Plader

Plader

Singvogel: Oh Boy

Oh Boy er uden Peter Laugesen. Denne gang er Singvogel på egne stænger - resultatet er herligt ihærdigt og insisterende, men alligevel en kende uforløst.

Plader

Shiggajon: Sela

Shiggajon inviterer på Sela lytteren indenfor i et spirituelt og psykedelisk rum, hvor tiden næsten synes at ophøre, og de musikalske elementer anonymiseres i deres evige repetition. Der sker næsten ingenting, og det der sker, sker meget langsomt.

Plader

Color Therapy: Mr. Wolf Is Dead

Color Therapys debutplade, Mr. Wolf Is Dead, har samarbejder med The Album Leaf, Helios, Ulrich Schnauss og Hammock, men i forsøget på at skabe det perfekte, bliver Mr. Wolf Is Dead i samme proces irrelevant.

Plader

Destroyer: Poison Season

Destroyer-bagmanden, Dan Bejar, lyder på Poison Season til at have set og oplevet alt. Og nu sidder han tilbage med en tomhed, der kun kan dulmes med flere drinks, cigaretter og gamle plader fundet frem fra samlingen. Det kan altså kun anbefales at slå sig ned ved hans bord!

Plader

Beach House: Depression Cherry

Der er ikke sket den store ommøblering af Beach Houses magiske drømmeunivers. Men hvad gør det, når den velkendte lyd aldrig før har været så raffineret og delikat som på Depression Cherry? At lytte til dette album er som at se et fyrværkeri i slowmotion. En oplevelse der aldrig bliver anstrengende eller søvnig, men som tager dig med til en hypnotisk drøm af vellyd.

Plader

Mac DeMarco: Another One

De otte numre, som Another One består af, berør forskellige facetter af kærligheden. Lige fra den bristede til den naivt arrogante. Men alle har de den velkendte Mac DeMarco-vibe.

Plader

Synd og Skam: Billeder af Mesa

Med Billeder af Mesa er Synd og Skam igen sprunget i en fuldstændig ny retning. Knapperne med populærkultur og autotune er skruet fuldstændig op, og sleezy hiphop forenes på en eller anden naturlig måde med Synd og Skams legestue.

Plader

The Nielsen Sisters: Love & Peaces

Nielsens virke er ikke bare interessant, men også vigtigt i en tid, der ifølge mange bliver mindre og mindre politisk, og i et land, der synker mere og mere ned i egen magelighed. Derfor er det også ærgerligt, at The Nielsen Sisters og Love & Peaces på ingen måder lever op til kvaliteten af mange af de andre projekter.

Plader

Xtra Naan: s.t.

Det er genkendelsen og overdrivelsen af hiphoppens mandsdominerede og unuancerede tekstunivers, der gør Xtra Naans album til noget særligt og sjovt. Og selvom trioen er et hobbyprojekt, rummer det tilpas meget musikalsk overskud til, at albummet i dets helhed er lækkert at lytte til.