Plader

Bleubird: RIP U$A (the birdfleu)

Skrevet af Jakob Lisbjerg

Politisk undergrundship-hop lyder som en kliche, men giv lige canadiske Bleubird et lyt. Med bidende tekster og et smil på læben giver han den amerikanske kultur en opsang. Musikalsk blander Bleubird traditionel hip-hop med stort alle andre genrer – det eneste problem er hans lidt for mange ord.

Der er ikke tvivl om, at canadiske Bleubirds andet album er en politisk sag. Billedet på selve cd’en er en tegning af Uncle Sam – ham, der også præger hverveplakaterne for den amerikanske hær, hvor han iført høj hat og beslutsomt blik peger ud mod folk med ordene »I want you for the US Army!« På Bleuburd-cd’en er tegningen placeret således, at hullet i cd’en sidder lige midt i panden på Uncle Sam – som et skudhul.

Også albummets titel har tydelige, politiske betydninger. Og der er ord – masser af ord – på albummet; ord, der svier og sviner både til højre og venstre. Men Bleubird kan også være mere mild, hvilket avisen Montreal Mirror fremragende har beskrevet med ordene “In a single line, he’ll sound as political as Noam Chomsky, as dirty as 2 Live Crew and as emotionally fragile as a young girl’s diary entry.”

Venstreorienteret undergrunds-hiphopper lyder måske nok som en kliche, men Bleubird udmærker sig ved at være ganske vittig samt have en skarp tunge, og så er hans musikalske idéer ikke så ringe endda – faktisk er det hans lyst til at eksperimentere, der gør RIP U$A (the birdfleu) til et frisk, super-energisk lyt.

Albummet åbner med titelnummeret, der er en slags copy-paste-intro, hvor forskellige real-lyde blandes med samplede musikstykker. Og resten af albummet fortsætter som en rivende malstrøm, som lytteren slæbes igennem på en voldsom rutschebanetur med masser af musikalske loops og twists krydret med Bleubirds politiske tekster.

“switchblade$” angriber mainstream-radiostationerne og hele den pengemaskine, der kontrollerer luftrummet. »This is my pop song with the word ‘fuck’ in it / You sold your ass to a label now they’re stuck in it.« Bleubird vil under ingen omstændigheder sælge ud. Senere på albummet tager han med “killguys” kampen op mod de multinationale pladeselskaber.

Som modsætning til det musikalsk fremadstormende angreb, “$witchblade$” er, står det efterfølgende nummer “wea$el + bird + tiger$”, der er mere lofi i lyden. Bleubird rapper dagligdags-afslappet, mens en kat i baggrunden med sine miaw ikke er helt tilfreds med hans optræden. “drunk on movement” har et fantastisk lydbillede skabt primært af en simpel klaverrundgang og trommer, der virkelig får smæk. Og netop disse skift mellem produktioner, mellem stemninger er hele albummet præget af og bærer afvekslende lytteren igennem RIP U$A (the birdfleu).

Albummet har gæstebesøg af stjerner som Sole og Alias – bedst er Sole sammen med bleubird på nummeret “black hawk down”, hvor de to sammen råber og synger »Black hawk down 911 is a joke in your town / Black hawk down we’re like Fugazi minus the ideology.«

Bleubird kan lyde hård i sin måde at rappe på – han har et aggressivt flow og virker umiddelbart anmassende. Men når man vænner sig til hans stil, blander hans kritiske rap sig rigtig godt med de vekslende lydbilleder. Og selv om ordstrømmen er næsten ustoppelig, undgår Bleubird at blive politisk prædikende. Men over knap en times spilletid, bliver det trættende, og albummet mangler lidt luft og åndehuller. Som RIP U$A (the birdfleu) er nu, bliver ørerne trætte efter godt halvdelen af albummet.

★★★★☆☆

Deltag i debat