Musik er en ultimativ måde at kigge ind i nogens hjerne på. Tyondai Braxton har efter alt at dømme en stor hjerne. Om man bliver forbløffet, inspireret eller bare skidestresset over at høre på sådan noget larm, er op til den enkelte.
Skribent - Rose Feldfoss Rossum
Debonair: Where Common Seems Strange
Debonair er navnet på et britisk flyselskab, et indisk mandeblad og et dansk band, der spiller melodisk, tilforladelig pop/rock med tungen lige i munden og skrald på guitaren.
Quist: Ws – From London E8
Titlens Ws henviser til det håndtegn, der pryder forsiden af Quists album, og som sammen med ytringen »Whatever!« bruges af london'ske teenagere om noget, man er komplet ligeglad med. Ironisk, men sandt.
Nikolaj Nørlund: Tid og sted
En af Danmarks mest feterede indieveteraner har begået sit til dato bedste album.
Soulsavers: Broken
Soulsavers har endnu en gang vokalhjælp af Mark Lanegan, som desuden får selskab af bl.a. Jason Pierce og Mike Patton, på en plade, der dyrker livets skyggesider. Måske lidt for intenst.
My Robot Friend: Dial Zero
Newyorker-produceren Howard Robot leverer på sit første fuldlængdealbum en helt eventyrlig og vældig danselysten omgang electro med klare paralleller til et band som Devo. Albummet er virkelig varieret og veldisponeret, og det er umuligt at komme i tanke om forslag til ændringer.
Vacabou: s.t.
Spanske Vacabou inviterer til svævende rumfart i smukke lydgalakser. Pladen er fyldt med vokaler, og de når vidt omkring - fra det umiddelbart indtagende til det decideret falske.
Sambassadeur: s.t.
Det er legende, men stilsikkert – og helt umiskendeligt svensk. Sambassadeurs indiepop er relativt tyst, men så snart kvartetten begynder at tænke skævt, bliver de velproducerede numre interessante og ganske indtagende.
Printer: Rhizomatic Baby
Fesent/hårdtpumpet. Så skizofrent har jeg noteret mig på min blok. Jeg er desorienteret. I 45 minutter har jeg lagt øre og krop til en konstant vekslen mellem en sfærisk, blå ensomhed og en tung, trampende disko-dunken i mellemgulvet. Og det er en blandet fornøjelse.
Racine: Number One
En gammel 80'er-stjerne vender tilbage og leger sig frem til en småskramlet, ganske original comebackplade.