Mini-EP nummer to fra Nørrebro-bandet Lieb er ude. Det er et fint lille udspil, med et bud på en ny københavnersang iblandt. Poppet melankolsk rock om at finde en mening med tilværelsen.
Plader
Purple Mountains: Purple Mountains
Efter knap et årtis pause fra den musikalske scene er den amerikanske singer-songerwriter David Berman tilbage. Under navnet Purple Mountains spiller han ukompliceret indie-country tilsat nogle tekster, der konstant balancerer på kanten af det sentimentale og selvsmagende, og det interessante.
TÅRN: Første halvdel af en bevægelse
Med Første del af en bevægelse har kvintetten TÅRN udsendt en drømmende EP om bevægelse ind i kærlighedens forunderlige, repetitive univers.
Bill Callahan: Shepherd in a Sheepskin Vest
Bill Callahan er tilbage efter seks års pause med albummet Shepherd in a Sheepskin Vest. Gladere og lysere end nogensinde synger han om liv og død i en mytisk amerikansk indpakning af støv, skove og store vidder. Pladen er et fantastisk og givende bekendtskab, omend det kræver tid, før det åbner sig i al sin tyste, storslåede vælde.
Analogik: Havnens Perle
Analogik er tilbage med endnu en rutchetur af et album. På Havnens Perle lykkes gruppen med den svære kunst at være trofaste mod deres lyd, men samtidig at udvikle på den.
Black Midi: Schlagenheim
Uhyggelig vellykket math-rock debut fra de unge London-gutter Black Midi, der gæster Roskilde om et par uger. Der er bratte skift, heftig energi og skønsang i en stor herlig pærevælling. Et af fremtidens store bands!
Røgsignal: Bodies
Århusianske Røgsignal breder sig ud og inviterer på en drømmerejse på Bodies - et dragende og horisontudvidende album.
Combo Chimbita: Ahomale
Det New York-baserede, colombianske band serverer et eksotisk og shamanistisk univers på deres nye udspil. Det folder sig ud i dansable rytmer, men bliver i længden et lidt kedeligt trip.
IRAH: Diamond Grid
Efter tre år er den danske duo IRAH endelig tilbage med nyt album, hvor den kosmiske dreampop fortsat er gennemgående.
The National: I Am Easy to Find
The National er selve den her kreative middelklasse som de spiller til, spiller for og synger om. Deri ligger deres integritet. Ægtheden i hele projektet The National og derfor holder det. Derfor bliver de, om ikke bedre og bedre, så dog dybere og mere komplekse med tiden. Fordi de netop formår at udfordre deres egen integritet indenfor rammerne af hvem og hvad de er. Fordi de bare er de her kreative Brooklynbohemer. Indiearketyperne par excellence.
War Drums: Gummo
Den aarhusianske duo War Drums barsler med deres første fuldlængde udgivelse, Gummo. Her disker de to herrer op med en energiudladning båret oppe af knitrende synthesizer, hamrende trommemaskiner og en intens vokal. En gruppe som Spleen United har ingenlunde levet forgæves. War Drums spiller nemlig op til samme fest.
Sara Lew: Sunday Morning
Danske Sara Lew bygger arabesker og drømmende konstruktioner op på et album, der veksler smukt mellem et æterisk svimlende og et mere skramlet rockende lydbillede
Erika de Casier: Essentials
Er man til blød og lækker R&B tilsat sengekammertekster, så behøver man ikke at lede længere; danske Erika de Casiers debutalbum Essentials er flødeskum for øregangen, og skal nydes tilbagelænet i en sækkestol i lavalampens skær.
bob hund: 0-100
“Immun mot magi kan du aldrig någonsin bli” synger bob hund på deres spritnye album, der placerer sig solidt på listen over albums med det 29 år gamle svenske band. Det er svært at være immun overfor den smittende og livsbekræftende magi der ligger i rillerne på albummet 0-100.