Plader

King Tuff: s.t.

Skrevet af Daniel Niebuhr

Det hele er hørt før på King Tuffs andet udspil. Uopfindsomt, uoriginalt og uinspirerende må være en passende adjektivtrio til at beskrive denne fuldstændig ligegyldige rockplade.

Det var ikke meget info, jeg fik ud af at læse den vedlagte information fra distributøren, før jeg gik i gang med at lytte til andet udspil fra King Tuff. Det stod noget om, hvordan debuten fra 2008 var blevet et hit i rockens undergrund, noget om hvordan denne plade hverken kunne analyseres eller lyttes til med kritiske ører, samt noget om hvordan man i grunden bare burde skære sine ører af for at få mest muligt ud af “rigtig rock’n’roll”. Herefter var der vel ikke så meget andet at gøre end at begive sig i krig med King Tuff.

Jeg ved dog ikke rigtig, hvor jeg skal begynde: Om det skal være med de uopfindsomme kompositioner totalt blottet for originalitet, og hvis totale mangel på energi og dynamik på ingen tænkelig måde skaber noget som helst lytteværdigt eller interessant materiale.
Kun en enkelt sang, den garagerockede “Stranger”, giver mig følelsen af, at vi begynder at nærme os den rigtige rock’n’roll, som jeg blev lovet i pressematerialet. Jovist kan simpel rockmusik være vellykket og velfungerende; men i King Tuffs tilfælde er der – foruden det førnævnte, minimale rockudtryk i “Stranger” – absolut intet, der bidrager med noget nævneværdigt.

Jeg føler også, at jeg bør tage fat i den mindst lige så uengagerende lyrik, som King Tuff vælger at pryde sine kompositioner med. Linjer som »Wonder why love is so hard to please / Why is love so easy to bleed« og »So I don’t remember what I did / But I sure as hell don’t give a shit« (eller for den sags skyld hele teksten til “Keep On Movin'”) er så barnlige og banale, at de på en dårlig dag end ikke ville kunne begå sig i børne-MGP.

King Tuff er, som hvis Eagles of Death Metals testosteronfyldte attitude konsekvent arbejdede på nedsat tid, eller som hvis The Rolling Stones lod en kunstner med ekspertise i børnesange komponere numrene til Jagger og Co. i rullestenenes egen ånd. Ikke nok med at det er uopfindsomt, uoriginalt og usandsynligt uinspirerende – King Tuff er også en af de mest langtrukne og ligegyldige rockplader, jeg nogensinde har haft den tvivlsomme ære at stifte bekendtskab med.

★½☆☆☆☆

Lyt til “Keep Movin'”:
[audio:http://assets2.subpop.com/assets/audio/11698.mp3]

Lyt til “Bad Thing”:
[audio:http://assets1.subpop.com/assets/audio/11572.mp3]

1 kommentar

Deltag i debat