Pop Revo spiller en afgørende rolle for musiklivet i Århus. Lørdag fejrede de tre års fødselsdag med en koncert på Fabriken med The Clientele. Bandet leverede en både legesyg og medrivende optræden, og bød på gamle kendinge samt smagsprøver fra det kommende album.
Kan du overhovedet huske dem? Her hos Undertoner kan vi godt, især for deres to hidtidige plader, Holes in the Wall og The American Adventure. Måske vil nogle huske Electric Soft Parade-sideprojektet Brakes bedre – om ikke for andet, så for at være det eneste band, der hele to gange har måttet nøjes med bundskraberkarakteren ét U her på siden (det gjorde de hér og hér). Nu er de to White-brødre klar med deres tredje regulære album, og her er der i dén grad andre boller på den tidligere så hypede britrocksuppe. For mens de to sange fra den nye plade No Need to Be Downhearted, der indtil videre er lagt på bandets MySpace-side, lydmæssigt minder meget om tidligere materiale, er meloditæften hos bandet anderledes fokuseret denne gang. Ikke fordi det var ringe sidst, slet ikke. Men der sker altså et og andet med teenagebands, der pludselig bliver næsten voksne (Thomas og Alex White var 17 og 19, da de udgav deres debut i 2002!). Selvfølgelig har Undertoner en trackliste parat til pladen, der udkommer den 30. april – denne gang også i USA: 1. No Need to Be Downhearted (Part 1) 2. Life in the Backseat 3. Woken by a Kiss 4. If That’s the Case, Then I Don’t Know 5. Shore Song / Surfacing 6. Misunderstanding 7. Secrets 8. Cold World / Starry Night #1 9. Have You Ever Felt Like It’s Too Late? 10. Come Back Inside 11. Appropriate Ending 12. No Need to Be Downhearted (Part 2) Lyt til “If That’s the Case, Then I Don’t Know [audio:]
Finsk/fransk duo gæster Århus og København i april. Kombinationen fransk/finsk holder vi meget af hos Undertoner. Derfor var det også glædeligt at finde ud af, at Mi & L’au kommer til Århus og København i april. Den 16. april kan du passende fejre majestætens fødselsdag med et twist af det finere franske på Voxhall i Århus. Dagen efter spiller de to på Art & Colour i København. Duoen spillede sidste år på Roskilde Festivalens Bar’n-scene, hvor deres tyste folk ifølge Undertoners anmelder blev overrumplet af en voldsom lydprøve på den nærliggende Arena-scene. Forholdene er forhåbenligt bedre om en måneds tid, så kæresteparret Mi & L’au kan kissemisse med vores ører i fred og ro. I mellemtiden kan du besøge den finske dame og den franske mand på et nyt netværkssite, som efter sigende skulle have et vist potentiale. Det hedder MySpace.
Dansk tribute-plade til legendarisk pre-beat-producer. Det lyder ikke særligt spændende, vel? Tilsæt 80'er-sangerinden Nanna, en fremragende Keld Heick (!), en operasangerinde og glam-mesteren Torben Lendager. Så har du en virkelig god plade.
Skovsirene klar med endnu en runde sart, finsk folk. Ulual Yyy. Ja, Undertoner har ikke været i stand til at komme i kontakt med vores faste finske oversættelseskonsulent, så præcist hvad titlen på Islajas kommende album betyder, kan vi desværre ikke fortælle. Men vi kan da i al fald berette, at pladen udkommer den 18. april på Fonal Records, og at Islaja nok en gang præsenterer lytterne for en omgang på samme tid foruroligende og dragende skovambience krydret med Islajas dybtsunkne vokal. Tracklisten vil vi ikke snyde jer for, for måske kan en af jer læsere hjælpe med en oversættelse? 1. Kutsukaa sydäntä 2. Sydänten ahmija 3. Pete P 4. Laulu jo menneestä 5. Pysähtyneet planeetat 6. Muusimaa 7. Varjokuvastin 8. Muukalais-silmä 9. Suru ei Desværre er Islaja ret sparsom med lydbidder, så hvis du vil danne dig et billede af, hvordan pladen lyder, må du ty til de lydbidder fra hendes tidligere plader, som Fonal har stillet til fri download her. Undertoner kan især anbefale “Sata naakkaa sitten” fra hendes første plade Meritie.
Kender du ikke Ted Leo? Bare rolig, der er en introduktion længere nede. Amerikanske Ted Leo har færdiggjort sit første album efter pladeselskabsskiftet til Touch and Go Records. Og at dømme efter den mp3, som ligger til fri afbenyttelse hos pladeselskabet (klik på “The Sons of Cain”), så er der ikke sket den store landvinding med hensyn til sangskrivningen. Det er stadig markant rockende popmusik med den halvt råbende, halvt syngende Leo i front, og et band, der ikke har meget til overs for “less is more”-principper, når det kommer til antallet af guitaranslag pr. minut bagved. Hvis du ikke allerede kender Ted Leo and The Pharmacists, er der kun ét at gøre: nemlig at finde hans hjemmeside, klikke på “audio” og ellers vælge løs. Undertoner kan især anbefale “Me and Mia” og “Where Have All the Rude Boys Gone”. Så skulle du være klar til den 20. marts, hvor Living With the Living udkommer på både cd og dobbelt vinyl. Ace! PS: Vi plejer da altid at have en trackliste klar, gør vi ikke? Jo, det gør vi: 1. Fourth World War 2. The Sons of Cain 3. Army Bound 4. Who Do You Love? 5. Colleen 6. A Bottle of Buckie 7. Bomb.Repeat.Bomb 8. La Costa Brava 9. Annunciation Day/Born on Christmas Day 10. The Unwanted Things 11. The Lost Brigade 12. The World Stops Turning 13. Some Beginner’s Mind 14. The Toro and the Toreador 15. C.I.A.
Ærkeamerikansk powerpop på Voxhall. Den 5. marts træder Seattle-bandet The Long Winters op på Voxhall i Århus. Det er en på papiret ganske kedelig mandag, men mon ikke bandet har tænkt sig at live lidt op i Århus? Deres musik gør i hvert fald, hvad den kan for at sætte gang i lytteren. Det er amerikanerindie på godt og ondt (både Death Cab for Cutie- og Sunny Day Real Estate-medlemmer har spillet med på bandets plader). Blandt de ærkeklassiske formler for den slags gemmer der sig dog fremragende popmelodier og vokalharmonier ikke ulig The Posies’ udgave af powerpoppen. Du kan høre, hvad det egentligt er John Roderick og The Long Winters har gang i lige hér, hvor fem af bandets numre er samlet i en fiks lille .zip-fil klar til download. Hvis du mere er til hele albums, har bandets pladeselskab Barsuk Records den seneste udgivelse klar til lytning hér, hvor du bare skal klikke på “full album-stream”. Se, dét er, hvad vi her hos Undertoner kalder god service. Og jo, selvfølgelig kan du også blive venner med bandet på MySpace.
Pop Revo goes acid rock. For et par måneder siden ledte Causa Sui efter en date med et pladeselskab. Her hos Undertoner holder vi meget af sladder, men desværre kan vi ikke komme med nyt på den front, idet det ikke ser ud til, at Causa Sui har fundet et pladeselskab at date – heller ikke selv om de har pladen Free Ride klar til udgivelse. Hør uddrag fra den. En lille ting on the side, mens de venter på den nye pladekontrakt, skal de ikke høre et ondt ord om herfra. Og sådan en lille ting sker lørdag d. 24. marts i Århus, hvor de højtflyvende odenseanere giver koncert på Fabriken sammen med engelske The Clientele. Det er arrangørgruppen Pop Revo, der står bag koncerten. Mens snart pladeaktuelle The Clientele nærmest er blevet husband, er det et særdeles overraskende træk at sætte Causa Sui på samme plakat. Måske et navneskifte til Pop/Syrerock Revo vil være på sin plads? Engelske The Peoples Revolutionary Choir er indiebandet nederst på plakaten. Hvis man skal dømme ud fra deres numre på MySpace, har de en meget autentisk Spiritualized/Spaceman3-knap på deres guitarer, som de fra tid til anden giver frit løb.
Her er beviset på, at gode popmelodier på +/- fire minutter alene kan hæve en plade langt over gennemsnittet - endda uden at have den mindste intention om at opfinde nye formler for den ærkeklassiske The Beatles-meloditradition.
Vi kan skrive nok så meget, men uden musikken er der intet. Så efter at have stemt og skrevet om årets bedste plader, er det på tide at pege på nogle af årets stærkeste sange – vel at mærke med direkte adgang til download. Vi har samlet 15 numre på denne 2006-compilation – og lavet et fint lille cover til.
Everything But the Girl-producer flirter med Vestbjergs stolte sønner. Den normalt elektronisk orienterede pladeselskabsmand Ben Watts, der står bag det spritnye pladeselskab Strange Feelings (ja, han kan godt lide Tim Buckley; hans andet pladeselskab hedder Buzzin’ Fly!), udgiver næste år Figurines’ andet album Skeleton. Ifølge dette e-card fra Strange Feelings udkommer pladen i starten af marts, men inden da vil “The Wonder” blive udgivet i et begrænset oplag på 7″-vinyl, ligesom en 12″-vinyl med remixes af sange fra Skeleton er planlagt. Hvem der skal stå bag disse, er endnu uklart, men tidens store trend er jo, ifølge adskillige danske og udenlandske medier, rave-rocken. Så måske kan man snart plukke æbler og tage ecstasy til en Figurines-sang?
Mere freefolk til Århus. I udkanten af den folkbølge, der de seneste par år har skyllet fra Amerika og ind over resten af verden, har guitaristen Jack Rose udgivet et par særdeles mindeværdige plader inspireret især af guitarhelten John Fahey. Nu gæster Jack Rose, der også spiller guitar i bandet Pelt, for første gang Danmark. Det sker, ikke overraskende, på initiativ fra den århusianske arrangørgruppe Ljud. Den 17. januar er Jack Rose programsat til at spille på Musikcaféen i Århus. Han får selskab af to belgiske lofi-freefolksters, Silverster Anfang og Ignatz. Især Ignatz lyder interessante, hvis man skal dømme ud fra denne lydbid. Endnu er der ikke forlydender om koncerter andre steder i landet, men meget kan nå at ændre sig inden januar. Og så vil en nyhed uden en henvisning til MySpace næsten være et skridt tilbage i den digitale evolution. Så lyt til et par sange med Jack Rose her.
Kun tanken om et uforløst potentiale og lysten til at høre The Exploding Hearts står tilbage, når debuten fra The Nice Boys rinder ud. Tynd mp3-lydende produktion ødelægger det færdige produkt.
Elektriske drone-bomber slynges af sted i slowmotion og svæver gennem et særdeles filmisk univers. Men selv om der er anslag til noget større, løfter Distractions sig kun momentvist over de i øvrigt ganske imponerende stilistiske øvelser.
The Black Keys spiller stadig en tung og melodisk opdateret version af deltabluesen, og det er stadig sexet på samme måde som ivrige bondedrenge til pløjekonkurrence på en mudret mark. Men de har ikke de mindste ambitioner om at overraske.
En voksen spejderlejr med kådhedsblodige knæ, søvnige ungdrengedrømme, store tanker om små ting og en evne til at binde det hele sammen med syng-med-knob, som selv den mest tungsindede voksne på lejren ikke kan lirke op.
Erwin Thomas og Thomas Knak er blandt de danske musikere som Statens Kunstfond i går gav en pæn pose penge til 2-årige kulturudvekslingsprojekter imellem danske kunstnere og kunstnere og institutioner i New York. Også de übertrendy newyorkere i Gang Gang Dance får glæde af de danske støttekroner. Sanger- og sangskriver Erwin Thomas har fået 20.000 kroner til Projekt Anti Folk, der er et samarbejde med Lach – manden der står fadder til selve “anti folk”-bevægelsen med rødder i Greenwich Village i New York. Electronica-musikeren Thomas Knak (alias Opiate) har sammen med den klassiske percussionist Mathias Reumert fået 100.000 kroner til projektet The Chimes. De to danskere skal samarbejde med to amerikanske komponister om et projekt, der gerne skal munde ud i en “symbiose af akustisk og elektronisk computer-baseret performance, med elementer af teater, video, historiefortælling og eftertænksom musik.” Gang Gang Dance medvirker i Tribunale, der er en kabaret bestående af 1/3 billedkunstudstilling, 1/3 performance og 1/3 work-shops, så kom ikke her og sig, at kultur-Brian kun åbner kassen for fodboldkampe og dopingbekæmpelse. Se hele listen over modtagere her, og læs mere om de enkelte projekter her.
Danmarks vel nok lækreste støjpoporkester, københavnske Death By Kite, har skrevet kontrakt med pladeselskabet Quartermain Records. Debuten vil udkomme i foråret og skal forsøge at følge op på de fine anmeldelser, bandets demo har fået. Ifølge Quartermains pressemeddelelse har selskabet længe haft kig på orkestrets silhouetstramme cowboybukser og støjknaldperlende melodier. Hos Undertoner faldt vi især for musikken, der blev kaldt “simpelt spillet, nænsomt støjende og melodisk tillokkende.” Hvis du har lyst til at høre og se Death By Kite, har bandet følgende koncerter planlagt i løbet af efteråret – første koncert er allerede i morgen: 29. september, Råhuset, Vesterbro i København med Iota og Angry Peoples Federation (S) 6. oktober, Musikcaféen, Århus med Decorate. Decorate og Aerial (S) 13. oktober, Gimle i Roskilde med Doí og Late Night Venture 26. oktober, Loppen, Christiania i København med MOB og Marvins Revolt 27. oktober, Studenterhuset, København til Windermeres pladereception 30. november, Loppen, Christiania i København med Magic Bullet Theory, Bauer og Kat Flint
David Eugene Edwards må have fået et brev fra sit flyselskab engang i foråret, hvor de gjorde ham opmærksom på at alle hans bonuspoint udløber i år. Eller også er han bare overordentlig glad for at spille i Europa. For nu kommer han igen og krænger mørk gospel-blues ud over kontinentet. 30. november gæster han – i skikkelse af Woven Hand – Voxhall i Århus, et spillested mørkemanden har besøgt mindst en gang hvert år siden 2002, hvor han spillede to koncerter. Både som Woven Hand og med 16 Horsepower. Woven Hand udgav for et par måneder siden albummet Mosaic, og i den forbindelse gæstede gruppen Lille Vega i København. Om det også bliver til en november-koncert i hovedstaden er endnu uvist, men d. 29. november er ifølge hans europæiske booker stadig ledig, inden turnéen fortsætter mod Sverige.
For hver gang Figurines spiller live herhjemme, minder kvartetten mere og mere om guldrandede rock-ikoner som Creedence Clearwater Revival. "Måske er vi blevet voksne," siger bandet, der beundrer de bands, der er en velfungerende helhed. Det vil de også gerne selv være.
