Nyheder

Gang Gang Dance til Pop Revo 09

Gang Gang Dance i endnu et af deres collage-øjeblikke. Denne gang ikke en musisk af slagsen.
Skrevet af Christian Klauber

Gang Gang Dance byder brand trods

Gang Gang Dance i endnu et af deres collage-øjeblikke. Denne gang ikke en musisk af slagsen.

Gang Gang Dance i endnu et af deres collage-øjeblikke. Denne gang ikke en musisk af slagsen.

Rygterne har svirret længe i den undergrund, Undertoner selvfølgelig har sine ører dybt nede i, men nu er det så ikke længere rygter, men faktum. Pop Revo 09 bliver beriget med en optræden fra det eksperimenterende newyorkerband Gang Gang Dance.

Mange var ellers skeptiske omkring Gang Gang Dances potentielle optræden, da bandet mistede alt deres udstyr ved en brand i Amsterdam efter et show i februar.

Men de har altså arbejdet hurtigt (ligesom Pop Revo-folkene også har, applaus for det) og har grejet klar til forhåbentlig at levere endnu et mindblowing show i Århus, der med sikkerhed blander tribal, postpunk, avantgarde og alt muligt andet, inden det via en stor psykedelisk blender sendes ud over folk i kaskader af lyd.

Allerede nu vil jeg gerne skrue forventningerne helt op på beriget uran-niveau og love, at det bliver vildt – det plejer det i hvert fald at være. Og du kan starte opladningen ved at læse Kim Elgaard Andersens begejstrede anmeldelse her og derefter lytte til Gang Gang Dance her.

Om skribenten

Christian Klauber

 

Biografi:

Det var min mor, der grundlagde min interesse for musik. Men det er ad omveje, at jeg er nået dertil, hvor jeg er nu: med hovedet begravet i alternativ & artrock, progressiv metal, country, soul og hiphop. I barndomshjemmet stod den nemlig på klassisk og opera, og "her er et (klassisk) instrument, du gerne vil spille på", så på mange måder besudlede jeg nok den klassiske dannelse ved – som det første album – at investere i tværfløjte-virtuosen James Galway, der spillede uddrag fra forskellige musicals. Siden diverterede jeg publikum i Tivoli som fløjtenist og havde Det Kgl. Musikkonservatorium i kikkertsigtet, men vejen tog et kraftigt, uventet sving, da jeg i et af mine sidste år i Tivoli-Garden begyndte at høre dødsmetal. Siden har jeg fundet den gyldne middelvej og hører nu det meste, men kærligheden ligger klart hos den alternative hiphop, og hvad der ellers måtte befinde sig under den store, alternative rock-paraply (selvom hjertet da stadig kan slå endog meget hurtigt, når jeg hører en opera eller en violinkoncert, eller hvis den klassiske musiks instrumenter indgår i det, jeg lytter til). Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og kommunikation og har mit eget firma, der arbejder med sprogrevision og formidling.

 

Fem favoritalbums:
The Clash: London Calling
Dirty Three: Horse Stories
Darc Mind: Bipolar
Company Flow: Funcrusher Plus
Frank Zappa: Hot Rats

Skriv et svar