De fire aber, Jackie Magic (bas), Ronald Wolf (trommer), Majestic Ape (orgel) og Count 101 (vokal) sejler ned af en flod dybt inde i en skræmmende regnskov i håb om at finde den grønøjede og tohovedede Gemini-sommerfugl. På deres færd støder de på tvillingehjernerne Brainbow og Brainbro – der begge er besat af tanken om verdensdominans – robotter, den videospil-afhængige og pukkelryggede Myop, samt den onde Worwiz der arbejder for udvikling og modernisering på bekostning af miljøbeskyttelse, samtidig med at han truer med at ødelægge verden med sine atomvåben. Universet tilhører The Apes, og regnskoven hedder Oddeyesee, og det er her, The Apes andets udspil udfolder sig.
Musikalsk trækkes der på Oddeyesee i retning af 60’ernes psykedeliske rock, 70’ernes progressive rock, 80’ernes postpunk, og det hele er tilsat en god del dub. Spændende? Ja. Effektivt? Så afgjort. Musikalske paralleller kan med fordel drages til Les Favy Sav, der også er tilknyttet det amerikanske pladeselskab Frenchkiss. Et andet pejlemærke, der er relevant at inddrage, er The Mars Volta, der ud over psykedeliske træk og en fælles turné også med De-Loused in the Comatorium rammer lidt af den samme kompleksitet.
Vigtigst og mest dominerende i lydbilledet er dog Eric “Jackie Magic” Jacksons bas, der uden en guitar som modvægt giver plads til mørke og velkomponerede riffs. Amanda “Majestic Ape” Kleinman er også værd at nævne for sit fantastiske og fantasifulde orgelspil, der bl.a. er med til at gøre “While Majestic Ape Sleeps” til en oplevelse i sig selv.
Oddeyesee er et konceptalbum, og konceptalbums stærke side er traditionelt helheden. Med Oddeyesee har The Apes på trods af dette formodet at lave et album der både har helhedsindtrykket og de gode sange, der sagtens kan stå alene. Af højdepunkter kan nævnes “Gemini Butterfly”, “Aboard the Ark”, “I-Magik” og “Worwiz’s Modern Problems”, men der er faktisk ingen decideret svage numre på Oddeyesee.
Oddeyesee er ikke kun et psykedelisk regnskovseksperiment; man fornemmer en mening bag galskaben. Den absurde politiske dagsorden rulles stille frem bag træerne: Mennesket bliver langsomt udskiftet med robotter. Naturen og livet bliver erstattet af tomme ligegyldige aktiviteter som videospil (“Myops Coin Ops”) og diskoteker (“Crystal Coco-Tech”). Den moderne forvirring forvirrer os alle (“Forest of Confusion”), og nu er vi alle modtagelige for troldmanden Worwitz. Worwitz udnytter og destruerer naturen med sin industri og sit “fremskridt” (“Worwiz’s Modern Problems”). Til sidst vil der intet være tilbage andet end en regnskov af hvileløse mennesker.
Alt i alt er dette cirkus af en plade en af de bedste og mest interessante, jeg har hørt i år. Nu står der kun tilbage at afrunde med pladens afsluttende spørgsmål: »Worwiz got the bomb / What you gonna do?«
