Koncerter

Roskilde ’10: LCD Soundsystem, 01.07.10, Cosmopol

LCD Soundsystem skulle stå for festen på Cosmopol torsdag aften, men havde det ikke været for publikum, ville det nærmere have været et teselskab.

LCD Soundsystem fik hjælp til festen på Cosmopol fra publikum.

Det skulle være så godt. Det skulle blive så vildt. LCD Soundsystems fest torsdag aften på Cosmopol. Og det blev en fest. Men i højere grad fordi publikum insisterede, end på grund af bandets indsats.

Måske var det Tim Sweeneys tonserhøje, bastunge dj-set lige inden, der rodede med lydniveauerne, så LCD Soundsystem kom til at fremstå tamme, men faktum var i hvert fald, at da de startede med “Us vs. Them” fra Sound of Silver, så var det ikke med den forventede pondus. Forskellen i lydniveau skal nu ikke have hele skylden, for bandet spillede heller ikke med det energiniveau, der skulle til, hvis deres dansable, repetitive punkfunk – med klare inspirationer fra Brian Eno, Talking Heads og 80’ernes post-disco og electro-scene – skulle have fået Cosmopols teltdug til at blafre. James Murphys vokal var spag, og det var kun Pat Mahoney på trommer, der så ud, som om han havde tænkt sig at følge publikums begejstring, der var nærmest overstadig.

Og måske var det den energi, der trak bandet op, for da de fyrede “Daft Punk Is Playing at My House” af, kunne man se, at forbrændingen blev forøget oppe på scenen. Nede på gulvet havde publikum allerede etableret en overophedet dampmaskine, og den dedikation udtrykte James Murphy oprigtig taknemmelighed for. Beslutningen om at lukke for LCD Soundsystems aktiviteter må synes sværere efter så begejstret en modtagelse. “All My Friends” fik for alvor skabt en fællesfølelse i teltet med sin hymne-opbyggede karakter, og man kunne kun håbe på, at staklerne uden for teltet, der ikke fik adgang på grund af Roskilde Festivals manglende fornemmelse for bandets popularitet eller bevidste ignorering af samme faktum, også fik en flig af den ophøjede stemning.

Da bandet leverede “Pow Pow”, var der dømt rent rave i teltet, og den åbningsfest, som LCD Soundsystem var inviteret til at agere partyband til, blev virkelig en energisk klump af storsmilende og dansende festivalgæster. Men det var i høj grad også dem, der holdt festen i live, mere end det var LCD Soundsystem, der var epicenter for de tektoniske pladers bevægelse.

★★★★½☆

Deltag i debat