Forsiden » PladeanmeldelserAbonnér

Marie Fisker: Ghost of Love

Af Camilla Grausen | 13.05.09 | Én kommentar
Marie Fisker: Ghost of Love
Marie Fisker: Ghost of Love (2009)
Maryvine/Playground
Musikalske slægtninge: PJ Harvey, Mazzy Star, Patti Smith, Cat Power, Munck//Johnson
Del

Der er en ny dame på banen i dansk rock. Og lad mig sige det med det samme: Jeg er spændt på, hvad hun kan præstere i fremtiden. Marie Fisker har udgivet sit debutalbum, og det indeholder sikker sangskrivning og et stærkt udtryk. Uden i øvrigt at sige noget dårligt om to andre kvindelige rocksolister, de damer Tina Dickow og Kira Skov, så står Marie Fisker her som et mere interessant bud på en nutidig dansk rocksangerinde.

Efter en uddannelse fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i København, diverse musikalske samarbejdsprojekter (med bl.a. Rune Kjeldsen og Kira Skov), live-optrædener og en Carlsbergfondet-pris som ‘Ã…rets hÃ¥b’ i 2005 er Marie Fisker nu kommet ud af starthullet. Hun har udgivet sit debutalbum, Ghost of Love, der er en opfølger til hendes debut-ep fra januar i Ã¥r. Tre ud af de fire ep-numre optræder igen pÃ¥ fuldlængdealbummet, heriblandt albummets titelnummer og førstesingle.

Ghost of Love er indspillet sammen med en række rutinerede musikere, nemlig Rune Kjeldsen og Anders Christensen fra The Rhonda Harris og Savage Rose, Nicolai Munch-Hansen fra Kira and the Ghost Riders og ikke mindst Jakob Høyer fra The Raveonettes – sangerindens kæreste, som også har produceret albummet sammen med hende. Derudover er albummet mixet af Nikolaj Nørlund. Sammen udgør det velspillende band og co. et stærkt hold, der forstår begrænsningens kunst og at støtte Fiskers sange og stemme.

Helt uden konkurrence kan førstesinglen “Å“City Lies” udnævnes til albummets bedste nummer. Sangen er en duet med Steen Jørgensen fra “TV2 Allstars” (han har i øvrigt ogsÃ¥ engang været med i et band, der hed Sort Sol). Den stilsikre rockmand har immervæk en god stemme, der inkarnerer ru, men elegant rock. “Å“City Lies” er et melodisk og sejt nummer, der, som titlen vil det, emmer af bynat, hvor fortællerne dingler rundt et sted mellem lyst, fortvivlelse og træthed igennem bÃ¥de fyldte og tomme gader.

Den hærgede rockherre og den sorthårede, kvindelige sangskriver kan tilsammen  godt sende tankerne hen på en anden duo, nemlig Nick Cave og PJ Harvey. Sidstnævnte er der i det hele taget masser af lejlighed til at tænke på, når Ghost of Love snurrer. PJ Harvey og John Parishs nye album er netop udkommet, og da undertegnede også lærer det at kende for tiden, er det sket en gang eller to – mens Fisker sang fra højtalerne – at jeg troede, det var frk. Harvey. Men næh nej, det var ingen dramatisk Dorset-dame, men derimod en noget mere lokal rockdiva, københavnske Marie Fisker. Denne forveksling skal bestemt ikke forstås som andet end en ros til Fiskers vokal.

Rocken pÃ¥ albummet er fra den afdæmpede singer/songwriter-skuffe. En stor del af numrene har ogsÃ¥ en klar country-inspiration, som ogsÃ¥ titelnummret bærer præg af – af og til lyder en mundharpe, en slideguitar eller en tamburin. Men grundelementerne i numrene er Fiskers stemme, kor og guitar. Hun synger med alvor i stemmen og pÃ¥kalder sig seriøse lyttere – udtryksfuldt og med en sørgmodighed og livstræthed i de lange toner, som hun trækker sine tekster ud over. Vokalmæssigt læner hun sig op ad nogle af rockens store kvinder, som Patti Smith og førnævnte PJ Harvey, krydret med et countrytwist og en snert af Hope Sandoval’sk tungsind.

Det er en samling velskrevne numre, Fisker har samlet pÃ¥ sit debutalbum, der viser rigtig gode tendenser. Hvad, der trækker ned, er dog, at stilen bliver kedelig efterhÃ¥nden, og i et par numre, som for eksempel “On the Brim”, er alt lidt ved at gÃ¥ i stÃ¥. Indimellem alle de her fine, tilbagelænede numre, mÃ¥tte der godt være blevet rusket lidt mere igennem.

Hvis jeg i indledningen slog lidt for kraftigt pÃ¥ Fisker som dansk rocks nye, intelligente kvinde, er det altsÃ¥, fordi jeg sÃ¥ gerne vil have hende til at være det. Hun mÃ¥ sÃ¥ hjertens gerne rocke lidt mere! Hun mÃ¥ gerne lade lidt mere grus komme i maskinen, lade lidt mere koffein komme i kaffen eller hvad pokker, der nu skal til. “City Lies” viser, at det kan lade sig gøre, og det lidt tungere opleves ogsÃ¥ med markeret bas og tromme pÃ¥ “My Love My Honey”. Mere af det, Marie Fisker! Du er sÃ¥ godt pÃ¥ vej.

★★★★☆☆


Listen er automatisk genereret, så vi garanterer ikke for relevansen.

Én kommentar »

Skriv en kommentar!

Tilføj din kommentar nedenfor, eller trackback fra din egen side. Du kan også abonnere på kommentarer via RSS.

Vær rar. Hold det sobert. Hold dig til emnet. Ingen spam.

Tags i kommentarer:
Du kan bruge de mest almindelige html-tags i kommentarfeltet. Eksempelvis a href, b, strong, i og cite. Links bliver dannet automatisk, så bare link løs.

Undertoner.dk bruger Gravatars. For at få din egen, globalt genkendte avatar, så meld dig til hos Gravatar.