Et tætpakket Pumpehuset tog med åbne arme imod The Floor Is Made of Lava, der med deres direkte, hårdtslående rockmusik svarede prompte igen og gav publikum hvad de kom efter: ROCKMUSIK. Forsanger Tobias Kippenberger var i sin karakteristiske uniform; hvid t-shirt og sorte jeans, mere end oplagt til at lægge Pumpehuset ned, og resten af bandet fulgte taktfast med. Bandet virkede generelt velsmurte og tight i deres optræden, hvilket man fornemmede fra starten af, hvor de blandt andet spillede lidt gammelt i form af ”Do Your Sister” og nyt ”On the Ropes (Out of Line)”. Det bevidner, at The Floor Is Made of Lava efterhånden er ved at have et stort bagkatalog, de kan grave ned i, og hive det frem, de finder passende til lejligheden.
The Floor Is Made of Lava gravede dybt denne fredag aften i Pumpehuset, hvor der blev plads til sange som ”Told Her I’m from Compton” og ”God Save Henri”, som nærmere er et punknummer end et decideret rocknummer. Det minder om et nummer, NOFX kunne have lavet, og det passer helt perfekt til The Floor Is Made of Lava, og publikum var vilde med det. Særligt er det sigende og så dejligt rammende, når Kippenberger står med fuckfingeren i vejret og samtidig synger »To fuck up my fucking life/ If that’s what I want/ And that’s what I want.« Det emmer så meget af ærlighed, at man som publikum tror 100 % på det. Det er i den grad rock’n’roll. Det er befriende med et etableret dansk rockband, der rækker fuck, drikker bajere og synger om alt fra hverdagstrængsler og livets svære valg til nydelsen ved at gå på druk. Det er simpelt og enkelt, men det fungerer virkelig godt. Efter sangen fik Nik & Jay og Dansk Folkeparti lige en hilsen med på vejen, og også et fuck.
The Floor Is Made of Lava havde i starten lidt svært ved at spille hele Pumpehuset op, hvilket nok mest har noget at gøre med rummets konstruktion, da det er meget aflangt, så kunstnerne kan forekomme lidt fjerne, hvis man står langt fra scenen. Bandet arbejdede sig dog langsomt ned til publikum med numre som ”Make It Here I” og “Make It Here II”, hvor Kippenberger meget charmerende satte sig bag klaveret. ”Place in the Sun” og særligt den eftertænksomme ”Lost in the Woods” fik publikum helt med. The Floor Is Made of Lava rundede første akt af med fællessang til ”All Outta Love” og de havde publikum i deres hule hånd. De havde givet publikum en sand rocklektion og et indtryk af et band, der er i harmoni, og som bare elsker at spille rockmusik.
De kom hurtigt tilbage til scenen og spillede første ekstranummer, som var det meget sigende nummer for aftenen og dens stemning; ”Party of Friends”. Herefter havde de fundet på at lave et meget sparsomt lykkehjul, hvor der var fire sange at vælge imellem. De hev en pige op på scenen og fik hende til at dreje det rundt, og den sang, pilen landede på, ville de spille. En sjov og overlegen idé. Lykkehjulet pegede i første omgang på ”Heads and Tails”, hvor Kippenberger til at starte med desværre ikke kunne huske hele teksten. De lavede samme trick igen, og fik – med hjælp – lov til at spille Elton John-nummeret ”Bennie and the Jets”.
Med deres ærlighed og benhårde rockattitude gav The Floor Is Made of Lava et fuldt Pumpehuset en rocklektion og en perfekt start på fredag aften og den kommende weekend.






Fotos: Daniel Nielsen, FrozenPanda.com
Hvorfor kan man ikke gå til koncert uden af få smidt politisk propaganda i hovedet?
Bandet var kun lige gået på scenen, og efter en fantastisk og energisk opvarmning (hvem var de i øvrigt??), fik forsangeren med et, ødelagt mit humør med en hjælpeløs svada til Dansk Folkeparti. Ikke fordi jeg på nogen måde er sympatisør med DF, men fordi jeg troede at jeg for en gangs skyld havde taget flugten væk fra hverdagens barnlige mudderkastningspolitik, og havde fundet et frirum hvor det skulle handle om god musik og pilsnere. Så efter at være blevet gevaldigt underholdt af et ivrigt opvarmningsband med en halvnøgen trommeslager som midtpunkt, var det som at få en spand iskoldt vand i hovedet, da forsangerens politiske overbevisning skulle bræges ud til pøblen.
Jeg gider heller ikke at høre om religion hvis jeg tager til folkedans, eller få tilbudt Tupperware, hvis jeg tror jeg skal til pokeraften hos en kammerat. Man bør skille tingene ad, og levere det som folk er kommet for at se og høre!
Der findes heldigvis så mange andre gode bands…..
/
Rasmus Andersen
København