Alex G dyrker 90'er-nostalgi, slackerrock, shoegazer og sovekammerromantik på en plade, der indeholder et væld af numre og trækker på et væld af genrer. I en grad, så det trods skæringernes kvaliteter hver for sig bliver i overkanten på 15 numre.
Plader
Plader vi overså i 2014 (del 2)
Anden del af Undertoners 'Plader vi overså i 2014' byder på lo-fi kærlighedssange, en frygt for country, droneglade lydlandskaber, en irsk supergruppe (nej, ikke U2), spirituel folk-rock fra Michigan og nostalgisk voksenrock.
Plader vi overså i 2014 (del 1)
Her bringer vi første del af Undertoners 'Plader vi overså i 2014', der til en start byder på indie i både folk- og popforklædning, svensk punkrock, klassisk romantik, amerikanske folkesange, 80'er-inspireret synthpop og en gammel, genreshoppende kending.
Ariel Pink: Pom Pom
Ariel Pink står igen på egne ben og leverer uden sit Haunted Grafitti-band et herligt miskmask af weirdopop og små milepæle af ørehængere.
Lubomyr Melnyk: Evertina EP
Lubomyr Melnyk omfavner sentimentaliteten på sin nye ep. Han vil det romantiske, og minimalistisk klaverspil er midlet, der hånd i hånd fører dig til en tid og sted taget fra et krøyersk maleri.
Selvhenter: Motion of Large Bodies & Svin: s.t.
Den danske undergrund trives i form af Selvhenter og Svin. To gode bud på bands, der kan give en fortjent lammer til en navlebeskuende og kedelig musikscene.
Catch the Breeze: s.t. – First Hate: s.t. – Less Win: Further
Velkommen til Epicentrum, hvor vi nu og da vil samle op på en række af de mange ep'er, som vi går og lytter til. Denne gang med Catch the Breeze, First Hate og Less Win.
Caribou: Our Love
Med Our Love lægger Caribou sig i slipstrømmen på det fire år gamle gennembrudsalbum Swim, og det generelle lydmæssige udtryk er således i endnu højere grad elektronisk. Desværre synes de nye virkemidler at generere produktioner, der er en kende for kontrollerede.
Spillemændene: Mellemspil EP
Spillemændenes seneste ep, Mellemspil, fortsætter, hvor debutpladen fra sidste år slap. Det er dansksproget, stemningsfuldt sortsyn med poetiske tekster og en vokal, der ville gøre Djævlen grøn af misundelse.
Scott Walker + Sunn O))): Soused
Tre mastodontiske mørkemænd har begået et avantgardistisk mesterværk. Scott Walkers hjemsøgte poesi er overvældende, og Sunn O))) giver krop til hans ånd.
YOB: Clearing the Path to Ascend
YOB skaber deres helt eget miks af metal og doom, hvilket faktisk fungerer meget godt. Som lytter kan man blive en smule træt i hovedet undervejs, men i de store træk indeholder Clearing the Path to Ascend flere kvaliteter, der er et lyt værd.
Cold Specks: Neuroplasticity
Den 26-årige canadier dykker endnu dybere ned i den jazzede dysterhed på sit både indadvendte og udfordrende andet album.
Ty Segall: Manipulator
På mindre end et årti har Segall allerede udgivet otte album plus det løse - inklusive nogle kunstneriske selvmål, som den selvbetitlede debut fra 2008 og den fritflydende psychrockmelankoliker Sleeper. Og nu skal dommen så fældes over Manipulator.
Nils Gröndahl: Endlos Routinen
Nils Gröndahl leverer med sit første fuldlængde-soloudspil seks eksperimenterende og støjende skæringer. Desværre er efterklangen fra pladens inspirationskilder tilforladeligt tydelig at spore.