Danmark har fået sin egen Tori Amos. Debuterende Anna Rosenkildes ep er fyldt med klaverballader a la en vis fr. Amos fra USA. Det er ikke kun klaveret og sangopbygningen, men også Rosenkildes stemme, der lyder som Amos’. Hele hendes måde at at synge på matcher den fortællende og let mytiske klang hos Amos. Og når det således er slået fast med syvtommersøm, at Anna Rosenkilde næsten til forveksling lyder som Tori Amos, kan der blive plads til at koncentrere sig om andre aspekter af debuten…

Ep’en er produceret af den musikalske altmuligmand, forfatter og tidligere Ibens-bassist Henrik Marstal. Inden for de senere år har han arbejdet sammen med bl.a. Martin Hall og produceret albums for Carlas og Annika Aakjær. Marstal har drejet Rosenkildes skrøbelige, klaverbårne lyd på en fin måde, så der således er lidt knitren, brudte rytmer og effekt på Rosenkildes vokal. På ”Story” får vrede guitarer sågar lov til at bryde ud til sidst og afslutte pladen med et mere skramlende og mindre pænt udtryk, der giver lytteren lyst til mere. Disse små tilføjelser til Rosenkildes lyd er i høj grad med til at gøre hendes debut mere interessant.

Det helt centrale i Anna Rosenkildes musik er dog uden tvivl sangen, klaveret og teksterne. Selvom det ikke altid er lige til at gennemskue, hvad Rosenkildes tekster handler om. Ligesom den mærkværdige og sært makabre titel Under the Skin of a Skeleton Zebra, der går igen som en linje i ”Fix on My Spring Day”, virker nogle af teksterne noget mystiske. Men andre steder fremstår Rosenkilde som en rigtig historiefortæller. F.eks. er selve idéen på ”Civil War” med oprør i sit eget sind og hjerte skildret som en borgerkrig med døende soldater og fjender ikke helt uden evner. Det er stærkt billedskabende, og musikken matcher frustrationen godt med vekslen mellem skrøbelige, lyse klavertoner og mere kraftfulde guitarer i baggrunden.

”Civil War” må være en slags højdepunkt på ep’en, hvor ”Snow Angel” om… ja… at lave engle i sneen bliver lidt for nuttet. Der er ikke noget, der er specielt imponerende på Anna Rosenkildes debut-ep. Det hele er hørt før og bedre på Tori Amos’ bedste albums – og der er jo en hel del at vælge imellem. Men alle kan ikke opfinde den dybe tallerken hele tiden. Til gengæld gør Rosenkilde det, hun gør, godt. På Under the Skin of a Skeleton Zebra formidler hun sine sange med vellyd, kraft og ynde.

Der er altid noget spændende ved at få en musikalsk debut i hænderne. Det bliver interessant at høre Anna Rosenkildes udvikling, og det kunne også være spændende at høre hende live, for at finde ud af om udtrykket på scenen også er tæt på Tori Amos. Eller om det måske er Rosenkildes helt eget?