Skribent - Martin Minka Jensen

Plader

Bad Religion: Age Of Unreason

Bad Religion er ikke nogen vårhare, når det kommer til punk. Bandet har eksisteret siden 1980, udgav deres første lp i 1981 og har efterfølgende udgivet ikke mindre end 16 studiealbums. Eller rettere sagt, 17, med den spritnye Age Of Unreason. Ikke siden 2103 har Bad Religion smidt en studieplade på gaden, så det har været interessant at se, om bandet stadig har den heftige energi, vitalitet og samfundskritiske brod, som de er blevet kendt for.

Plader

War Drums: Gummo

Den aarhusianske duo War Drums barsler med deres første fuldlængde udgivelse, Gummo. Her disker de to herrer op med en energiudladning båret oppe af knitrende synthesizer, hamrende trommemaskiner og en intens vokal. En gruppe som Spleen United har ingenlunde levet forgæves. War Drums spiller nemlig op til samme fest.

Plader

Turquoise Sun: Sunesthesia

Aarhusianske Turquoise Sun har med deres debutplade lagt i ovnen til et poppet sommersoundtrack bestående af lige dele munterhed, synth og guitar. Det er mere poppet end psykedelisk, hvilket dogmatiske psychfans måske ikke vil finde forløsning i, men et bredere publikum vil ganske sikkert.

Plader

Bibio: Ribbons

Ribbons er et konglomerat af folk, ambient og pop. Det stikker i ret så interessante retninger, og selvom albummet måske rummer lidt for mange sange end hvad godt er, så er der for den nysgerrige lytter klart noget at se frem til.

Plader

Nicotine Nerves: 1995

Kan der blive ved med at komme relevant musik, der trækker på samme hammel som punk og grunge? Er det stadig interessant at dykke ned i disse genrer, der i al deres rebelskhed er blevet integreret i mainstreamen? Jeg ved ikke, om jeg direkte kommer til at svare på disse to spørgsmål, men Nicotine Nerves gør sit at svaret bliver ja. For punk og grunge er det univers, som disse Aarhus-drenge boltrer sig i. Det gør de med vildskab og spilleglæde.

Plader

Cherry Glazerr: Stuffed & Ready

10 numre leverer californiske Cherry Glazerr på deres nyeste udgivelse, Stuffed & Ready. Ikke mere, ikke mindre. Men når skibet er ladet med charme, energi og finurlig leg med tekstuniverset, ja så skal der ikke mere end 10 skarpe skud til at fange min opmærksomhed. Og fange min opmærksomhed er lige hvad Cherry Glazerr gør. Uden at kunne kalde det et mesterværk, ja så er der ting og sager, der burde drage mange lyttere.

Artikler Plader vi overså

Plader vi overså i 2018: September til december

Traditionen tro samler vi ved årsskiftet op på nogle af de relevante udgivelser, som vi ikke fik anmeldt i løbet af det forgangne år. Nogle væsentlige album fra 2018 havde vi ganske enkelt ikke tid til at skrive hjem om, og andre gik under radaren. Det råder vi bod på her. I denne artikel fra september til december 2018.

Artikler Plader vi overså

Plader vi overså i 2018: Juni til september

Traditionen tro samler vi ved årsskiftet op på nogle af de relevante udgivelser, som vi ikke fik anmeldt i løbet af det forgangne år. Nogle væsentlige album fra 2018 havde vi ganske enkelt ikke tid til at skrive hjem om, og andre gik under radaren. Det råder vi bod på her. I denne artikel fra juni og september 2018.

Plader

Mythic Sunship: Another Shape of Psychedelic Music

Bandnavnet Mythic Sunship er på mange måder utroligt passende. Den musik, bandet spiller, er en kosmisk eksprestur til solens brændende hjerte. Det er en rejse uden returbillet, en rejse, der kræver psykisk og nærmest fysisk energi. Til gengæld kan du rejse til kosmos helt uden at fjerne dig fra sofaen.

Plader

Hjalte Ross: Embody

Den engelske folk-musiker Nick Drake udgav i slutningen af 60'erne og starten af 70'erne tre sublime plader, der i dag står som tidsløse mesterværker. Desværre var han en plaget sjæl, og tog sig selv af dage kun 26 år gammel. Heldigvis lever hans musik videre i en ung dansk herre, Hjalte Ross, der netop har udsendt sin første plade. Og hvilken én.

Plader

The Mon: Doppelleben

I den endeløse række af stoner og doom bands, der dyrker den tunge og distortede lyd, som bastungt rammer lytteren i mellemgulvet, finder du bandet Ufomammut, som retfærdigt har hævet sig over mange af de andre bands i det univers. Urlo, ja det hedder forsangeren i bandet, har udgivet en plade med sit eget projekt, der byder på mere end bare tunge riffs.

Plader

Shiny Darkly: Bronze

Danske Shiny Darkly udgav deres første EP tilbage i 2012. Jeg kan huske, at jeg købte den, og efterfølgende så dem spille på Voxhall i Aarhus samme år. Det var godt. Der var en herlig fyldig lyd, der velsagtens, uden at fornærme nogen, lød som en lidt mere storladen hyldest til Joy Division. Bandet rummer stadig den del, men der er sandeligt også sket ting og sager i mellemtiden.

Plader

Gøggs: Pre Strike Sweep

Gøggs er en trio bestående af Charles Moothart, Chris Shaw og Ty Segall. Deres første plade udkom i 2016, og nu er de så tilbage med ”Pre Strike Sweep”. Der er fart over feltet, så vi har med en hidsig og febrilsk Ty Segall at gøre. Måske lidt for febrilsk.

Plader

Beak> : >>>

Beak> er en rejse tilbage til den tidlige krautrock ala Can, Kraftwerk og Faust. Men det er også en lille sviptur tilbage til 90ernes trip-hop og genkomsten af knitrende loops og sampling. Beak> er på en måde en størrelse, der burde hoppe direkte ind på min hitliste, men der er noget, der mangler.

Plader

Dør Nr. 13: Verden i flammer

Dør Nr. 13 forsøger med albummet Verden i flammer at lægge sig i strømmen af dansksprogede pop-rockgrupper, der med større eller mindre nuancer smelter sammen i én enslydende masse, dog med enkelte undtagelser.

Plader

Oh Sees: Smote Reverser

Oh Sees, Thee Oh Sees eller OCS? Kært barn har mange navne. Desværre er gruppens 21. plade, Smote Reverser, på trods af enkelte højdepunkter ikke en af de skiver, der vil blive husket i bandets diskografi.

Plader

Mark Lanegan & Duke Garwood: With Animals

Manden med det gravalvorlige stenansigt, Mark Lanegan, har som solist været en del af den etablerede rockscene siden starten af halvfemserne. Mandens musikalske udtryk har ofte også baseret sig på et alvorligt udtryk, der med afsæt i en mere socialrealistisk grungeæstetik heldigvis har udviklet sig sidenhen. Det gør sig især gældende på With Animals.

Plader

Body/Head: The Switch

Tidligere støjdronning i Sonic Youth, Kim Gordon, har sammen med Bill Nace udgivet Body/Head´s bedste plade til dato. Pladen hedder The Switch, men burde hedde ”Støj på 100 måder”.

Plader

Jim James: Uniform Distortion

Forsanger og guitarist i det amerikanske indierockband My Morning Jacket, Jim James, har udgivet endnu et soloalbum, der trækker på fine rocktraditioner med både folk, country og psych-inspirationer.

Plader

Red Lama: Motions

Et af de danske bands, der ikke har fået den samme opmærksomhed som andre psykedeliske grupper, selv efter den psykedeliske musiks genopstanden, er det syv mand store Red Lama. Deres debut fik en fin modtagelse hos Undertoner, men tidligere i år udgav de så den svære to'er, Motions.