Plader

Catch the Breeze: s.t. – First Hate: s.t. – Less Win: Further

Velkommen til Epicentrum, hvor vi nu og da vil samle op på en række af de mange ep’er, som vi går og lytter til. Denne gang med Catch the Breeze, First Hate og Less Win.

Velkommen til Epicentrum, hvor vi nu og da vil samle op på en række af de mange ep’er, som vi modtager. Denne gang med to grupper fra den danske støjrock-scene, der favner bredt og viser masser af potentiale, og en synthpop-duo, hvis navn klinger af had, mens ep’en smager af mere.

Catch the Breeze: s.t.
Med et navn hentet fra shoegaze-ikonerne Slowdives sangkatalog og en erklæret vision om at bringe støjen tilbage i dansk rock, leverer Catch the Breeze tung, melodisk og til tider støjende rock. Med kun tre instrumenter, en dyster baryton vokal, der minder om en blanding mellem danske Jakob Bellens (I Got You on Tape) og Interpols Paul Banks, formår Catch the Breeze at skabe dynamiske og ofte iørefaldende sange. Fra det medrivende åbningsnummer “When the Sparkz fly” over det lidt tungere “The Shallow Bed”, indbyder bandet til vintermørk dans til deres fint sammensatte kompositioner. Ep’en holder dog ikke niveau hele vejen, og udtrykket bliver til tider en anelse monotont. Men det samlede udtryk lover alligevel godt, og det er absolut et band, man bør holde øje med, hvis man kan lide støj og shoegaze.

First Hate: s.t.
Den unge, danske synthpop-duo First Hate (Anton Falck Gansted og Joakim Nørgaard) livedebuterede sidste år på festivalen Henry’s Dream og har siden da turneret med så forskellige kunstnere som Communions, Vinnie Who og Trentemøller. Duoen leverer med deres selvbetitlede debut-ep en blandet omgang, der først og fremmest sender tankerne i retning af Depeche Mode, men også samtidige kunstnere som In Curti og Lust For Youth. Ep’ens første halvdel viser First Hate fra deres mest tilgængelige og, om muligt, lyse side. ”Girls in the Club” byder på sløv dansemusik, mens den svævende ”In My Dreams” rammer plet med et forførende og, ja, drømmende omkvæd, der heldigvis får lov at vende en gang for meget hen imod slutningen. Anden halvdel af ep’en byder på den lidt kantede ”Strange Weather” samt den dystre ”Funny Urge”, der skærer let i ørerne og med sin tekst om religion klinger en tand ekstra af Depeche Mode. Alt i alt et interessant udspil, der dog vakler noget.

Less Win: Further
Et kontant, kaotisk og halvpunket støjinferno med trommerne trukket godt frem i lydbilledet rammer lytteren hårdt i mellemgulvet på Less Win-ep’en Further. Det internationalt sammensatte band, med både polske, australske og spanske aner, har et yderst originalt og energisk udtryk. De blæser derud af fra første nummer, “As of Today”, og slipper ikke speederen undervejs på den fire numre korte ep. Udtrykket er stramt, men samtidig sammensat og til tider lidt ustruktureret. Less Win lancerer sig som post-punk og no-wave, men det høje tempo og den halvsmadrede vokal, leder unægteligt tankerne mere hen på punk. Bandet ligger fint i forlængelse af den mindre bølge af punkbands, vi har set fra Mayhem-miljøet, blandt andet Iceage og Lower, men de har et frisk udtryk, der absolut bliver interessant at følge. Ikke mindst live!

Catch the Breeze:

★★★★☆☆
First Hate:
★★★☆☆☆
Less Win:
★★★★☆☆

Deltag i debat