Plader

Royal Bangs: Let It Beep

Med Let It Beep uddeler Royal Bangs energikanyler til den eventyrlystne lytter. Det går ikke stille for sig, når elektronikken, guitarerne og trommerne brager derudad.

Turbopop. Det er, hvad de selv kalder det, Knoxville-drengene i Royal Bangs. Og ligesom bybroderen med fornavnet Johnny og fødestavnen som efternavn har de formået at skabe noget, der får en til at rynke på næsen, men samtidig er sært dragende.

Og turbo er det bestemt. Der findes musik derude, der kan få ens hoved til både at implodere og eksplodere i løbet af ganske få sekunder, og hvis vi vælger at kalde disse for musikkens brintbomber, så er Royal Bangs et glimrende bud på en m16 – den almene mands våben. Med dette mener jeg, at man kan komme ind fra gaden og stadig forstå princippet. Min erfaring siger mig, at meget musik, der er mere eksperimenterende, kan kræve en del tilpasningstid for lytteren, og dette album ligger et sted mellem et lukket publikum og allemandseje.

De første numre er rimelig overskuelige, glimrende, progressive elektroniske rocknumre godt plastret til med effekter, markerede beats og fart over feltet. Herefter kastes vi ud i et mix af fordøjelige pop/rock-numre og numre, der mest af alt lyder som et Donkey Kong-spil på amfetamin, som f.eks. “Gorilla King” (navnet bragte mig til dels til sammenligningen), der ikke lader dig få et ben til jorden før halvvejs inde i nummeret, hvor tempoet skifter fra en digital ørevoldtægt til en pludselig behagelig popoase af korstemmer, synthlyde og markerede trommer. Det er på et nummer som dette, at albumtitlen kommer til sin ret, da det netop beep’er for alle pengene.

Og det er også denne omskiftelighed, der gør albummet lettere at sluge. Royal Bangs viser perfekt, hvor vigtigt det kan være at servere eksplosionerne i bidder.

Den meget ekspressive musik har desværre også sine ulemper. Flere gange drukner vokalen i lydbilledet, hvilket er en skam, eftersom der overordnet set er mere fokus på musikken end vokalen, og man bliver derfor dét mere fokuseret på vokalen. Dog lader det heller ikke til, at det er en gruppe med mere på hjertet end tempo og energi.

Alt i alt et meget interessant album, der bestemt er et lyt værd, både for inkarnerede musikentusiaster og for, og det er godt ment, den mere fritids-auditivt-aktive type. Så spænd den skudsikre vest og hop ombord på bæltekøretøjet, du skal nok komme helskindet igennem.

★★★★★☆

Leave a Reply