Artikler

Uden for nummer (del 2)

Bisse still.

Fokus på udvalgte danske og udenlandske numre, der skilte sig ud i 2015. De bedste, mest lovende eller mest rørende ifølge forskellige Undertoner-skribenter. Se også, hvor og hvornår sangene kan høres live i løbet af 2016.

Bisse still.

Stillbillede fra musikvideoen til Bisses “Kærlighedsbarnet”.

Sidste år startede vi en ny tradition på Undertoner med at sætte fokus på de numre, som på den ene eller anden måde havde markeret sig i det forgangne år. Denne tradition fortsætter vi nu og lytter os igennem 2015. Vi kårer ikke årets absolut bedste numre, men peger på nogle sange, der karakteriserer 2015, og som har gjort indtryk på Undertoners skribenter. Se også hvor og hvornår nummeret, og bandet bag, kan høres live i 2016. Se første del af Uden for nummer 2015.

Thundercat: “Them Changes”

Af Simon Freiesleben

»Nobody move, there’s blood on the floor / And I can’t find my heart!,« vrænger Stephen “Thundercat” Brunner over en rokkende basgang på funksinglen “Them Changes”. Og hold nu op – sjældent har kærestesorger lydt så forbandet tiltrækkende. Brunners seksstrengede bas rammer lytteren direkte i mellemgulvet, hvorfra vibrationerne forplanter sig ned igennem benene og får fødderne til at vippe i takt med musikken. En del af nummerets charme består også i, hvor skarpt det er skåret, med en spilletid på blot tre minutter, samtidig med at det rummer den karakteristiske drilskhed fra Flying Lotus, som har produceret. Akkurat som nummeret er ved at fade ude, giver Kamasi Washington, årets måske mest hypede jazzmusiker, sig i kast med en episk saxofonsolo, der dog overlader det meste til lytterens frie fantasi.
Hør den i år: Thundercat gæstede Danmark så sent som i december, så det ligger ikke i kortene, at han kigger forbi igen snart. Hvis du vil høre mere Thundercat, så giv minialbummet The Beyond/Where the Giants Roam, som “Them Changes” stammer fra, et lyt.

Communions: “Out of My World”

Af Perry MacLeod Jensen

Sangene på Communions‘ selvbetitlede EP lyder som de sange, man håbede på, at The Stone Roses i 1994 ville udgive på Second Coming, der skulle følge op på Manchester-gruppens skelsættende debutalbum. Ian Brown og co. levede aldrig op til deres egen debut, men det må man fandeme sige, at Communions gør på madchester-legendernes vegne. På “Out of My World” gør de det med noget så banalt som en kærlighedssang om ham/hende (for i Communions’ verden er fortælleren naturligvis Bowiesk biseksuel), der ganske vist er »out of my world«, men som samtidig er fuldstændig outstanding. »No boy or girl has made me feel the same«. Enkelt, men fandens effektivt. For musikken er en gengivelse af den euforiske desperation, man føler, når man er håbløst, ulykkeligt forelsket i den totalt uopnåelige boy/girl – hvilket denne skribent selv var, da sangen indtog hans playlister i foråret. Når man tager i betragtning, at Communions startede som et punkband, der nu er begyndt at lave dansable rock/pop-sange, giver det hele også mening. Punk lever nemlig kun af den energi og følelse, musikkerne lægger i musikken. Poppen lever af de gode, lytteværdige melodier. Ligesom The Cure leverer Communions begge dele.
Hør den i år: Communions vil ret sikkert spille både “Out of My World” og sine andre, endnu relativt få numre til de kommende koncerter i 2016. Indtil videre har bandet annonceret en koncert i forbindelse med Frost på Gefion Gymnasium i København den 10. februar.

Bisse: “Kærlighedsbarnet”

Af Alex Nørregaard

»Who am I?« lyder det i starten af Bisses “Kærlighedsbarnet” fra albummet Bitchin, hvor en voldsom, eksistentiel tvivl udfolder sig sitrende dybfølt og hamrende intenst. Førhen kom vi af, blev til og genopstod af jord, men nu: »I kærlighed kom jeg til verden, jeg er kærlighedsbarnet, jeg ved hvad kærligheden er, jeg har set den i øjnene«. Men i stedet for evigheden efter døden, lever vi i en øjebliks- og nu-hungrende senmodernitet, hvor evigheden skal nås i løbet af livet gennem de aftryk, vi sætter, og de ting, vi oplever. Så hvad sker der, når kærligheden forsvinder? Jeg’et står alene, og en indvendig tvivl melder sig: »Men hvem er jeg til at sige, hvad kærlighed er?« Det, som jeg’et tror på og er kommet af, forsvinder: »hvem er jeg, når alt kommer til alt?« Et spørgsmål går dog igen: »kan jeg ik bli’ elsket?!« Det er redningen på det hele, selvom det undrer, at vi bliver ved med at bekende os til kærligheden, når »vi sårer hinanden hele tiden«. I forlængelse heraf ligger dog også svaret, »såret er så såre smukt«. Kærligheden går nemlig begge veje. Kan vi eksistere uden at elske og blive elsket? I den gensidige relation og fordringen om at være hinandens verden, ligger også håbet om igen at opstå i kærligheden.
Hør den i år: Der er rig mulighed for at høre “Kærlighedsbarnet” live, når Bisse spiller i Ideal Bar i København den 1. marts, på Maskinen i Svendborg den 24. marts, Kansas City i Odense den 25., Sønderborghus den 26., Von Hatten i Randers 1. april og Tape i Aarhus 2. april.

Pusha T: “Untouchable”

Af Niklas Kiær

Året bød på mange gode hiphopsingler, men den, der bragte det største smil frem på mine læber var Pusha T’s første single til mixtape-albummet King Push – Darkest Before the Storm. “Untouchable” er Push i et humør, som man ikke har hørt siden “Hell Hath No Fury”. Han forsøger ikke længere hverken at leve op til Kanye- eller The-Dream-idealerne for et godt nummer, og han har heldigvis droppet at forsøge at lyde som alle rapperne i den nye generation. I stedet får man et ondt, ondt (ONDT!) Biggie-samplende Timbaland-beat med en Pusha T i storform. Flowet muterer konstant, mens Push aggressivt spytter linjer som »It’s a different calisthenics when I do the Lennox« og lyder som om, at 2016 bliver hans. One can only hope.
Hør den i år: Pusha T er på vej ud på turnéen Darkest Before Dawn, som fører ham til Store Vega i København den 30. april.

Koks: ”Vredens dag”

Af Martin Colerick

Totalt syret tekstunivers og energisk punk fra den nye københavnske trio Koks, som har udsendt en række singler, herunder ”Vredens dag”. Klædt i tætsiddende spiderman-agtige dragter og abekostumer, kravler de rundt i træer, mens de skriger: »Du er et skib på Øresund. Du er bedre end en lampe.« Knap to minutters vanvid. Jeg håber på mere fra Koks og glæder mig til at se dem live i 2016.
Hør den i år: Koks er med i kampen om at blive en af vinderne i Karrierekanonen 2016, hør mere til dem på deres Karrierekanonen-profil. Bandet spiller desuden live på Von Hatten i Randers den 30. januar.

Deltag i debat