Nyheder

My Beloved barsler med november-album

Skrevet af Signe Palsøe

De danske postrockere i My Beloved melder, at de smider deres fjerde album Soil på gaden om lige under en måned.

Det er efterhånden fire år siden, at My Beloved sidst gav lyd af den postrockede og dunke slags fra sig med Force Feeding Love. Siden da har de fire danskere haft travlt med at spille i Of the Wand and the Moon og Gangerpilt, ligesom bandets Lars Kivig sidste år debuterede med sit industrialprojekt Acorn Falling.

Nu melder My Beloved dog, at mørket snart fortætter igen. Det sker i form af albummet Soil, som bliver gruppens fjerde af slagsen og er sat til at udkomme på vinyl og digitalt 12. november. Der er endnu ikke sluppet nogen smagsprøver fra pladen, men bandet melder, at der er en smule mere lys at skimte i deres postrock end sædvanligt – eller i deres ‘instrumental music noir’, som de selv betegner musikken. Du kan selv finde på mere obskure genrebetegnelser til november, og indtil da kan du studere tracklisten for Soil nedenfor.

Side A
Lucky Strike
The Theatrical Kill
The Unsaved
Abstinence

Side B
Black Cactus
Part of It All
The Drought

Leave a Reply