Does It Offend You, Yeah?: Don’t Say We Didn’t Warn You
Der er noget ganske spændende ved denne udgivelse, da den formår at spinde mange forskelligartede tråde sammen til ét net. Som lytter skal du nu nok være glad for electronica, da det dominerer en del af pladen.
The Dodos: No Color
The Dodos vender tilbage til de akustiske rødder på gruppens fjerde udspil. Og det var lige, hvad de trængte til.
Adventure: Lesser Known
Fra 8-bit til synkoperet, blød 80'er-synth. Adventures andet udspil er ikke synderligt originalt, men til gengæld indeholder det vellavet og vellydende synthpop.
Gil Scott-Heron & Jamie xx: We’re New Here
Hvad sker der, når dybtfølt poesi møder moderne beats og elektroniske samples? Det er udgangspunktet for seneste udgivelse fra den engelske producer Jamie 'xx' Smith, der remixer digteren og soul-veteranen Gil Scott-Herons seneste udspil.
Panda Bear: Tomboy
Panda Bear skuffer ingenlunde. Tomboy er et luftigt minde om, at verden ikke er så ond endda. En påmindelse om, at der i trygheden også findes store oplevelser. Noget at glæde sig over.
Craft Spells: Idle Labor
Ved man på forhånd, at soldyrkende, slackede hipsterkids med vintagetøj og -instrumenter får aftensmaden til at skifte retning på sin vej gennem fordøjelsessystemet, så er debutpladen fra Craft Spells et absolut no-go!
The Kills: Blood Pressures
The Kills lyder ikke, som de gjorde engang. Den punkede garagerock kombineret med seksuelle undertoner og skamløs flirt har udviklet sig til noget større, og den britisk/amerikanske duo til et band, der tager sig selv alvorligt.
Memphis: Here Comes a City
Endelig passer flosklen 'Tredje gang er lykkens gang'. Efter to gennemsnitlige albums som Memphis, er det lykkedes makkerparret Campbell og Dumont at finde formlen.
Darkness Falls: s.t. EP
Darkness Falls lader kulturkamp være kulturkamp og har skabt en ep med tydelige nordamerikanske inspirationer. Twang, postpunk og melankoli giver et kort og spraglet hint om, at der kan være spændende lyd i vente fra kvindeduoen.
Peter Bjorn and John: Gimme Some
Gimme Some er et behageligt og lyst album, der egentlig på fin vis indfanger lyden af pop og blander det med indierock. Peter Bjorn and Johns lyd rejser sig dog kun enkelte gange fra indiemassen, og pladen forbliver et mere eller mindre anonymt bekendtskab.