In the Belly of the Whale #1 er første ep fra både musiker Ticktock og pladeselskab Big Oil, og man kan godt mærke, at der har været meget, der har skullet prøves af på den første plade.
Plader
Wagon Christ: Toomorrow
Wagon Christ leverer et velproduceret og humoristisk album, der med legesyge og selvironi cementerer, at en kunstner, der både spiller techno og drum'n'bass, også kan det der med at lave alt for lækre beats.
The William Blakes: Music Wants to be Free
Leth og kompagni serverer et sandt potpourri af udtryk, genre og melodi på The William Blakes' fjerde udspil, der udkommer blot fem måneder efter gruppens seneste plade, The Way of the Warrior. Modigt, mangfoldigt – vellykket.
Parashurama: Fountain Pens and Four Pages of Blank Papyrus
Parashurama spiller tilforladelig psychpop, der fænger uden virkeligt at imponere. Alligevel viser bandet potentiale til at kunne udvikle deres udtryk.
Sin Fang: Summer Echoes
På sit anden soloalbum går den islandske musiker Sindri Már Sigfússon fra Seabear efter en mere fyldig lyd med masser af instrumenter. De få, gode melodier kan ikke altid bære det.
Bob Hund: Det överexponerade gömstället
Bob Hund, som vi kender og elsker den, er ikke mere. De før så umiddelbart elskelige sange er i undertal på bandets mørkeste og mest introverte plade til dato. Men giv den tid, og Bob Hund vil stadig fremstå vedkommende.
V/A: Minute Papillon
Det engelsk-danske selskab Second Language giver 60 kunstnere præcis ét minut hver på opsamlingen Minute Papillon, der er særdeles flot og gennemført i sit ydre – men desværre ikke holder helt så højt niveau rent musikalsk.
The City Kill: Days Full of Joy
Det er overvejende dragende at lytte til The City Kills flotte debut. Twangen er i højsædet, og vokalen sublim, men lidt ensformighed melder sig for hurtigt på en ellers kort plade.
Elbow: Build a Rocket Boys!
Elbow er med deres bittersøde indiepop/rock endnu en gang garant for en kærlig, musikalsk krammer. Med 11 energiske, smukke og vidt favnende skæringer lever Build a Rocket Boys! til fulde op til bagkataloget, og det er ikke så skidt, når navnet er Elbow.
Gruff Rhys: Hotel Shampoo
Gruff Rhys skuffer ikke med sit tredje soloalbum. Endnu en gang byder han på sympatisk og langtidsholdbar pop med enkelte skud af psykedelia og tropicália.
Vibeke Falden: Debut
Med sin laptop som kompositorisk redskab har Vibeke Falden skabt et fremragende debutalbum. Gennem twistede, iørefaldende melodier og soundscape-relaterede produktioner rammer hun en lyd med et stort potentiale.
Sinusstøv: Lava
Melodisk electropop og en forstadsfodboldklub i første division – det er ikke lige til at se det, men Sinusstøv og Akademisk Boldklub har noget tilfælles.
Nikolaj Nørlund: Kom med et bud EP
Selvom Nørlund aldrig kommer med nogle hits, så er hans udgivelser oftest langt over standarden, bl.a. fordi han altid overrasker. Men kan Nørlund holde niveau igennem en hel ep med fortolkninger af gamle danske slagere?
One Year From Home: The Strip EP
Københavnske One Year From Home holder sig på dydens smalle sti med deres første udspil. Det er enkelt, veludført og helt igennem behageligt.