Skribent - Anna Møller

Plader

Climber: The Mystic

The Mystic er på en gang barnligt legende og meget kontrolleret, og selvom det er vanskeligt at få hold på pladen, er den svær ikke at holde af.

Plader

Martina Topley Bird: Some Place Simple

En af mine veninder har kysset med Tricky en sommeraften på Staden. Det samme har Martina Topley Bird. Dvs. hun har også indspillet musik med ham, fungeret som hans muse og haft et forhold til ham, og nu har hun sit tredje soloalbum på gaden.

Plader

Lucy Love: Kilo

Lucy Love mener selv, hun er rapper. Men en rapper skriver original lyrik, og det kan Love ikke prale af. Til gengæld synger hun godt og leverer lejlighedsvise gode beats.

Plader

Magic Kids: Memphis

Advarsel: Der vil i det følgende forekomme overraskende mange madmetaforer, når musikkens svar på fuldfed flødeis her vurderes.

Plader

Chimes & Bells: s.t.

Der kan ske meget under påvirkning af droner. Jeg lukker øjnene til Chimes & Bells og bliver med Cæcilie Triers dybt rungende vokal og celloens hypnotiske gentagelser ført ind i mundens hulrum. Der er masser af rumklang herinde i mørket.

Plader

The William Blakes: The Way of the Warrior

Man kommer aldrig helt ind under huden på The William Blakes på deres tredje studiealbum. Måske er det de synthede overtoner og stærke reminiscenser fra 80’erne, der gør det; måske er den store forskel mellem både numrenes kvalitet og udtryk.

Plader

Highspire: Aquatic

Aquatic er velspillet, klassisk shoegazer, som den lød i 90'erne. Det er også samtidig dybt uinspirerende og rimelig ligegyldigt.

Plader

Wildbirds & Peacedrums: Rivers

Duoens nyeste album består af de to ep’er Retina og Iris, og på trods af at der på hver af ep’erne er distinkte omdrejningspunkter i kirkekor og steelpan, er der samme minimale lyd og affektive stemning gennem hele albummet.

Plader

The Books: The Way Out

Grænsen mellem galskab og genialitet er hårfin – især når det gælder kunstnere, der forsøger at revolutionere den måde, man anskuer musik på. Jeg ved ikke, om det er det, The Books forsøger, men det lykkes i hvert fald.

Plader

Annasaid: Jua

Annasaid er – ud over et glimrende navn til et band – groovy(!) bas, tempotrommer og en lyd, der er forbløffende tæt på meget andet.