Plader

Ave: Five Poems EP

Skrevet af Terkel Røjle

Et ambitiøst og sympatisk projekt af Ave lavet over gamle barokke og romantiske digte. På trods af at teksterne ikke altid er lige sangbare, lykkes det Ave at skabe ganske fin musik.

Five Poems hedder Aves EP. Det skyldes, at de fem sange, som ep’en består af, er bygget op omkring litterære værker tilbage fra barokken og romantikkens tid i England. Vi har at gøre med forfattere såsom John Drydon og Ben Johnson.

Sproget og emnerne, som bliver berørt på denne ep, er altså af meget dybsindig karakter. Og vi bliver da heller ikke snydt for ord som »thou«, »shalt«, »thee« osv., der giver musikken en vis pompøs karakter. Det samme gælder arrangementerne, der lægger bunden for teksterne. Der er blevet skruet en del på guitar-pedalerne. Et ret massivt lydbillede fremtvinges af en masse delay og forskellige sfærisk støjende lyde.

Skæve taktarter og dystre arrangementer, som trækker tankerne hen imod Radiohead, krydres med melodier, som passer fint ind i lydbilledet. Og på trods af den lidt for klare inspiration fra Radiohead er arrangementerne et meget passende akkompagnement til disse storslåede digte, som teksterne drejer sig omkring. Rent stilmæssigt vel at mærke. F.eks. i sangen ”The Load of Human Kind”, som lægger ud med en dommedags-agtig cembalo-figur, mens der bliver sunget vers fra teksten “The Secular Massage” af John Drydon, f.eks.: »I can hinder crimes, or mend the bad times/ tis better to laugh than to cry«.

Teksterne er gode. Der er nok at synge om, og i løbet af ep’en kommer vi rundt i alle de store emner såsom døden og frelsen i ”Death, Thou Shalt Die”, livets tunghed i ”The Load of Human Kind” og kærligheden (den kommer man aldrig udenom) i sangen ”All the World for Love May Die”, hvis tekst er skrevet af Ben Johnson. Problemet med disse tekster er, at jeg har svært ved at tage dem seriøst i konteksten. Musikken er ganske fin – ikke særlig original, men ikke desto mindre ganske sympatisk. Men tilsammen går det ikke op i en højere enhed. Jeg kan ikke lade være med at forestille mig forsanger Dennis Winterskov sidde med digtsamlingerne og synge direkte fra bladet. Det bliver simpelthen for distanceret.

Spørgsmålet er også, om disse tekster er særlig egnede til at blive sunget. Der er selvfølgelig linjer som førnævnte »I can hinder crimes, or mend the bad times/ tis better to laugh than to cry,« som er iørefaldende, men størstedelen af teksterne efterlader ikke det store indtryk hos mig, når de bliver fremført i denne kontekst.

Alligevel har jeg stor respekt for dette projekt, da jeg rigtigt godt kan lide tanken. Fin musik og tekst, som på mange måder peger i samme retning. Helt galt burde det ikke kunne gå, og helt galt er det bestemt heller ikke.

★★★☆☆☆

Deltag i debat