Fotos: Kasper Troels Nørregaard, www.comeondieyoung.dk
Der er dømt Tigerspring-labelnight i Lille Vega denne fredag aften med det danske indiepladeselskab Tigersprings bedste kort pt. Tigerspring står bag successen Choir of Young Believers, og fredagens koncert på Lille Vega præsenterede så de efterhånden posthypede svenske teen-tvillinger fra Taxi Taxi!, Mikkel Boldings Messy Shelters og Cæcilie Triers nyeste projekt, Chimes & Bells.
Messy Shelters
Messy Shelters åbner aftenens program i Lille Vega. Eller åbner er nok for meget sagt, for den tredelte koncert kommer aldrig rigtig i gang, og kun Cæcilie Triers mørke vokal og tilhørende store lyd kunne egentlig få det festglade publikum til helt at høre efter. Da Messy Shelters går på i form af århusianske og afdæmpede Mikkel Bolding, snakker folk stadig højt i det halvfulde lokale, og solistens manglende præsentation af sig selv ved indtagelse af scenen afføder forvirring og uforstående miner. Hvem er han? Er det opvarmningen? Er det Bon Iver?
Under nummeret “Roll Over Reason” fra Abandonship-ep’en får Bolding selskab af to andre musikere, der dog hverken med intermistiske trommer eller guitar rigtig kan fange publikums opmærksomhed. Bolding og co. er en anelse ustrukturerede og deres langsommelige og indadvendte lyd kunne i virkeligheden godt trænge til et par ekstra hænder oppe på scenen, og de tre har også i den grad svært ved at få kontakt til publikum. Messy Shelters er talentfulde, men skal nok have noget mere træning udi kunsten at komme udover scenekanten og skabe den stemning, der er så nødvendig for indadvendt Bon Iver-indie. Derudover ville en mindre scene og et publikum, der kunne tie stille, heller ikke skade sagen.
Taxi Taxi!
Efter en kortere pause træder de to svenske teen-tvillinger i Taxi Taxi! ind på scenen og indtager henholdsvis akustisk guitar, keyboard og så naturligvis de to mikrofoner, der åbner for de to søstres karakteristiske duetter. Johanna og Miriam Eriksson Berhan er meget talentfulde, men deres skingre indiepop og konstante dobbeltvokal kan godt blive for pænt og ufarligt i længden og deler klart vandene rent musikalsk. Denne aften fanger intimiteten heller aldrig an hos Lille Vegas feststemte publikum.
Taxi Taxi! udkommer i Norden på dels Tigerspring og dels på Efterklangs pladeselskab Rumraket, der også huser Slaraffenland og Grizzly Bear, og svenskerne er gennem deres sidste ep’ere blevet hypet så meget, at det virker ufatteligt, hvor underspillede og charmerende, de to 18-årige alligevel er på scenen.
Aftenens sløje start præger desværre også Taxi Taxi!s koncert, der på trods af gode numre som “Ripest Fruit”, “Still Standing at Your Back Door” og “More Childish In a Long Time” heller aldrig rigtig opnår kontakt med publikum, der generelt virker ret upåvirkede af de to androgynes indtog på scenen og er mere interesserede i at drikke øl og snakke. Bevares, det er også lønningsdag, men alligevel.
Bedst går det under Daniel Johnston-coveret “True Love Will Find You in the End”, hvor jeg fra min plads tæller hele 5 tændte (og kiksede) lightere. Pigernes få kommentarer til publikum drukner i larmen, og da jeg møder den ene del af duoen (vistnok Johanna) efter koncerten føler jeg mig nødsaget til at undskylde det højrøstede publikum, der dog ikke formår at tage oplevelsen af hverken mig eller de to tvillinger. De forlader scenen med at kaste kærlighed til publikum i form af både hjertehåndtegn og et ekstranummer.
Chimes & Bells
Så er det blevet tid til hvad der i mine øjne er aftenens hovednavn, det nystartede Chimes & Bells, der åbner aftenens sidste afdeling med nummeret “Stand Still” og Cæcilie Triers mørke og hjemsøgende vokal.
Cæcilie Trier er udover at være den centrale brik i Chimes & Bells også en del af Choir of Young Believers (CoYB) og nu opløste Le Fiasko, og det nystartede soloprojekt er udover at være i stald hos Tigerspring også under Bella Unions vinger sammen med bl.a. Fleet Foxes og Our Broken Garden. Chimes & Bells huser også Jannis Noya Makrigiannis fra CoYB, der denne fredag iført CoYB-t-shirt desværre har en del problemer med sin monitor uden det dog har indflydelse på hans performance. Chimes & Bells har et både langstrakt og repetitivt udtryk ofte tilsat støjende og forløsende afslutninger på numrene, og denne afsluttende støj er i den grad tiltrængt oven på aftenens sløve start.
Chimes & Bells skal lige spille sig varme i aftenens sæt, og især Triers vokal halter lidt i starten, men med dens dybe klang lykkes det alligevel at trække publikum ned i det lettere uhyggelige og mørke univers, hvori Chimes & Bells sange udspiller sig. I andet nummer, titelnummeret fra dette års ep Into Pieces of Wood, rammer skiftet fra minimalistisk og repetitiv lyd til eksplosion med Jeppe Brix Sørensens centrale støjguitar plet, selvom jeg til stadighed har opfattelsen af, at publikum er taget i byen og ved en fejltagelse er havnet til intimkoncert med Tigerspring. Kun i glimt er der under Chimes & Bells overensstemmelse mellem det, der sker på scenen, og det, der sker blandt den øldrikkende hob, og som en cadeau med tilbagevirkende kraft får Trier publikum til at give Messy Shelters og Taxi Taxi! en velfortjent hånd for deres optræden nu, hvor det endelig spiller.
Triers udstråling bærer en del af skylden for kontakten til publikum, og end ikke de bavianer, der står ved siden af mig og som under Taxi Taxi! diskuterede højlydt, hvorvidt den ene eller den anden tvilling var lækrest, snakker, når Trier stamper sine spinkle ben i jorden under numrene og bøjer hovedet ned over keyboardet i takt til rytmernes messen. Selvom Chimes & Bells har leveret bedre optrædener (som f.eks. på Stubnitz i sommer), er det under aftenes sidste koncert, den tredelte labelkoncert er mest vellykket.