Skribent - Mikkel Knudsen

Plader

System: B

Efter et par sideprojekter er System tilbage med instrumental dubbet electronica med dubstep-elementer. Det fungerer bedst, når autopiloten bliver slået fra til fordel for tung dubstep-rytmik eller udsyrede ambient-eksperimenter.

Plader

Autechre: Move of Ten

Autechre virker lidt ufokuserede på Move of Ten. Pladen indeholder dog enkelte rigtig gode numre af både underlig og mere tilgængelig støbning. Lyden er umiskendeligt Autechre: industriel, glitchet og digital.

Plader

Karsten Pflum: Slaphead Faun

Slaphead Faun er et lettere rodet afkog af IDM og dubstep. Det hele leveres dog med smittende charme og friskhed, der gør skiven til en fantastisk rutsjetur blandt kække beats, dystre lydfragmenter og en enkelt god lille melodi.

Plader

Kontrolorgan: Interruption Songs

Interruption Songs er ikke en samling sange, men nærmere en tilstand. Giver man bevidstheden lov til at falde ind og ud af musikken uden at lytte for intenst, venter der en god stemningsmættet oplevelse et sted mellem drone og syret folk.

Plader

The Chemical Brothers: Further

De kemiske brødre kommer vidt omkring i den elektroniske musiks mange hjørner på Further. Men i stedet for fokuseret leg med genrer trækker pladen os, nå ja, further ind i kedsomhed.

Plader

Flying Lotus: Cosmogramma

Selvom Flying Lotus potentielt kunne fejle med de meget forskellige input og lydkilder på den nye plade, holder han fokus med et stabilt groove. Warps nye gulddreng skuffer ikke, og Cosmogramma er lidt af en magtdemonstration.

Plader

Plök: Sing Us Yr Guillotine Gospel

Synes du, at det har været en kold og triviel vinter bag skrivebordet eller ved samlebåndet? Så er der hjælp at hente med et math/punk/synth-angreb fra Plök. Sing Us Yr Guillotine Gospel viser, at punkrock endnu kan fortolkes på interessante måder.

Plader

Wbaum: The Wonderful World of…

Wbaum leverer på The Wonderful World of... gedigen, atmosfærisk, dubbet electronica/IDM. Pladen fungerer dog bedst, når der bliver fokuseret på simple rytmiske mønstre og lyde, som virker dragende på en tranceagtig kold og mystisk måde.

Plader

Pantha du Prince: Black Noise

Black Noise føres lytteren nænsomt ud af drømmenes Autobahn. Udflydende klokke-knitrende elektronisk shoegazer fra en anden verden blandes med technoide houserytmer i et konstant rytmisk flow.

Plader

Portico Quartet: Isla

Portico Quartet leverer på Isla velkomponeret og stemningsmættet loungejazz. Der blandes både eksotiske ingredienser og krautrock i gryden, så electronica- og rockfolket kan godt springe på her.

Plader

These New Puritans: Hidden

These New Puritans har smidt de puritanske tøjler og rodet sig ud i en gang galskab med elementer af bailefunk, industrial og musicalmusik. Ud af det er der kommet en spændende, men rodet plade.

Plader

Robot Koch: Death Star Droid

Hvis du nogensinde har været i tvivl om dubsteppens gæld til hiphop, gør Robot Koch tvivlen til skamme og leverer en sveddryppende blanding af dubstep, hiphop og triphop. Der bliver både fældet en tåre og hevet i tågehornet uden at lave fodfejl af betydning.

Plader

V/A: Listen to Berlin

Ofrin, Popular Damage, Super 700 og Notic Nastic. Der er spændende musik på sampleren, men også en del kedelige indslag. Sammensætningen af meget ironisk ’gang i den’-electro og alvorstunge numre giver en forvirrende oplevelse.

Plader

Syntaks: Ylajali

Hvis shoegazergenren er et bagerudvalg, er Syntaks helt klart flødeskumskagen. Der er hverken sparet på luftige synth eller englestemmer. Det fungerer bedst, når et guitar eller synth-tema rejser sig over de velproducerede, men lidt kedelige lydmure.

Plader

Fuckpony: Let the Love Flow

Grundet Bpitch Controls spændende bagkatalog virker det som lidt af et antiklimaks at sætte den nye Fuckpony-skive på. Der er desværre mere 'pony' end 'fuck' over Jay Hazes projekt.

Plader

Badun: Last Night Sleep

De seneste år har det ulmet i den danske undergrund, og mange kunstnere er begyndt at tage jazzede virkemidler i brug. Badun har gjort det længe, og med Last Night Sleep tester de grænserne for, hvor forrykt deres stenede, elektroniske jazzmusik kan blive.

boeger