Det danske indieband Bells Echo byder med debutpladen I Can See Your Bike From Here på særdeles sangbare melodier, men er samtidig alt for meget et ekko af en efterhånden stivnet og udtørret lyd fra 00'erne, som virkelig trænger til modspil og nye ideer.
Danske Far Away From Fiji leverer med The Time Is Now soundtrack til filmen, der kører for det indre øje og udspiller sig uden den store dramatik, men i stedet med afslappende lune.
Pond inviterer med Man It Feels Like Space Again på en poppet rumrejse i et halvsyret, skævt univers, men uden for alvor at lette fra jordens overflade. Perth-bandet er et godt bud på endnu et australsk psychrock/-pop band, der kan blive store uden for kænguru-land.
Efter flere års ventetid er Magnolia Shoals nu endelig på banen med deres debutplade Tenants. En dybt melankolsk og mørketung debut, der bestemt har været ventetiden værd.
Paradisets Børn er David Vejen Blomqvists første udspil under eget navn. Et perfekt timet møde mellem Blomqvist og Eik Skaløes poesi og dagbøger, hvor resultatet ikke blot er en videredigtning, men også en musikalsk fortolkning af Skaløes univers. Og det er hele vejen igennem betagende og vellykket.
Med sit andet udspil arbejder Jessica Pratt videre med at udfolde sit personlige univers af nedbarberede melodier og udfordrende skønsang uden for tid og rum. Som en kvindelig pendant til Nick Drake rummer Pratts numre en sangskrivningsmæssig fuldkommenhed tilført en underliggende mystik, som er svært charmerende, og værket er i sin helhed forbløffende fuldendt.
Den walisiske synthpop-duo Man Without Country er med albummet Maximum Entropy tilbage efter debuten Foe fra 2012, der bød på minimalistisk og atmosfærisk electronica. På det aktuelle album har duoens lyd udviklet sig i en fyldigere, rigere og mere melodisk retning.
Matias Knigge og Mathias Barfod, der tilsammen udgør The Attic Sleepers, står klar med deres første studieindspillede ep, Lanquin. Trods det banale udtryk skaber den københavnske duo rammerne om en rørende, reflekterende lytteoplevelse, der netop rummer flere dybder i sin enkelthed.
Frisk Frugts første plade på Tambourhinoceros er skabt som en slags nordisk pendant til Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite og er eklektisk eksperimemtalmusik af fineste kaliber.
Skribenternes individuelle lister for årets bedste plader 2014.
Russiske Olga Bell er et mystisk bekendtskab, der cirkler om rent instrumentale udtryk samt de russiske ord og dyriske lyde, hun selv fremkalder. På sin vis distancerende, men der er meget at hente, hvis man lader sig fange ind af Krais varierede, labyrintiske lydbillede.
The Awesome Welles leverer med deres debutalbum en solid rockplade, der er gennemsyret af dystre og tunge tanker og kredser om melankolske emner som død, tro, tvivl og kærlighed.
Første fuldlængdeudspil fra 24-årige Alejandro Ghersi byder på en eklektisk omgang alternativ instrumental electronica, der dog kun når halvvejs i mål.
Et stykke inde i 2015 bringer vi her et flygtigt tilbageblik på 2014 - et år, der bød på masser af interessant musik fra både ind- og udland. Undertoner-redaktionen har voteret og fundet frem til årets bedste plader i 2014.
