Nu er åbningen af festivalpladsens slaraffenland af store musikoplevelser, nye madboder(!) og velmixede drinks så tæt på, at du næsten kan føle det – og efter fire dage med campingfester, de samme slatne burgers og lunke Slots, så er det tiltrængt.
Men, men, men … Du bør ikke overse tirsdagens musikprogram på First Days, der byder på adskillige spændende appetitvækkere, før hovedretten rammer middagsbordet. Vi starter med en frisk fangst fra de norske fjorde i form af Pumpegris, der nok har et fjollet navn, men som spiller en charmerende omgang folkfusion med afstikkere til både Vestafrika og shoegaze. Klokken 15:00 på Lagune kan du opleve bandet, der beskriver deres egen musik som »trad indie«, hvilket måske lyder som en selvmodsigelse, men også kan tolkes som en invitation til at komme op og undersøge det nærmere.
Vi bevæger os herefter længere sydpå – i hvert fald rent musikalsk. Scenemæssigt bliver vi på Lagune, hvor svenske Fauna går på klokken 18:15 med psykedelisk og ritualistisk krautrock, der møder Göteborgs klubmiljø. Det otte mand store band har tidligere spillet koncerter sammen med det chilenske krautpsych-band Föllakzoid og det er på mange måder en perfekt blanding. På Roskilde Festival får de lov til at skyde den sidste opvarmningsfest i gang med det, der tegner til at blive årets mest dansable rumkoger af en koncert.
Nu er det blevet tid til at krydse sundet og tage turen ud i lyden af det københavnske undergrundsnatteliv sammen med Eros for You. En duo, der selv har beskrevet deres musik som »EDM Bon Iver«. Et lyt til deres udgivelser afslører dog lidt flere helium-mussestemmer, end Bon Iver nok ville gå med til. Der er også knap så meget trist introspektion og i stedet mere varm og blødt omfavnende dansegulvsmusik – så faktisk noget helt andet, men nok også noget bedre. Det går ned klokken 20:30 på Eos.
Er det ikke hårdtpumpet nok til den aftenfest, du leder efter at sparke i gang, så er du bedre stillet med at vente til 21:15, hvor Malmø-bandet Mami Umami fyrer op under dansegulvet ved Lagune med en kaotisk kombination af breakbeats, hiphop og jazzrytmer der pulserer derudaf med 130 kilometer i timen. I et interview har Jaquelin Elamiri og Leonard Furby – de to centrale medlemmer af gruppen – udtalt, at de hele deres liv har »hadet den polerede svenske popmusik«, og at Mami Umami blev grundlagt ud fra et ønske om at brænde den etablerede svenske popmaskine ned til grunden. Heja Sverige! siger jeg bare.
