Med enkle kompositioner og uprætentiøs fremførsel er Songbox en udgivelse uden så meget pis. Der er enkelte lavpunkter med tendens til tomgang, men når den er bedst, kommer den op på højde med koryfæer som Leonard Cohen og Nick Drake.
Skribent - Andreas Kousholt
I Break Horses: Hearts
Shoegazer møder islandsk inderlighed på den svenske debut. Resultatet er både intenst og betagende, men desværre også en smule forudsigeligt.
The Middle East: I Want That You Are Always Happy
Man skal lede langt efter det mellemøstlige præg i både musik og tekster på The Middle Easts debutplade. Australiernes musik emmer i stedet af det amerikanske syd blandet med en islandsk inderlighed og et lille skud indierock.
A Doll’s House: The Entire Collection of Lost Memories
Referencerne til Chucky fra "Child's Play" er flere end til lillesøsters Dukkelise på A Doll's Houses debut, der byder på velsmurt indiemelankoli med stærke islandske træk.
Giant Sand: Blurry Blue Mountain
Der er ikke meget nyt under den bagende sol på albummet, der markerer 25 års jubilæet for lo-fi-americana-bandets første udgivelse. Uden at være prangende er albummet fyldt med små sangperler og egner sig fantastisk til en øl i solen.
Southern Gothic Tales: Modern Man
Med primus motor Anders H. Riis ved roret og Cody og Efterklang på strygere og blæsere føres man gennem et mørkt, men behageligt alt.country/folk-farvand, der hverken byder på de helt store bølgetoppe eller -dale.
Elbow: Build a Rocket Boys!
Elbow er med deres bittersøde indiepop/rock endnu en gang garant for en kærlig, musikalsk krammer. Med 11 energiske, smukke og vidt favnende skæringer lever Build a Rocket Boys! til fulde op til bagkataloget, og det er ikke så skidt, når navnet er Elbow.
Scarlet Chives: s.t.
Scarlet Chives lyder som Cocteau Twins, Blonde Redhead, Lali Puna og mange andre fra den alternative pop/rock-verden. Heldigvis klarer de kopitilværelsen ret godt – ikke mindst takket være vokalpræstationen.
J Mascis: Several Shades of Why
Gamle rockere er nok lidt misfornøjede med Dinosaur Jr.-frontmandens soloprojekt, der er mere singer/songwriter, end det er rock. Heller ikke det nyeste udspil nedbryder mange barrierer til nye musikalske verdener. Til gengæld er det rart at lytte til.
Drive-By Truckers: Go-Go Boots
Med en solid omgang sydstatsattitude som fællesnævner serverer Drive-By Truckers et forrygende 11. album, hvor mangel på nyskabelse opvejes af holdbarhed. En oplagt cd at smække i afspilleren på et roadtrip ad de amerikanske landeveje.
The Twilight Singers: Dynamite Steps
The Twilight Singers lugter stadig af alkohol, smøger, sved og det, der er værre, men de har i forhold til deres forrige udspil tilsat lidt elektronik og studiekunster. Dynamite Steps efterlader os med meget lidt nyt, men med en solid revitalisering af det gamle.
Atoi: Waves of Past Relations
Atois andet udspil byder på indieelektronik spækket med hooklines og en dejlig gyngende bas som bund. Desværre er variationen til at overse, så de forventninger, som bandets første album søsatte, må vi vente en tid med at se opfyldt.
I’m Kingfisher: Arctic
Svenske Thomas Denver Jonsson har under sit nye alias skabt et konceptalbum om polarekspeditioner. Et medrivende, melankolsk stemningsalbum, der lyder som et endeløst snelandskab og leder tankerne mod Junip, Gravenhurst og Nick Drake.
The Concretes: WYWH
På WYWH træder The Concretes et skridt væk fra tyggegummipoppen og indbyder i stedet til en velklingende omgang melankolsk indie-discopop. Et solidt udspil, der dog ikke ville have taget skade af lidt flere nuancer.
Mimas: Lifejackets
Lifejackets er tro over for Mimas' gamle lyd, samtidig med at den introducerer nye udtryksformer til bandets univers. Pladen syder af energi, skrig og skrål blander sig i indie-postrock universet, og der er kun små skønhedsfejl hist og her.
Maximum Balloon: s.t.
Navnet på David Siteks soloprojekt står godt mål med de ligeledes oppustede forventninger til projektet. Med 10 skæringer og 10 vokalsolister leverer han til dels varen, selvom den visse steder drukner i flødeskumslyd.
Jacob Faurholt & Kasper Rønberg Schultz: Utyske
Man må lede forgæves efter de musikalske kvaliteter på Utyske, som mest alt lyder som resultatet af en tilfældigt eftermiddag i hjemmestudiet. Et uværdigt udspil fra de to eks-medlemmer af Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur.
Mystery Jets: Serotonin
Mystery Jets leverer et solidt pop/rock-album læsset med ørehængere og lydeksplosioner. Man savner dog noget af den eksperimenterende kant, der på de tidligere udspil gjorde gruppen til mere end bare endnu et rockband.
Bahnhof: The Black Circus
Bahnhof er endnu et indslag på den århusianske electrorock-scene, men de formår ikke at spille sig ud af skyggerne fra deres inspirationskilder.