The Vaccines seneste udspil, Combat Sports, er run-of-the-mill indierock. Hvor Fight Club-reglen er, at man ikke taler om Fight Club, må Combat Sports-reglen være, at man ikke behøver at lytte til Combat Sports.
Plader
Beach House: 7
Beach House ryddede sidste år op i deres bagkatalog med B-sides and Rarities, men er allerede i år vendt tilbage med en af deres bedste plader til dato.
DRINKS: Hippo Lite
DRINKS balancerer på en knivsæg, når det kommer til at holde tungen og de de musikalske arvestykker lige i munden. Med deres andet album Hippo Lite trækker de på mange interessante musikhistoriske strømninger, men det er vanskeligt farvand, de har bevæget sig ud på.
Grouper: Grid of Points
Grouper aka Liz Harris dukker endnu engang op til overfladen med en samling sange, der på trods af kort spilletid fastholder lytteren i en stemning, Harris har gjort til sin helt egen.
Luster: s.t.
Danske Luster spiller spændstig, energifyldt popmusik, som tager afsæt i lyden fra de tidlige 80'ere. Det har resulteret i et fremragende debutalbum med masser af variation og et konstant højt niveau.
De Underjordiske: Flænger i luften
Det danske band De Underjordiske sender en knap så energisk toer op til overfladen, der desværre ikke tager de store chancer. Men den psykedeliske kerne er intakt.
A Perfect Circle: Eat The Elephant
Når "Eat The Elephant" folder sig ud, er det desværre ikke uden faldgruber, og selvom der findes øjeblikke af storhed, efterlades man også med overvejelser over, hvad albummet kunne have været.
Iceage: Beyondless
Efter fire års ventetid er Danmarks største eksportvare ud i punkrock tilbage med en stærk opfølger til overgangsalbummet Plowing Through the Fields of Love fra 2014. Lyden er større, men den kunstneriske integritet og særegenhed er intakt.
Frankie Cosmos: Vessel
Ufuldendt. Det er Frankie Cosmos' seneste plade Vessel opsummeret i ét ord. Der er gode melodier og en skøn længsel at spore i musikken og teksterne, men lo-fi-æstetikken overskygger i sidste ende de stunder, hvor Frankie Cosmos skinner.
Blue Foundation: Brother & Sister
Blue Foundation har udviklet sig mod det endnu mere atmosfæriske og elektroniske, hvilket har gjort dem væsentligt mere afdæmpede end da de manifesterede sig omkring årtusindskiftet.
Unknown Mortal Orchestra: Sex & Food
Ruban Nielsons Unknown Mortal Orchestra dribler sikkert rundt om genrerne i bandets fjerde album Sex & Food, men den psykedeliske jukeboks formår aldrig at blæse taget helt af.
Jack White: Boarding House Reach
Jack Whites nyeste udspil, Boarding House Reach, er et miskmask af musikalske eksperimenter, der mest af alt lyder som eksperimenter for eksperimenternes skyld. Eller som en kunstner, der skal bevise, at hans musik kan være ligeså skør, som han selv fremstår. Sidstnævnte lykkedes desværre bedre end førstnævnte.
Turbolens: II
Bo Madsens børneband viser et voksende ambitionsniveau på deres anden udgivelse, som når omkring mange forskellige stilarter på blot fire numre.
Hinds: I Don’t Run
Spanske Hinds slår deres navn fast med et stærkt andet album, hvor de har udviklet deres skramlede garagepop i en tungere retning.