Lader du dig skræmme væk af emo-skiltningen, er det højst sandsynligt, fordi du har hørt de ringe bands, som ganske uretfætdigt forvrænger betydningen af genren mere og mere. Few and Far Between er derimod et band, som yder emo-genren retfærdighed.
Plader
Panda: Twenty String EP
Den debuterende kvintet Panda har med Twenty String EP begået en gennemarbejdet skive, der dog næppe rager højt nok op i det musikalske landskab til, at man for alvor hæfter sig ved dem. Dertil er alsidigheden for ringe, men som smagsprøve fungerer ep'en upåklageligt.
Velour: Get in Room
Danske Velour debuterer med 10 tilbagelænede og vellydende popsange, der uden at gøre det store væsen af sig skaber en meget afslappende og behagelig stemning.
Four Square: Three Chords… One Capo
Indholdsløs poppunk er, hvad Four Square leverer på deres seneste album, og ingen af de 11 sange formår bare at komme den mindste smule ud over kanten. Ærgerligt.
Mr. 60: Springtime? EP
Mr. 60's ep er en vellydende og behagelig nok gang indie-folk, der dog har en tendens til at blive rimelig søvndyssende.
Tadzio: Umlaut
Dette danske band bevæger sig med Umlaut i slowcore-genrens områder. Der er hit and miss på denne demo, men ét er sikkert: Der er potentiale i Tadzio.
Efterklang: Springer
Som solstrejf over tundra-sletter. Knitrende som sne, rent som polar-luft. Med en sart og dog dynamisk udtrykssfære sigter debutant-kvintetten Efterklang højt – og rammer næsten plet.
Bright Eyes/Britt Daniel: Home – Volume IV
En fin lille kollaboration mellem Conor Oberst (Bright Eyes) og Britt Daniel (Spoon). Ikke alt bliver til guld mellem hænderne på dem, men deres samarbejde fører til et par udmærkede numre.
Mink Lungs: I’ll Take It
En musikalsk rodebutik, der graver i den amerikanske indierock-tradition, og som på én gang både er irriterende ufokuseret og charmerende uforudsigelig – heldigvis mest charmerende. Og med en række gode melodier er det rigtig godt.
The Apes: Oddeyesee
The Apes har med Oddeyesee mere end overgået deres debutudspil The Fugue in the Fog fra 2001. Der har været en grønøjet sommerfugl forbi med nye riffs – riffs der klæder.
Frost: Melodica
Der går en fin rød tråd fra kulden i Tromsø til det meget stilrene, primært hvide coverdesign, der pryder Melodica. Til trods for navnet Frost er Melodica alligevel en varm og indbydende plade.
The Coral: Magic and Medicine
Præcis et år efter debuten er The Coral klar med en opfølger, der fortsætter skattejagten i tredsernes psykedeliske musik. Tempoet er denne gang sat ned, hvilket har ført til en anderledes, men ikke mindre god plade.
David & the Citizens: New Direction EP
De gæve svenskere har det med at slippe håndfulde af glimrende ep'er. Denne er endnu én i rækken, og den fungerer som en forløber for bandets anden fuldlængdeplade.
The Fashion: Rock Rock Kiss Kiss Combo
Med debuten hos BMG lægger The Fashion sig ind i den populære 80'er-orienterede new wave-bølge. Det resulterer i en plade, som er ganske fin, selv om der kan drages tvivl om, hvor langtidsholdbar den egentlig er.