Singularity lægger sig i slipstrømmen fra forgængeren Immunity og byder på samme eminente blanding af bombastisk tekno og hårrejsende smuk ambient. Jon Hopkins blander tordentung bas med strygere, kor og klaver på et fascinerende og paradoksalt værk, man ikke bør snyde sig selv for.
Som et svulstigt, new-age jazz, feel-good monster starter The Long Sleep lidt skræmmende ud. Hurtigt skifter EP'en dog til den poppede Jenny Hval, som man kender fra tidligere, men den ækle 80'er-stemning ligger desværre og lurer under overfladen.
På amerikanske Natalie Prass’ andet udspil er der skruet ned for strygerne og op for popambitionerne. Det resulterer i et både funky, politisk og for det meste medrivende album.
Det er med foden gevaldigt af speederen, at Wooden Shjips kaster sig ud i deres femte fuldlængdeudgivelse, der har fået den logiske titel V. Kompositionerne er heldigvis blevet længere, end tilfældet var på de seneste forgængere, men der træffes alt for mange sikre valg, hvilket hæmmer slutproduktet.
På sit femte album skaber amerikanske Ryley Walker en original sammensmeltning af folkrock og jazz, som er et både udfordrende og givende bekendtskab.
Oneohtrix Point Never har med Age Of begået et album, der med udgangspunkt i eksperimenterende elektronisk musik, refererer bredt til alverdens genrer. I sin helhed er resultatet spændende og udfordrende, men pladen mangler egentlige højdepunkter.
Gentagelse, støj og skrig. Den cocktail giver en mærkelig musikalsk størrelse, som amerikanske The Body udforsker med deres nyeste plade I Have Fought Against It, But I Can´t Any Longer. Det er et møde med sammensmeltning af flere musikalske strømninger, hvoraf nogen fungerer bedre end andre.
Arctic Monkeys klapper bremsen i med Tranquility Base Hotel & Casino og byder indenfor til en omgang spændende, psykedelisk avantgarderock i vægtløs tilstand.
Den danske duo Vesper sætter fokus på kærligheden på deres nyeste EP Good Morning, som er velproduceret, men desværre stikker i lidt for mange retninger rent lydmæssigt.
Courtney Barnett dykker på sit andet album dybere ned i et mørkere og mere ordknapt tekstunivers end tidligere, men australierens afslappede charme er intakt med både glimt i øjet og den ene medrivende melodi efter den anden.
Den amerikanske singer-songwriter Haley Heynderickx lukker os ind i en intim, varm og introvert lyd. Desværre er den hørt før.
Wide Awake er den plade, som Parquet Courts ikke nødvendigvis havde behøvet at lave. Newyorkernes sjette studiealbum er stort set en skuffende oplevelse fra start til slut, hvilket bestemt ikke pynter på kvartettens ellers flotte bagkatalog.
Den græsk-amerikanske sangerinde Eleanor Friedberger genopliver 80’er-mol og popromantikkens storhedstid i et euforisk dream-pop univers, der uden tvivl er hendes bedste udspil til dato.
Preoccupations tredje studiealbum tager bandet i en retning af et større mere udflydende og fyldigt lydbillede, men desværre er det på bekostning af god sangskrivning og nævneværdige melodier.
