Koncerter

Rhye, 15.06.14, NorthSide Festival, Aarhus

Mødet med Rhye på P6 Beat-scenen søndag på årets NorthSide Festival var mindst lige så succesfuldt, som mødet med debutpladen: Smukt, smooth og stemningsfyldt.

Fotos: Stine Rasmussen / NorthSide

Findes der noget mere sommerromantisk end lune festivalaftener? Det skulle da lige være, nåh ja, Rhye. Soulet og sensuelt smyger Mike Miloshs mystiske, androgyne kontratenorvokal sig gennem den støvede luft, langsomt løftet af de slæbende elektroniske beats og klangflader komponeret af danske Robin Hannibal (Quadron, Boom Clap Bachelors), der dog ikke var til stede på scenen. »Don’t run away,« synger Milosh på nummeret “The Fall” fra albummet Woman, og selvom ingen gjorde det, vil mit bud være, at mange af parrene omkring mig (kærester og til lejligheden sammenbragte) havde lyst til at gøre netop det, i netop det øjeblik: Stikke af, løbe væk, sammen. Med Rhye som soundtrack.

Rhye er noget så moderne som et “internetfænomen”, og netop derfor havde jeg ikke meget indtryk af, hvordan bandet fungerede live. Mike Milosh og Robin Hannibal begyndte i løbet af 2012 at lække lækkert producerede singler og musikvideoer med tilsvarende høj production value på nettet – dog uden at give det mindste hint om, hvem der stod bag. Der gik dog ikke længe, før de blev afsløret og udgav et godt gammeldags album, Woman, som blev modtaget aldeles pænt (især her).

Men i liveudgaven med Milosh med band kan Rhye altså også et eller andet. Der var denne aften medbragt både strygere og blæsere til livesættet, og det gik fint i spænd med resten af det meget organiske, varme lydbillede. Bandet lagde, modigt nok, ikke ud med hverken deres store hits eller mere upbeat numre. Derimod havde de valgt en dreven, men smuk “Verse” og den stemningsfulde “3 Days” til at slå stemningen an. Slående var det, at den ekstreme præcision og de fine nuancer i lydbilledet fra Woman, også var karakteristisk for Rhyes liveoptræden.

Rhye er jo ikke et band med mange år, øvere og produktionsdage på bagen, og derfor blev det også hurtigt tydeligt, at der ikke var noget stort repertoire at folde ud. Woman er jo heldigvis en stærk plade, og det var lækkert at høre bandet lege lidt med numrene derfra, ved for eksempel at tilføje en ekstra strygersolo eller ved dynamisk at bygge op og bryde ned. Singlerne “The Fall” og “Open” var også, trods deres lidt melankolske, tungsindige udgangspunkter, meget velfungerende live. Jeg kunne godt savne en smule afveksling i den meget smooth, lækre lyd, men det er afveksling af den type, der kommer med tiden, og særligt med en større diskografi at trække af – af samme grund næppe noget, man for alvor kan bebrejde det unge band.

At vi så lige skulle trækkes igennem, at en eller anden irriterende type ville have taget et selfie med bandet på scenen, fladede selvfølgelig den fine stemning, som de havde fået bygget op gennem koncerten, lidt ud for en stund. Men det er nok bare prisen for, at alle nu er blevet smartphonesmarte. Jeg giver op.

Energien toppede for mig med “Shed Some Blood”, der var rytmisk, upbeat og fungerede godt som frisk pust i sættet, men også den afsluttende “Hunger” stod stærkt og understregede, at Rhye kan lave andet og mere end sjælere.

Bandets første koncert i Danmark var alt i alt et succesfuldt møde med virkelighedens Rhye, som er mindst lige så talentfulde og musikalske, som debutpladen giver indtryk af.

★★★★½☆

Leave a Reply