Plader

Ramy Antoine Hoffman: Songs from Overseas

Så er der saftsuseme en ny singer/songwriter på banen. Heldigvis tør ham her invitere flere instrumentale elementer indenfor i sin musik, hvilket måske på længere sigt kunne give traditionen et ekstra lille pift og løft opad.

Lidt Ben Harper, lidt Teitur, lidt Thomas Dybdahl, lidt Buckley og heldigvis en hel del Ramy Antoine Hoffmann. Hoffmann er et nyt skud på stammen af unge singer/songwriters, der beskedent fifler rundt og fører sig frem i den københavnske undergrund. Han synger på engelsk, og musikken bevæger sig rundt i folk og country dog tilsat et par pikante elementer. Dem vender vi tilbage til.

Store udskejelser og armbevægelser er der nu ikke meget af på Songs from Overseas. Til gengæld er der kælet for det simple, men dog ikke i en så nedkogt grad, at udtrykket bliver indspist eller søgt. Derimod balancerer numrene mellem det instrumentalt dynamiske, åbne, forståelige og det mere svævende i den ofte ret så metafor-prægede lyrik: »think my way through pitiful gardens, climbing trees without shaky knees (…) once in a while I fall down and it hurts, but never enough.«

Citatet er fra første skæring på pladen, Half As High, og lyrikken overlader generelt lige præcis så meget til fantasien, at kvalmen udebliver, og man fænges og vil forstå. For man fanger den, men hvad var det nu alligevel helt præcis, han i sidste ende mente? En beskeden besætning af guitar, bas, percussion skaber et melodiøst og fremdrivende underlag, og lyrikken bliver spundet ud på en i versene sødmefuld vokal, der dog godt kunne bruge lidt mere liv og overbevisning i omkvædene, hvor udtrykket i øjeblikke bliver en tand for tamt.

Lidt mindre catchy, men mere historiefortællende og rytmisk spændende bliver det i “Behind the Scene”. Overordnet set sker der ikke så meget rent dynamisk og melodimæssigt. Faktisk kunne det her nummer nemt have været helt kedeligt, hvis ikke det var for de små, velovervejede rytmeskift, den drømmende stemning og den kælen for detaljerne, der kendetegner dette nummer. Brugen af laud sætter et ekstra, lidt krydret præg på nummeret, den engleagtige, kvindelige korstemme tilføjer svævende melankoli, men de lidt for hyppige knæk i vokalen er unødvendige og skader desværre lidt mere, end de gavner.

De vokale knæk fortsætter i “And He Fell for It”, men ser man bort fra dette, har vi fat i en fin lille små-orientalsk godbid her. Nummeret er ikke fængende på samme niveau som eksempelvis “Half As High” eller “Lately”, men til gengæld er der med sax, laud og tværfløjte blevet brugt energi på at afspejle det tekstmæssige i det instrumentale. »I travel your desert, while the wind blows sand in my face.« Og det virker egentlig godt; med sand i øjnene kan jeg næsten skimte en imaginær ørken.

Og nu til “Lately”, som må blive vinderen på Songs From Overseas. Nummeret er det mest folkede på pladen, men samtidig er det også det nummer, der er bedst afstemt i forhold til overgangen fra vers til omkvæd. Fra en ørehængende, blid melodi i verset bliver man bragt til højere luftlag i omkvædet, der med mundharmonika kækt fylder atmosfæren med positivitet, selvom lyrikken bliver nede på et mere mørkt plan. Meget fint.

Med en vinder er der automatisk en taber, hvilken må blive sidste nummer – eller ’ekstranummeret’, “Save Our Souls”. Det bossa-inspirerede nummer starter egentlig dejligt og blidt, men i omkvædet falder den vokale dynamik til jorden. Den kvindelige vokal går ikke så godt i spænd med Hoffmanns, og vokalerne er generelt for kraftige og gennemtrængende her i forhold til det instrumentale, hvilket skaber en form for uligevægt og fjerner fokus fra helheden.

Alt i alt tegner det nu rigtig pænt for Ramy Antoine Hoffmann. Songs From Overseas indeholder mange interessante og alsidige udtryk, men samtidig er føles numrene hverken indspiste eller komplicerede. Selv om hans kompositioner til tider bringer en god håndfuld retrospektive troubadour-minder frem, virker det ikke distraherende – derimod udstråler de fem numre på demoen en vis selvstændighed og musikalsk kreativitet, der ikke sår nogen tvivl om, at Ramy Antoine Hoffmann har fat i noget ganske originalt og lovende.

★★★★☆☆

Deltag i debat