Nyheder

Dragontears er navnet på Baby Woodrose-hovedmands nye sideprojekt, som udsender en plade til februar. En uge. Mere skulle der ikke til for medlemmerne i Dragontears at skrive og indspille numrene til pladen 2000 Micrograms From Home, som udkommer den 19. februar i det nye år. Bag det Dungeons & Dragons-lydende projektnavn gemmer sig Lorenzo Woodrose – sanger, guitarist og primær kreativ kraft i Danmarks mest populære syrerockband, Baby Woodrose.Sammen med et hold af musikalsk ligesindede fra bl.a. On Trial og netop Baby Woodrose har han skabt, hvad der tager prisen som det mest udsyrede, pladeselskabet Bad Afro nogen sinde har udgivet, fortæller Lars Krogh fra selskabet. Bad Afros beskrivelse af pladen peger så sandelig også i den retning. Ifølge et presseskriv skulle materialet på 2000 Micrograms From Home spænde over “apokalyptisk acid folk, kosmisk kærlighed i den dansksprogede “Hobittens drøm” til 16 minutters hypnotiserende hærg i sangen “Doors toPrescription”.” “Men hvor dopet det end lyder, kan Lorenzo Woodrose ikke skjule sit sangskrivertalent, og den blanding gør det til en spændende plade for Bad Afro,” fortæller Lars Krogh, som ellers er en smule tilbageholdende med informationer om det hemmelige projekt. “Der findes ingen bandbilleder, de kommer aldrig til at spille live, og der er ingen hjemmeside,” fortæller han.Mens vi venter på musikken, kan Undertoner servere sangtitlerne til det 40 minutter lange udspil. 2000 Micrograms From Home1. Microdot2. Borderline3. Hobbittens drøm4. Doubtstains5. The Doors of Prescription6. Heliodrone

For tre måneder siden var Stefan Betke alias Pole et af hovednavnene ved Public Service-festivalen i Ørestaden, og Undertoners anmelder var ganske godt tilfreds. Dog ville han gerne have hørt Betke spille lidt længere. Det kan der muligvis blive rådet bod på i morgen. Her er der i hvert fald Berlin-aften på Culture Box i København, og endnu en gang er Pole et af topnavnene. Der kommer en ny Pole-plade til marts, så mon ikke der kommer en smagsprøve eller to? Aftenens holdopstilling byder også på Paul St. Hilaire with Scion, som er den lidt mere upbeat live-udgave af dub-mestrene Rhythm & Sound.

Hvis vi nu forestillede os, at vi afholdt verdensmesterskaber for verdens mest excentriske rockmusikere, er der en ret god sandsynlighed for, at Mark E. Smith ville få en topplacering. Siden slutningen af 70’erne har han slidt mindst 20 bandkollegaer op, mens han har opført sig besynderligt i de fleste kroge af verden. I løbet af den kommende vinter udsender The Fall så sit 26. studiealbum med titlen Reformation. Der er endnu intet nyt om tracklisten, hverken mht. titler eller længde, men noget tyder på, at alt er ved det gamle i The Fall. Så sent som i sidste måned skiftede Mark E. Smith i hvert fald ud i The Falls livebesætning. Vi ville mægtig gerne have leveret et link til nye The Fall-numre, men Smith og kumpanerne er ikke på Myspace. Og det er vel efterhånden et så stort særsyn, at det kunne være en selvstændig nyhed værdigt

Avey Tare er et af de fire, mere eller mindre skøre medlemmer af Animal Collective. Nu er han på tur alene – næsten. For på sin lille Canada- og USA-turne han har nemlig fået selskab af Kria Brekken, som er kendt fra Múm og Nix Noltes. I foråret i april var de også på en turne sammen, hvor Avey Tare spillede guitar, og Kria Brekken sang og legede med små instrumenter. Avey Tare – hvis navn er David Portner – har tidligere udgivet en split-12″ på Fat Cat Records med David Grubbs. Og måske er der også et samarbejdsalbum med Kria Brekken på vej. Hør tracks fra forårets koncert her

Med intet mindre end 8 nye “œplader” udvider Ryan Adams sit i forvejen bugnende bagkatalog. Den evigt produktive Ryan Adams spytter numre ud hurtigere, end man kan sige ’selvkritik.’ Det kan regelmæssigt besøgende på www.ryanadams.com hurtigt skrive under på. Adams er fra mange sider kritiseret for den manglende overensstemmelse mellem kvantitet og kvalitet. Du kan selv dømme, hvis du stiller ind på hans Cardinal Radio, hvor Adams har lagt intet mindre end otte plader til lytning. De otte plader følger i haserne på den 36 sange lange stream, som Adams lagde op for blot en måneds tid siden. Denne gang følger han trop med otte plader udgivet under tre pseudonymer, der hver især dyrker egne tilgange. The Shit spiller hillbilly punkrock med Chuck Norris-introduktioner, DJ Reggie er Ryan Adams som mc, mens WereWolph bevæger sig ud på meget, meget dybt vand med coverversioner af bl.a. Creed og Shania Twain. Lyt til The Shit, DJ Reggie og WereWolph Læs også Undertoners anmeldelser af: Ryan Adams: 29Ryan Adams & the Cardinals: Jacksonville City NightsRyan Adams: Love Is Hell pt. 1Ryan Adams: Love Is Hell pt. 2Ryan Adams: Rock N RollRyan Adams: Demolition

Brooklyn-bandet !!!, der også er kendt som ChkChkChk, fik for to år siden stor succes med det roste debutalbum Louden Up Now. På dét album var !!!’s funky punkrytmer så dansable, at de med »statsgaranti kan sætte ballerne i sving på selv den mest blodfattige pebermø«, som Undertoners anmelder formulerede det. Om dét også er tilfældet på den nye !!!-plade, bliver man nødt til at overleve en lang, klam og kold vinter for at finde ud af. For det er først til foråret, helt præcis den 7. marts, at der kommer mere funkpunk fra !!!. Pladen får titlen Myth Takes, og den vil indeholde følgende 10 sange: 1. Myth Takes2. All My Heroes Are Weirdos3. Must Be the Moon4. A New Name5. Heart of Hearts6. Sweet Life7. Yadnus8. Bend Over Beethoven9. Break in Case of Anything10. Infinifold

Lydsporene til de amerikanske ungdomsserier Gilmore Girls og The O.C. er slet ikke så tossede. Mens Rory og Summer tumler med deres respektive problemer, kan man nemlig nyde tonerne fra flere fine eller ligefrem glimrende indierockbands. Indtil videre er der udkommet fem O.C.-soundtracks, og nu er det sjette i dén række på trapperne. Denne gang indeholder soundtracket nyfortolkninger af numre med store, alternative bands. De nye versioner er indspillet af mestendels nyere og mindre kendte navne. Se selv tracklisten og døm, om soundtracket er værd at investere i, når det udkommer den 4. december. 1. Goldspot: Float On (Modest Mouse) 2. Rock Kills Kid: Turn My Camera On (Spoon) 3. Lady Sovereign: Pretty Vacant (The Sex Pistols) 4. Mates of State: California (Phantom Planet) 5. Pinback: Wasted (Black Flag) 6. John Paul White: Can’t Get It Out of My Head (ELO) 7. Rogue Wave: Debaser (The Pixies) 8. Syd Matters: Hello Sunshine (Super Furry Animals) 9. Tally Hall: Smile Like You Mean It (The Killers) 10. The M’s: Come Into My Room (Clinic) 11. Band of Horses: End’s Not Near (The New Year) 12. Chris Holmes: Into Dust (Mazzy Star)

D. 28. november udgiver Mark Kozelek sit første live-album, som har fået titlen Little Drummer Boy Live. Mark Kozelek, som tidligere har været stemmen i Red House Painters og ellers huserer som Sun Kil Moon, har samlet tyve numre på udgivelsen, som bliver en dobbelt-cd. Albummets højdepunkter er de to nye numre “Moorestown” og “œUnlit Hallway. Og så er der en fantastisk version af “Mistress”, som blev indspillet i forbindelse med pladeselskabet 4AD’s 25 års fødselsdag i London. Trackliste1. “œTrucker’s Atlas” 2. “œSalvador Sanchez” 3. “œCruiser” 4. “œKaty Song” 5. “œLittle Drummer Boy” 6. “œAll Mixed Up” 7. “œMoorestown” 8. “œUnlit Hallway” 9. “œDuk Koo Kim” 10. “œFour-Fingered Fisherman” 11. “œLily and Parrots” 12. “œCarry Me Ohio” 13. “œBubble” 14. “œMistress” 15. “œMichigan” 16. “œVoid” 17. “œDown Colorful Hill” 18. “œRock’n’Roll Singer” 19. “œGlenn Tipton” 20. “œTiny Cites” Og så kan det lige nævnes, at til næste år bliver Sun Kil Moons debutalbum, Ghosts of the Great Highway, genudgivet med seks ekstra numre. Det betyde, at fans kan lægge ører til en alternativ version af “œCarry Me Ohio”, en akustisk version af “œSalvador Sanchez” og to fortolkninger af Leonard Bernsteins “œSomewhere”.

I september malede Undertoners anmelder med den triste pensel: “Når den uundgåelige danske efterårsdepression indtræffer, har du med Fading Trails i afspilleren et værdigt lydspor.” Den omtalte plade var det nyeste album fra Songs: Ohia-bagmanden Jason Molinas band Magnolia Electric Co., og den fik ros ligesom så meget andet fra Molinas hænder. Tidligere i år udgav Molina også soloalbummet Let Me Go, Let Me Go, Let Me Go, der kun udkom på vinyl. Og netop solotilværelsen dyrker Jason Molina, når han i februar tager på Europa-turné. Denne rundtur øst for Atlanterhavet bringer ham bl.a. til Voxhall i Århus, hvor han optræder d. 13. februar. Det bliver Molinas første koncert i Danmark, siden han og resten af Magnolia Electric Co. afsluttede en Europa-turné i Kolding i juli sidste år.

Punkrockens svar på Broken Social Scene? The T4 Project er i al fald et musikkollektiv, hvis 12 medlemmer har deres daglige virke i andre prominente bands. I dette tilfælde punkrockbands som blandt andre Bad Religion, Pennywise, Porno for Pyros og Buzzcocks. I dag udkommer The T4 Projects debut, Story-Based Concept Album. Pladen hedder, som den gør, fordi sangene fortæller en sammenhængende historie – med socialpolitiske overtoner. Historien kan man nemt følge med i, da udgivelsen indeholder en illustrerende tegneserie. Hele The T4 Projects plade kan også hentes her. Og her kan man høre tre af kollektivets sange. Følgende sange skaber The T4 Projects fortælling: 1. Introduction2. Underground3. Protest4. 15 Minutes5. Jumped6. Interrogation7. Back Alley8. The Plot to Avenge9. Break In10. Resolution

For halvanden måneds tid siden kunne vi berette, at Grizzly Bear ville komme tilbage til Danmark i november. Det må vi nu tage i os igen. Desværre. Lørdag aften fik de fire amerikanere nemlig hugget størstedelen af deres instrumenter og udstyr, og ifølge bandets hjemmeside er der ikke penge til at købe nyt. Samtidig er guitaristen Dan Rossens far alvorligt syg, så Grizzly Bear har vurderet, at det er på tide at tage hjem til USA. Dermed bliver der ikke noget ud af hverken Loppen-koncerten d. 14. november eller Voxhall-showet to dage senere. Som et plaster på såret leverer vi her et link til en nylig akustisk optræden, hvor Grizzly Bear opfører halvdelen af dette års anmelderroste Yellow House.

Den er gal med miljøet, med de multinationale selskaber, med politikerne over alt i verden – ja, faktisk er der noget galt med hele verden. Men det betyder jo ikke, at man ikke kan danse. Det er (i groft generaliserede træk) filosofien hos Matt Black og Jonathan More alias cut-up-legenderne Coldcut, som tirsdag d. 21. november indtager Vega i København som en del af en længere turné i Skandinavien. Det er blot fire måneder siden Coldcuts seneste besøg i Danmark. På sidstedagen af årets Roskilde Festival gav duoen sammen med en rapper, en dj og en videokunstner en aldeles glimrende koncert, hvor de bl.a. demonstrerede deres mangeårige speciale: at klippe alskens storpolitikeres citater i stumper og stykker og sætte dem ind i nye og knap så prangende sammenhænge. Et af de mest markante eksempler på dette er singlen “Re:volution”, som man nok godt kan gå ud fra, at d’herrer serverer til Vega-koncerten. Det kan komme til at tage sig ud på denne måde.

Der har ofte ligget en subtil uhygge i Lows stilfærdige musik, som i hvert fald kan give nervøse trækninger hos folk med angst for tomme rum. Efter nytår tager trioen imidlertid skridtet fuldt ud og trække gruen og rædslerne helt frem i billedet, når de udgiver deres ottende fuldlængdealbum. Endnu er der ikke sat nogen præcis udgivelsesdato på pladen, der får titlen The Violet Path, men det skulle være ganske vist, at pladen udkommer i løbet af vinteren. Der er endnu ikke nogen endelig trackliste til albummet, men en del af de titler, der foreløbig er offentliggjort, er ikke for sarte sjæle: “Murderer”, “Breaker”, “Violent Past” og “Hatchet”. (Og “Pretty People”, men den titel er der ikke så meget blod over.) “It’s all about killing,” siger forsanger Alan Sparhawk til Pitchforkmedia.com om det nye album – uden i øvrigt at kunne forklare, hvor alt det voldsomme kommer fra. The Violet Path er Lows første album siden januar 2005, hvor de udgav The Great Destroyer, og det bliver gruppens første regulære udgivelse, siden bassisten Zak Sally for et års tid siden forlod bandet.