Balkan-rock, punk, jazz, hiphop, blues, country og arabiske toner. Dette er blot nogle af ingredienserne i denne musikalske smeltedigel. På bedste postmoderne vis blandes inspirationskilderne på en udgivelse, hvor de gode momenter ikke ligefrem falder over hinanden.
Skribent - Erik Bendix
Shora: Malval
Med en samlet spilletid på kun 32½ minut lykkes det faktisk schweiziske Shora at få lytteren til at kede sig. Schweizisk postrock kunne måske nok se spændende ud på et musikalsk menukort, men smagen udebliver i dette tilfælde. Lidt mindre dysterhed ville gøre underværker.
Maxence Cyrin: Modern Rhapsodies
Den klassisk uddannede pianist Maxence Cyrin nyfortolker nogle af dance-scenens klassikere, og det slipper den talentfulde franskmand ikke ubetinget heldigt fra. Albummet veksler mellem smuk melankoli og kedelig fortolkning af numre, som ikke burde spilles på klaver som eneste instrument.
Amandine: This Is Where Our Hearts Collide
Mens efteråret rusker løs, udsender svenske Amandine sit debutalbum. Efteråret passer da også bedst til udgivelser af denne kaliber, som rendyrker det melodiske og melankolske. Resultatet er en plade, der tager udgangspunkt i den amerikanske alt. country med banjo og hele molevitten.
Acustic: Welcome
Acustics nye udspil er ikke en brandvarm sag. Den giver til gengæld varmen langsomt, men sikkert med bølger af imødekommenhed og indfrier til fulde de forventninger, man kunne have til den første Acustic-plade i syv år. Eftertænksom dansk electronica med internationalt format.