Skribent - Peter Hansen

Undertoner har mødt det svenske band Shout out Louds, der overraskende nok var meget afdæmpede og nede på jorden. (01.04.04)Det svenske band Shout out Louds er det tætteste, man kommer på rigtige rockstjerner – uden overhovedet at være i nærheden af det. De spiller musik, der er rocket nok til at være levende og poppet nok til at være interessant. De gør det for deres egen skyld, men elsker når en enkelt fan fortæller dem, hvor meget musikken betyder for ham. De er almindelige mennesker, lige bortset fra at de kan lave fængende melodier og åbenhjertige tekster. Og så havde de i øvrigt opgivet nogensinde at blive kendte. Shout Out Louds er ikke et band, der går efter at revolutionere musikscenen, men når man møder dem, finder man ud af, at det ikke nødvendigvis er noget, man kan have imod dem. Selv om der både er elementer af The Strokes, The Cure og Built to Spill i deres musik, er udtrykket stadig bandets eget – en tilgang som, selvfølgelig, også er vigtig for dem. Bliver I irriteret over at blive sat i en kategori som et band i garagerock-bølgen? Jeg synes ikke, at vi er et garagerockband. Og i det hele taget synes vi nok bare ikke, at det betyder noget, om man tilhører en speciel genre. Men det hænger måske også sammen med, at vi selv er så dårlige til at proppe den musik, som vi selv hører ned i bestemte kasser. Vi kan lide det, og så tænker vi ikke over, hvilken genre det tilhører. Vi lytter i hvert fald nok mere til pop end til garagerock, og i det hele taget lytter vi til forskellige ting og bliver så inspireret af dem. Nogle gange kan man lide rytmen i en sang, guitaren i en anden og noget helt tredje i en tredje. Det er ikke noget specielt band, som vi ser op til; det er snarere musik i almindelighed. Man ser op til nogle ting, men det udtryk vi har, er ét vi selv vælger – noget der passer til os personligt. Bliver I påvirket af anmeldelser?Ja, vi læser dem i hvert fald. Især i starten var man jo meget spændt på, hvad andre mennesker syntes om ens musik. Men det påvirker da én, når man læser dårlige anmeldelser. Men ok, man vænner sig til det. Det værste er sådan set ikke nødvendigvis, når folk skriver dårlige anmeldelser, men når anmeldere skriver dårligt – altså anmeldelser hvor der ikke er tale om konstruktiv kritik. Når man kan høre, at anmelderen ikke har lagt energi i at lytte til pladen. Et eller andet sted synes jeg også, at det er ærgerligt, at der bliver skrevet så meget om musik. Altså forstået på den måde at alt bliver analyseret sådan, at folk ikke får chancen for at opdage det selv længere. Er I blevet overraskede over at stå på den anden side lige pludselig – altså at gå fra at være musiknydere til at være nogle som folk bedømmer? Jeg syntes, at det var lidt underligt i starten. Altså, vi har jo været vant til, at det var vores sange. Men nu er det ikke kun vores egne længere, nu er det lige pludselig også alle mulige andres. Jeg skriver jo sangene for mig selv, og derfor er det temmelig underligt og svært at sidde og snakke om musikken. Det er svært at blive bedømt på den måde. Er I overraskede over, hvad folk synes?Ja, fordi vi har haft vores billede af, hvad sangene betyder, og så er det lidt underligt, hvis folk har en helt anden opfattelse. Men på den anden side er det jo det, der er meningen – altså, at folk skal have deres egen opfattelse. Det er sjovere, at man selv skaber sin mening om sangen. Det er også derfor, at det betyder mere, hvis en fan siger, at han eller hun kan lide vores musik, end hvis en anmelder gør det. En anmelder skal have en holdning til musikken, men en anden person behøver egentlig ikke at have en holdning til det, og derfor betyder det meget mere, hvis vedkommende af sig selv siger, at det er godt. Man kender fra sig selv, at man kan få en bestemt følelse i kroppen ved at lytte til noget bestemt musik. Og at folk kan have det sådan ved at lytte til vores musik, det er lidt underligt – på den gode måde altså. Hvorfor begyndte I egentlig at spille musik?Vi begyndte bare for sjov skyld. Vi begyndte bare, fordi vi syntes, det var sjovt at spille i band. I dag har det ændret sig lidt. Nu handler det også meget om sangskrivningen – om at skabe musik. Vi kan kort sagt godt lide, når vi kan skrive nogle gode sange. Er der en forskel i jeres indstilling fra dengang, I begyndte til nu, hvor I er blevet mere kendte?Ja, for det første så tager musikken en større del af vores tid. Man bliver afhængig af at spille musik. Vi har jo alle drømt om at blive rockstjerner, men vi havde nok også alle opgivet den drøm, lige inden vi gik i gang. Vi mente, vi var blevet for gamle, og at der ikke var nogen chance for at blive kendte. Vi droppede den drøm og begyndte at spille bare for sjov. Har I så et større pres på jer nu?Nej, jeg synes faktisk mere, at der er større inspiration. Nu har denne plade ( Howl Howl Gaff Gaff) været ude så længe, at folk kender den, og man er ivrig efter at vise, hvad man også kan. Man har fået foden inden for døren med denne plade, så nu er presset mindre. Læs også Undertoners anmeldelser:Shout out Louds: 100 Degrees EPShout out Louds: Howl Howl Gaff Gaff

Undertoner har mødt det københavnske rockband Jaguar til en snak om Paidea, shawarma og alt det ind imellem. 25.02.04 I en verden hvor musik ikke bare er tapet på væggen eller noget, man vasker op til. Fra et land hvor alt er yndigt, og ingen tror, de er noget. I en tid hvor alle bliver voksne, men ingen er det, kommer et band med gode melodier og alt og intet på hjertet. Et band som er seriøse med hvad, de laver uden at tage sig selv alt for seriøst. Fem drenge i tyverne med fødderne fast plantet i rockmusikken, hovederne svævende på melankoliens smukke skyer og hjertet på det rette sted. De fem spiller musik, fordi de har lyst. Lyst til at underholde, lyst til at begejstre. Lyst til at lave noget der giver mening – både for dem selv, men forhåbentlig også for de folk der lytter til dem. De vil gerne lave musik, der får både hjerne og ben til at snurre. De vil gerne lave musik, som får hoveder til vende og hjerter til at banke. De skal lave musik, som de selv kan lide. De håber at lave musik, som andre elsker. Vil de forandre verden? Nej, det er bare rockmusik. Kan de forandre min verden? Ja, for helvede, det er rockmusik. The Rules of PaideaUndertoner har mødt 2/5-dele af det københavnske rockband Jaguar. På besøg i min stue er Martin og Peter, og vi sidder og kigger bag på coveret af Jaguars første udgivelse, den selvfinansierede Simple Faces EP. “The Rules of Paidea” står der, og nedenunder følger en kort historie om en flok unge mennesker med livet og uanede muligheder foran dem – måske. Martin: Paidea er simpelt fortalt en leg. En leg uden regler hvor man selv sætter succeskriterierne. Selve historien handler meget om nogle unge mennesker, der har en blåøjet naivitet, og som tror, at sommeren og det bekymringsløse liv fortsætter for evigt – men det passer selvfølgelig ikke. Vi har taget det med, fordi den veksling mellem bekymringsløshed og alvor går igen i vores musik. Det er et eller andet sted pop vs. melankoli. Peter: Vi har også efterhånden fundet hver vores brug af det. Historien minder for eksempel mig meget om, at man ikke vil blive voksen, men samtidig godt ved at det bør man blive. Og et eller andet sted giver historien mig også denne der fede fornemmelse af nærnostalgi – altså, minder om noget der ikke er langt væk, men som alligevel er væk. Martin: Det er faktisk ufatteligt langt væk, for man kan ikke vende tilbage. På den måde er menneskerne i historien måske også et meget godt billede af os selv for ikke så længe siden. En sammentømret enhedJaguar blev dannet i foråret 2003. Christian Mathiesen spiller bas og er den yngste i bandet. Martin Rasmussen spiller guitar, er fem år ældre end Christian og er dermed den ældste i bandet. Andreas Borne spiller også guitar, men er til gengæld tre år yngre end Martin. Viggo Clausen slår på trommerne og har levet et år længere end Andreas. Peter Josef Olsen er i en alder af 27 år forsanger i bandet. Han er næstældst og er kun et år yngre end Martin. Alle fem har beskæftiget sig med musik i mange år, men kun Martin, Andreas og Viggo har gjort det sammen i et stykke tid. Jaguar er således opstået på resterne af Aikido Cop, der igen er en viderebygning af Mole, som rent faktisk startede som Holy Mole. Det er dog mange år siden – musikken var noget andet, Poul Nyrup var statsminister, og det hele foregik vist nok på Fyn. I dag foregår det i København, og trods den korte levetid i nuværende opsætning er Jaguar en sammentømret enhed. Peter: For mig var det fint at komme ind i et band, der allerede havde eksisteret et stykke tid under et andet navn. Der var noget konkret musik at forholde sig til, og da den samtidig appellerede til mig, var det jo godt. Men det er da klart, at jeg jo også hurtigt gerne ville ind og påvirke det – det er svært at holde kæft, når man står og øver, og sådan tror jeg vi alle sammen har det. Martin: Vores musik opstår derfor også meget af, at simple ideer udvikler sig i øvelokalet. Alle er meget engagerede i det her, og man bliver i hvert fald skuffet, hvis man kommer med en helt færdig ide. Peter: Samtidig betyder det også, at alle får hver deres lille hjertebarn med i numrene. Det kan for eksempel være et lille guitar- eller basstykke eller en bestemt trommerytme. Når man tænker over det, er der faktisk ufatteligt få kompromisser i vores musik. Det nye navnBandets samarbejdsevner blev fra starten af sat på en alvorlig prøve, da der skulle findes på et nyt navn. Den opgave udviklede sig til et tovtrækkeri over flere måneder, hvor argumenter, afstemninger og venners hjælp blev inddraget. I sidste ende var fast.food dog alt, hvad der skulle til. Martin: Jeg fandt på det, mens jeg stod og spiste en shawarma, og jeg ringede straks til de andre. Jeg ved ikke, om det er verdens bedste navn, men nu hedder vi i hvert fald Jaguar og er fra København. En af fordelene ved at det tog så lang tid er, at vi nu har en masse forkastede forslag, som vi kan bruge til sangtitler. Peter: Jeg synes faktisk, at det er et rigtigt godt navn, og jeg havde det sådan, at nu vi havde muligheden for at finde på et navn, så skulle det også være godt. At det tog så lang tid at finde på et bandnavn er nok ikke tilfældigt. Jaguar består nemlig af fem mennesker, der, på hver deres måde, tænker meget over, hvad de vil med deres musik. Faktisk tænker de nogle gange over, at de ikke tænker over det. Martin: Vi spiller nu engang det, vi spiller, og jeg tror ikke, at vi er så forhippede på at opfinde den dybe tallerken hele tiden. For mig er det vigtigere, at musikken er personlig. Peter: Jeg synes, at vi er blevet gode til at fange stemninger i vores musik. Jeg elsker i hvert fald, at når jeg har lavet en tekst til en sang og så hører det færdige resultat bagefter, så kommer der billeder frem inde i mit hoved. FremtidsforventningerSpørgsmålet er så, hvilke billeder en snak om fremtiden for Jaguar fremkalder inde i hovederne på en forsanger og en guitarist. Martin: Jeg håber, at vi kan bibeholde den gnist, som vi har i øjeblikket, og så håber jeg, at vi kan komme ud og spille en masse. Peter: Jeg håber på, at et label vil skrive en kontrakt med os. Martin og jeg er nok også en slags modpoler, når det gælder forventninger til fremtiden. Han er negativ, mens jeg er positiv. Nej seriøst, så synes jeg, at det er fjollet, at spille musik for en lille udvalgt skare. Jo flere der kan lide vores musik jo bedre, og jeg synes i hvert fald, at det er vildt, at der stod folk og sang med til vores første koncert, inden vores EP var kommet ud. Martin: Det er rigtigt, men hvis publikum ændrer sig, og det i fremtiden lige pludselig kun er 13-årige piger, der står og synger med, vil jeg nok blive både paf og skuffet. Men altså, det er jo en typisk drengedrøm at blive rockstjerne, og når man fortsat spiller i et band, har man jo nok forlænget både drømmen og årene som dreng lidt. Et eller andet sted synes jeg dog, at nu ville være et meget passende tidspunkt at komme et skridt videre. Hvilken retning det skridt går i, er der nok ingen, der kan svare på, men det vigtigste er også, at Jaguar kommer fra en verden, hvor musik ikke bare er noget, man vasker op til, og hvor man selv sætter succeskriterierne for sin leg. Læs også Undertoners anmeldelse af Jaguar: Simple Faces EP