Skribent - Martin Minka Jensen

Plader

Mythic Sunship: Another Shape of Psychedelic Music

Bandnavnet Mythic Sunship er på mange måder utroligt passende. Den musik, bandet spiller, er en kosmisk eksprestur til solens brændende hjerte. Det er en rejse uden returbillet, en rejse, der kræver psykisk og nærmest fysisk energi. Til gengæld kan du rejse til kosmos helt uden at fjerne dig fra sofaen.

Plader

Hjalte Ross: Embody

Den engelske folk-musiker Nick Drake udgav i slutningen af 60'erne og starten af 70'erne tre sublime plader, der i dag står som tidsløse mesterværker. Desværre var han en plaget sjæl, og tog sig selv af dage kun 26 år gammel. Heldigvis lever hans musik videre i en ung dansk herre, Hjalte Ross, der netop har udsendt sin første plade. Og hvilken én.

Plader

The Mon: Doppelleben

I den endeløse række af stoner og doom bands, der dyrker den tunge og distortede lyd, som bastungt rammer lytteren i mellemgulvet, finder du bandet Ufomammut, som retfærdigt har hævet sig over mange af de andre bands i det univers. Urlo, ja det hedder forsangeren i bandet, har udgivet en plade med sit eget projekt, der byder på mere end bare tunge riffs.

Plader

Shiny Darkly: Bronze

Danske Shiny Darkly udgav deres første EP tilbage i 2012. Jeg kan huske, at jeg købte den, og efterfølgende så dem spille på Voxhall i Aarhus samme år. Det var godt. Der var en herlig fyldig lyd, der velsagtens, uden at fornærme nogen, lød som en lidt mere storladen hyldest til Joy Division. Bandet rummer stadig den del, men der er sandeligt også sket ting og sager i mellemtiden.

Plader

Gøggs: Pre Strike Sweep

Gøggs er en trio bestående af Charles Moothart, Chris Shaw og Ty Segall. Deres første plade udkom i 2016, og nu er de så tilbage med ”Pre Strike Sweep”. Der er fart over feltet, så vi har med en hidsig og febrilsk Ty Segall at gøre. Måske lidt for febrilsk.

Plader

Beak> : >>>

Beak> er en rejse tilbage til den tidlige krautrock ala Can, Kraftwerk og Faust. Men det er også en lille sviptur tilbage til 90ernes trip-hop og genkomsten af knitrende loops og sampling. Beak> er på en måde en størrelse, der burde hoppe direkte ind på min hitliste, men der er noget, der mangler.

Plader

Dør Nr. 13: Verden i flammer

Dør Nr. 13 forsøger med albummet Verden i flammer at lægge sig i strømmen af dansksprogede pop-rockgrupper, der med større eller mindre nuancer smelter sammen i én enslydende masse, dog med enkelte undtagelser.

Plader

Oh Sees: Smote Reverser

Oh Sees, Thee Oh Sees eller OCS? Kært barn har mange navne. Desværre er gruppens 21. plade, Smote Reverser, på trods af enkelte højdepunkter ikke en af de skiver, der vil blive husket i bandets diskografi.

Plader

Mark Lanegan & Duke Garwood: With Animals

Manden med det gravalvorlige stenansigt, Mark Lanegan, har som solist været en del af den etablerede rockscene siden starten af halvfemserne. Mandens musikalske udtryk har ofte også baseret sig på et alvorligt udtryk, der med afsæt i en mere socialrealistisk grungeæstetik heldigvis har udviklet sig sidenhen. Det gør sig især gældende på With Animals.

Plader

Body/Head: The Switch

Tidligere støjdronning i Sonic Youth, Kim Gordon, har sammen med Bill Nace udgivet Body/Head´s bedste plade til dato. Pladen hedder The Switch, men burde hedde ”Støj på 100 måder”.

Plader

Jim James: Uniform Distortion

Forsanger og guitarist i det amerikanske indierockband My Morning Jacket, Jim James, har udgivet endnu et soloalbum, der trækker på fine rocktraditioner med både folk, country og psych-inspirationer.

Plader

Red Lama: Motions

Et af de danske bands, der ikke har fået den samme opmærksomhed som andre psykedeliske grupper, selv efter den psykedeliske musiks genopstanden, er det syv mand store Red Lama. Deres debut fik en fin modtagelse hos Undertoner, men tidligere i år udgav de så den svære to'er, Motions.

Plader

Gnod: Chapel Perilous

Bandet Gnod fra den engelske by Manchester har efterhånden udgivet så meget, at man er stoppet med at tælle udgivelserne. Men er det stadig lige relevant? Hvis man er til psykedelisk drone og kraut, så kan Chapel Perilous måske kilde de rette steder.

Plader

Trainwreck Department: No. 1

Trainwreck Department er et enmandsprojekt bestående af en af dansk undergrunds mere produktive musikere. Jacob Faurholt, en 40-årig sangskriver og musiker, der fra sit hjem i København har leveret den ene lo-fi hjemmeoptagelse efter den anden. Nu sker det så igen med en kortfattet, men catchy EP ved navn No. 1.

Plader

Jenny Hval: The Long Sleep

Som et svulstigt, new-age jazz, feel-good monster starter The Long Sleep lidt skræmmende ud. Hurtigt skifter EP'en dog til den poppede Jenny Hval, som man kender fra tidligere, men den ækle 80'er-stemning ligger desværre og lurer under overfladen.

Plader

DRINKS: Hippo Lite

DRINKS balancerer på en knivsæg, når det kommer til at holde tungen og de de musikalske arvestykker lige i munden. Med deres andet album Hippo Lite trækker de på mange interessante musikhistoriske strømninger, men det er vanskeligt farvand, de har bevæget sig ud på.

Plader

Tilebreaker: In the Undergrowth

Efter tre års ventetid er Aarhusianske Tilebreaker klar med deres debutalbum. De positive takter, som de viste på deres selvbetitlede EP fra 2015, fremstår ikke som en hedengangen fortid. De er derimod blevet væsentligt mere raffinerede i deres indspilninger.

boeger