På Visitor Kanes andet pladeudspil lægges der afstand til synthpop-forløberen, og gennem gruppens instrumentale udvidelser satses der i stedet på en vellydende og ærlig americana-inspireret rock.
Plader
2010’ernes bedste danske plader: 50-46
Redaktionen gør status over 2010'ernes bedste danske udgivelser: I vores første kapitel runder vi blandt andet trancefremkaldende syrerock, krydsfeltet mellem elektronisk og organisk samt debuten fra en af landets mest toneangivende popmusiker.
2010’ernes bedste udenlandske plader: 100-91
Redaktionen gør status over 2010'ernes bedste udenlandske udgivelser: I vores første kapitel kreerer en levende hiphop-legende sit mest skizofrene og triumferende værk, en anden gør sin monumentale entré på den internationale scene, mens en Baltimore-duo i syvende omgang leverer drømmepop fra en helt anden verden.
Chorus Grant: Vernacular Music
Chorus Grant har netop udsendt albummet Vernacular Music, der passer perfekt til eftertanke og refleksion hen over de mørke efterårsmåneder.
Big Thief: Two Hands
På Two Hands afviger Big Thief kun marginalt fra den sti, de gennem karrieren har fulgt. Indtil videre er det dog helt okay, for der er ikke mange fingre at sætte på gruppens nyeste samling sange.
Wallis Bird: Woman
Den irske kunstner Wallis Bird har på sin sjette plade Woman begået et album, der flirter både med soul og gospel, den traditionelle irske folkemusik og nogle mere moderne rytmer, samtidig med at det lyder som noget, der kunne have være udgivet for 20 år siden. Resultatet er spændende og fuld af liv, men også noget rodet og lettere umoderne
Whitney: Forever Turned Around
Whitney fortsætter deres karakteristiske indie-folk stil og deres høje niveau på stærk toer, som bejler til årets soundtrack til de eftertænksomme melankolske regnvejrsdage.
Alex Cameron: Miami Memory
Den australske croonerkonges har droppet de ironiske karakterportrætter, som han tidligere gemte sig bag ved, og resultatet er en mere personlig og oprigtig plade – som dog stadig er fyldt med barok humor.
Penny Police: Be Lucky
Penny Police er på gaden med en ny udgivelse, Be Lucky. Den nye plade er en øm, forførende og introspektiv fortælling om barnet og moderen, og om det at finde sin egen stemme og plads i verden.
Esben: Autokannibal
Ligesom så mange andre almindelige mennesker er Esben sin egen autoimmune sygdom. Autokannibal, som består af et kompromisløst eksekveret lydlandskab og udfolder rammerne for Esbens ekvilibristiske og hudløst ærlige menneskefortællinger, er en selvskrevet kandidat til årets absolut bedste album.
(Sandy) Alex G: House of Sugar
På House of Sugar konstruerer (Sandy) Alex G på ny et surrealistisk og dragende kosmos, der blot cementerer DIY-æstetikerens for indeværende status som en af 10'ernes underspillede indie-helte.
Moon Loves Honey: Bubbleburst
På deres nye album Bubbleburst rider Moon Loves Honey fortsat den neo-psykedeliske indie-rock bølge, og de funderer stadig over kærlighed, tvivl og sårbarhed. Både lyrik og lydbillede mangler dog fokus og nuance, og albummet formår kun at tegne konturerne af dets tematikker.
Shikoswe: Back in the Tall Grass
Nogle gange skal der en hel ny kunstner til at minde en om fordums musikalske forelskelser. I mit tilfælde hedder hun Nora Shikoswe Hougnæs, og efter at have spøgt i de skandinaviske indie-kroge et godt stykke tid kommer nu den længe ventede debutplade, Back in the Tall Grass. Og den var uden tvivl ventetiden værd.
Efterklang: Altid sammen
Tilbagevendt med det første studiealbum efter syv år, har Efterklang fornyet sit udtryk, der nu ligger et sted mellem det elektroniske og orkestrale. Det er skrøbeligt og flydende, men albummets udviklingskurve mangler et ryk og kræver tålmodighed af sin lytter.
