Nyheder

Brorsons Kirke i København inviterer til elektronisk musikaften

Brorsons Kirke på Nørrebro, byder fredag den 15. marts indenfor til et svævende elektronisk arrangement. Karsten Pflum er offentliggjort som hovednavn, mens andre navne vil støde til løbende.

Beats og samples er normalt ikke det man forbinder med traditionel kirkemusik. Dette bliver der dog lavet om på fredag d. 15. marts i Brorsons Kirke på Nørrebro i København. Her inviterer kirken indenfor til et hyggeligt, roligt og svævende univers med elektronisk musik og kunstneriske visuals.
Den eksperimenterende electronica-musiker Karsten Pflum, som her på Undertoner tidligere har fået fem U’er for sin plade Slaphead Faun, er annonceret som første kunstner ud af fire til fem andre navne. De resterende navne vil løbende støde til plakaten, og du kan holde øje hermed på Brorsons kirkes hjemmeside.

Kirken vil være åben helt til 01.00, og der er fri entré til arrangementet.

Leave a Reply