Det tager kun 27 minutter. Så har Jacob Faurholt leveret sine 11 nye sange på albummet Jacob Faurholt and Sweetie Pie Wilbur. Og det er ikke, fordi han japper tingene af. Han giver sig sædvanen tro utrolig god tid. Det hele går meget langsomt, og regner man lidt på det, er det måske ikke så underligt, at sangene aldrig får mulighed for at komme rigtig i gang.
Albummet, der er det tredje i rækken, adskiller sig ikke nævneværdigt fra de to forrige. Der er stadig tale om tyste sange som, trods de fine kompositioner, lyder halvfærdige, som var de stadig på skitsestadiet. Det skyldes ikke mindst Jacob Faurholts vokal, som han stadig indspiller på en skramlende og forvrænget måde – en vokal af den slags man normalt kun hører på demo-optagelser.
Det friske pust på denne plade består af duoen Sweetie Pie Wilbur, som består af Trine Omø og Kasper Schultz. De forhindrer, at det alting går helt i stå. Især Trine Omøs engle-vokal passer perfekt til Faurholts musik. Duoen vil i øvrigt også medvirke, når Jacob Faurholt i fremtiden optræder live.
Nøjagtigt som på de forrige udgivelser fra Jacob Faurholt bliver der ikke råbt særlig højt på indspilningerne. Tværtimod bliver der nærmest hvisket. Hvad værre er; det hele bliver lidt ensformigt. En sang går i gang, Faurholt hvisker lidt herover musikken, det hele truer med at falde i staver for så til sidst at oppe sig en smule hen mod slutningen.
Jacob Faurholt er et interessant bekendtskab, men han vil uden tvivl gøre sig selv en tjeneste ved at indspille et mere nuanceret materiale næste gang…
